Udbudsforskrifterne for kørebaneafmærkning stiller en række krav til kørebaneafmærkningens refleksion, farve og friktion. Nu bliver det lettere at kontrollere, at de vigtigste krav også bliver overholdt.

Trafikforskningspris til en yngre forsker En testamentarisk gave fra professor P. H. Bendtsen, som var professor i trafik ved DTU fra 1949 til 1977, har gjort det muligt at oprette en fond, hvis formål er at uddele en Trafikforskningspris til en yngre dansk forsker. Professor Bendtsen arbejdede ved Institut for Veje, Trafik og Byplan, som i dag hovedsagelig indgår i Institut for Transport på DTU. Prisen uddeles som belønning for et videnskabeligt arbejde, fortrinsvis inden for trafikteknik, trafikplanlægning, trafikmiljø, transportøkonomi eller trafiksikkerhed. Da konferencen Trafikdage på Aalborg Universitet velvilligt har tilbudt at bidrage med supplerende midler vil prisen fremover foreløbig blive uddelt hvert år. Med prisen følger i 2015 et rejselegat på kr. 20.000. Hermed indkaldes ansøgninger fra danske trafik- og transportforskere, som er under 40 år den 1. April 2015, og som mener at kunne komme i betragtning ved uddelingen af prisen i 2015. Med ansøgningen skal følge en videnskabelig artikel eller et resumé af et videnskabeligt arbejde, hvoraf arbejdets indhold og lødighed kan vurderes. Bestyrelsen betragter det som en fordel, hvis arbejdet har været publiceret, fx som en tidsskriftartikel, ph.d.-afhandling eller et konferenceindlæg. Det vil ligeledes være en fordel, at indsendte artikler har ansøgeren som eneforfatter. Fondsbestyrelsen vurderer de indkomne ansøgninger. Bestyrelsen kan indhente sagkyndige vurderinger udefra af de indkomne arbejder, men bestyrelsen alene har det fulde ansvar for prisuddelingen. Bestyrelsen består af: Professor Otto Anker Nielsen, DTU, formand Direktør Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen Direktør Per Jacobsen, Vejdirektoratet Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet Prisuddelingen forventes i 2015 at finde sted i forbindelse med ”Trafikdage på Aalborg Universitet 2015”, og prismodtageren forventes at give en forelæsning om arbejdet ved denne lejlighed. Ansøgning om at komme i betragtning ved prisuddelingen skal som nævnt indeholde en artikel eller et resumé af arbejdet, som ønskes bedømt, oplysning om og hvor arbejdet har været publiceret, samt oplysninger om ansøgerens navn, adresse og fødselsdato. Såfremt en indsendt artikel har medforfattere, bør andelen og karakteren af deres arbejde skitseres i en kort medforfattererklæring. Ansøgning indsendes inden 15 April 2015 skriftligt til prisens formand Professor Otto Anker Nielsen DTU Transport, Bygningstorvet 116B 2800 Kgs. Lyngby Samt per e-mail til samme; oan@transport.dtu.dk

Der er noget, der skurrer, når man kigger på tal fra Danmarks Statistik over godstransporten. Noget tyder på et behov for en mere raffineret statistik. Alle centrale nøgletal viser, at det længe ventede opsving de senere år er udeblevet. Alligevel er der én indikator, som tilsyneladende peger i en mere positiv retning. For ifølge Danmarks Statistik er der en kraftig vækst i lastbilernes aktivitet. Det burde jo være en indikator på noget større: Nemlig øget aktivitet i industrien, i landbruget, i offentligt anlæg osv. Men hos DTL – Danske Vognmænd ser vi – mildest talt – en markant diskrepans mellem de forholdsvis dårlige tal for udviklingen generelt og så den påståede aktivitet i vognmandserhvervet. Det, som først og fremmest undrer, er, at den historisk set ret tætte sammenhæng mellem udviklingen i den danske økonomi (BNP) og transportarbejdet med lastbiler i Danmark, tilsyneladende ikke gælder fra 2009 til 2013. Dette bestyrker vores antagelse om, at den kraftige vækst i transportarbejdet simpelthen er overvurderet i Danmarks Statistiks opgørelse. Faktisk er væksten i transportarbejdet (tonkm) hele 22,9 pct., mens væksten kun er 1,6 pct. for BNP. Bemærkelsesværdigt er det også, at omsætningen (i kroner) vokser med beherskede 5 pct. fra 2009 til 2011. Dermed synes transportarbejdets vækst at vokse langt ud over, hvad der kan begrundes i BNP og omsætning i vejgodstransporterhvervet. Vi har i DTL – Danske Vognmænd endvidere analyseret transportarbejdet nærmere i forhold til udviklingen i og mellem landsdele og på turlængder – og her finder vi en tilsyneladende stærkt modstridende tendens. For DTL – Danske Vognmænd at se er det ikke muligt, at væksten i transportarbejdet skulle være sket primært internt i de 11 landsdele samtidig med, at væksten skulle være sket på lange ture over 200 km. Der er simpelthen noget, der skurrer. Der er også en række andre indikatorer, som peger på, at Danmarks Statistiks meget kraftige vækstrater for transportarbejdet med danske lastbiler i indenlandsk trafik i Danmark siden krisen, synes usandsynlig. I forhold til udviklingen i EU/EFTA-tallene, som har haft en svag udvikling og dermed fortsat ligger ca. 10 pct. under toppunktet lige før finanskrisen, virker det usandsynligt, at det nationale transportarbejde med danske lastbiler, skulle have udviklet sig væsentligt bedre og endda så stærkt, at transportarbejdet skulle ligge over toppunktet i højkonjunkturen. Samlet set er det mere end svært for DTL – Danske Vognmænd at tro på en så kraftig vækst, som Danmarks Statistik opgør for transportarbejdet med danske lastbiler i indenrigs trafik siden krisens bund, når man ser på de øvrige nøgletal for Danmarks økonomi. Derfor er der også meget, der tyder på, at vi har brug for en mere raffineret statistik for transportområdet. Der er heldigvis god gang i en dialog mellem transporterhvervet og Danmarks Statistik om at finde alternative kilder til at hæve statistikkens kvalitet – og det drejer sig konkret om køre-/hviletidsdata suppleret med GPS-data. Samtidig er Vejdirektoratet i gang med at teste kameraer til nummerpladegenkendelse herunder med det formål at kunne foretage tællinger af lastbiler. Det er projekter, som, vi håber, vil nyde fremme politisk og finansielt, så vi kan nå frem til en meget påkrævet kvalitetsforbedring. Og lad os så alle glæde os over, at flere nøgletal i øjeblikket faktisk viser en ægte fremgang!

