Ølandsbroen passeres dagligt af ca. 17.000 biler. Det er af afgørende betydning for Trafikverket, at trafikken afvikles effektivt og smidigt. Broen har to baner i hver retning, og kødannelse opstår ofte ved reparationsarbejder på broen. Det er derfor væsentligt at minimere reparationstiden. Katodisk beskyttelse har vist sig som et stærkt alternativ til udskiftning af kantbjælker såvel med hensyn til reparationstiden som til økonomien. Denne artikel beskriver design, udførelse samt drift af katodisk beskyttelse.

Den skinnebårne transport er på vej tilbage i byerne. Letbaner i København, Aarhus, Odense og Aalborg skal medvirke til at løfte opgaven med at sikre, at en stor del af trafikvæksten sker kollektivt. Men hvordan er det så lige med letbanerne og cykeltrafikken i midtbyernes snævre gader? Letbanesekretariatet i Aalborg tog på inspirationstur til Holland og Belgien.

Metroselskabet og Via Trafik har i fællesskab undersøgt, hvordan cyklistsikkerheden kan opretholdes, når letbanen indføres på Ring 3 omkring København. I et katalog regner vi på, hvilke fysiske tiltag, der kan være med til at øge sikkerheden for de krydsende cyklister i de nye konfliktsituationer, der kan opstå med letbanen.

Region Nordjylland overtager fra december 2016 bestilleransvaret for den regionale togkørsel i Nordjylland fra staten, og samtidigt overgår udførslen af driften fra DSB til Nordjyske Jernbaner. Overdragelse af ansvaret for den regionale togtrafik er et forsøg med henblik på at fremme øget lokal indflydelse og øget sammenhæng i den lokale kollektive trafik, mere effektiv drift samt bevarelse af en høj grad af forsyningssikkerhed. Samtidigt giver overtagelsen mulighed for en betydelig udvidelse af kørslen med etablering af et selvstændigt regionalt togsystem med store forbedringer for de regionale togrejsende.

Regelgrundlaget for de fremtidige letbaner kom på plads kort før jul 2014 med folketingets endelige vedtagelse en den nye færdselslov, der fastlægger definitioner og regler for kørsel med letbaner på vejnettet. Det betyder, at arbejdet med de nye vejregler for letbaner kan færdiggøres og sendes i høring inden sommerferien.

Når Aarhus Letbane, som den første letbane i landet, kører i 2017, vil der igen være skinnebåren trafik på vejnettet i Danmark. I løbet af 2015 tager anlægsarbejdet fart med vejudvidelser, opgravning af indfaldsveje, færdiggørelse af broer og etablering af et helt nyt letbanesystem. De næste to et halvt år vil Letbanen og anlægsarbejdet dog nok mest være i vejen for trafikanter og naboer.

I dansk vejtidsskrift i august under titlen ”Hovsa – jernbaneoverkørsler er i jernbanelov” blev der omtalt et høringsforslag til ”Lov om jernbane” af 09.07.2014 med høringsfrist 20.08.2014. I denne artikel er der fulgt op på, hvad status er for nuværende.

Broer er store samfundsinvesteringer. Derfor gør Vejdirektoratet meget for at vedligeholde og eventuelt udbygge de danske vejbroer, så samfundet får det optimale udbytte af sine investeringer. Et godt eksempel på det er Vilsundbroen, der i sommeren 2014 fyldte 75 år – og som i dag har større kapacitet end ved opførelsen og masser af levetid tilbage efter en totalrenovering i 2013.

Nu er der endelig kommet en samlet fremstilling af retsforholdene om private fællesveje. Landinspektør Lars Ramhøj har skrevet en glimrende bog, der vil være uvurderlig for enhver, der arbejder med private fællesveje. Artiklen giver et overblik over bogens indhold med visse kommentarer.

Af Michael Kirkfeldt, Stadsingeniør i Aalborg Kommune og formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed. Februarnummeret af Trafik & Veje har temaet ”Trafik på Skinner”. Artiklerne spænder vidt – fra Togaftalen over letbaner til koblingen mellem busser og timemodellen. I mit synspunkt vil jeg fokusere på letbaneprojekterne i Danmark – busserne og togene er jo kendte transportformer, som kører (næsten) til tiden – nu skal vi sammen sikre, at de nye letbaner følger samme spor. Hvis jeg spørger i mit netværk, om de kan huske sporvognene i København og Aarhus, så er der nogle, som svarer ja – men der bliver færre og færre, som årene går. Nu står vi imidlertid ved et sporskifte. Regeringen har med fokus på kollektiv trafik valgt at støtte letbaneprojekter i Århus, Odense og Aalborg – samt Ring 3 projektet. Det har givet branchen nogle spændende udfordringer, for hvordan er det lige, vi organiserer, projekterer, udbyder, anlægger, får godkendt og efterfølgende driftet disse letbaneprojekter. Disse spørgsmål og sikkert flere andre var baggrunden for, at Trafikstyrelsen nedsatte et Letbaneforum med repræsentanter fra branchen, hvor problemstillinger vedrørende letbaner siden er drøftet. Nu nærmer tiden sig så, hvor projekterne går fra papiret til marken – faktisk har Århus allerede i et godt stykke tid været i gang med de forberedende ledningsomlægninger for letbanen. Men hvordan er det lige, disse letbaner skal etableres, indrettes og tilpasses omgivelserne og den øvrige trafik? Ja det fik vi ret beset først klarhed over den 23. december 2014 med vedtagelsen af den færdselslov, der udstikker, hvordan letbanen skal forholde sig, når den kører i eget, delt eller særligt trace. Hvis jeg skal komme med et lille surt opstød, så ville det have gjort arbejdet med letbaneprojekterne en del nemmere, hvis denne lov var vedtaget inden projekterne var kommet alt for godt i gang. Som I kan læse i artiklerne i dette nummer af Trafik & Veje, så har ventetiden på denne beslutning betydet, at vejreglerne for letbaner først kan sendes i høring inden sommerferien i år – på et tidspunkt, hvor projekteringen af de 4 letbaneprojekter er i fuld gang, og anlæg/forberedende arbejder er påbegyndt flere steder. Hvorfor er det så lige, at vi gerne vil have letbaner i Danmark? Vi pendler mere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I og omkring de større byer ses en stigende indpendling på et vejnet, som allerede i dag er overbelastet i myldretiden. Dette giver dårligere fremkommelighed for erhvervs- og privatbilismen og et dårligere miljø med øget luftforurening og større støjgener. Samtidigt er de større byer i forandring – gamle erhvervsområder omdannes til beboelse, og der sker en fortætning af de centrale byområder – der bliver flere mennesker i byerne, og de har alle behov for en god mobilitet. Vi har derfor en bunden dagsorden – løs det stigende behov for mobilitet på en effektiv, smart og miljørigtig metode – og det kan letbaner være med til. Vi står derfor overfor en massiv opgradering af den kollektive trafik i de store byer i Danmark. Men nu skal vi passe på ikke at hvile på laurbærrene allerede inden projekterne er realiseret. Med nedsættelsen af Letbaneforum, udarbejdelsen af vejreglerne og det store samarbejde på tværs af byerne har vi startet en god erfaringsudveksling til gavn for projekterne og dermed i sidste ende brugerne af letbanerne. Men alle projekterne står stadig over for en stor fælles udfordring – hvordan lærer vi byens borgere, at der er kommet en ny transportform, som skal implementeres i byens daglige puls. Vi kan i dette nummer af Trafik & Veje læse en artikel om letbanen og cyklerne – men alle de øvrige trafikanter skal også lære at bevæge sig i byrummet sammen med letbanen.