Der er noget, der skurrer, når man kigger på tal fra Danmarks Statistik over godstransporten. Noget tyder på et behov for en mere raffineret statistik. Alle centrale nøgletal viser, at det længe ventede opsving de senere år er udeblevet. Alligevel er der én indikator, som tilsyneladende peger i en mere positiv retning. For ifølge Danmarks Statistik er der en kraftig vækst i lastbilernes aktivitet. Det burde jo være en indikator på noget større: Nemlig øget aktivitet i industrien, i landbruget, i offentligt anlæg osv. Men hos DTL – Danske Vognmænd ser vi – mildest talt – en markant diskrepans mellem de forholdsvis dårlige tal for udviklingen generelt og så den påståede aktivitet i vognmandserhvervet. Det, som først og fremmest undrer, er, at den historisk set ret tætte sammenhæng mellem udviklingen i den danske økonomi (BNP) og transportarbejdet med lastbiler i Danmark, tilsyneladende ikke gælder fra 2009 til 2013. Dette bestyrker vores antagelse om, at den kraftige vækst i transportarbejdet simpelthen er overvurderet i Danmarks Statistiks opgørelse. Faktisk er væksten i transportarbejdet (tonkm) hele 22,9 pct., mens væksten kun er 1,6 pct. for BNP. Bemærkelsesværdigt er det også, at omsætningen (i kroner) vokser med beherskede 5 pct. fra 2009 til 2011. Dermed synes transportarbejdets vækst at vokse langt ud over, hvad der kan begrundes i BNP og omsætning i vejgodstransporterhvervet. Vi har i DTL – Danske Vognmænd endvidere analyseret transportarbejdet nærmere i forhold til udviklingen i og mellem landsdele og på turlængder – og her finder vi en tilsyneladende stærkt modstridende tendens. For DTL – Danske Vognmænd at se er det ikke muligt, at væksten i transportarbejdet skulle være sket primært internt i de 11 landsdele samtidig med, at væksten skulle være sket på lange ture over 200 km. Der er simpelthen noget, der skurrer. Der er også en række andre indikatorer, som peger på, at Danmarks Statistiks meget kraftige vækstrater for transportarbejdet med danske lastbiler i indenlandsk trafik i Danmark siden krisen, synes usandsynlig. I forhold til udviklingen i EU/EFTA-tallene, som har haft en svag udvikling og dermed fortsat ligger ca. 10 pct. under toppunktet lige før finanskrisen, virker det usandsynligt, at det nationale transportarbejde med danske lastbiler, skulle have udviklet sig væsentligt bedre og endda så stærkt, at transportarbejdet skulle ligge over toppunktet i højkonjunkturen. Samlet set er det mere end svært for DTL – Danske Vognmænd at tro på en så kraftig vækst, som Danmarks Statistik opgør for transportarbejdet med danske lastbiler i indenrigs trafik siden krisens bund, når man ser på de øvrige nøgletal for Danmarks økonomi. Derfor er der også meget, der tyder på, at vi har brug for en mere raffineret statistik for transportområdet. Der er heldigvis god gang i en dialog mellem transporterhvervet og Danmarks Statistik om at finde alternative kilder til at hæve statistikkens kvalitet – og det drejer sig konkret om køre-/hviletidsdata suppleret med GPS-data. Samtidig er Vejdirektoratet i gang med at teste kameraer til nummerpladegenkendelse herunder med det formål at kunne foretage tællinger af lastbiler. Det er projekter, som, vi håber, vil nyde fremme politisk og finansielt, så vi kan nå frem til en meget påkrævet kvalitetsforbedring. Og lad os så alle glæde os over, at flere nøgletal i øjeblikket faktisk viser en ægte fremgang!

Denne artikel belyser de muligheder, der ligger for transportbranchen ved en øget anvendelse af IT samt en integration af data og systemer. Fordele ved en øget integration kommer både transportsælgere og -købere til gode. Ligesom der på samfundsøkonomisk plan kan være gevinster at hente for bl.a. miljøet.

Udviklingen af et stadigt mere omfattende transportsystem medførte i begyndelsen af 1900-tallet et stigende antal personskader i trafikken og et tilsvarende stigende behov for viden, der kunne bidrage til forebyggelse af disse skader. På den baggrund blev nogle af de tidligste forskningsresultater publiceret omkring 1920’erne. Siden da har forskningen i trafiksikkerhed udviklet sig enormt. Helt overordnet kan udviklingen beskrives som en ændring fra et afgrænset fokus på enkelte aspekter angående trafikanten, køretøjet eller vejen og dens omgivelser til et mere systemisk perspektiv med fokus på samspillet mellem de forskellige relevante faktorer. Parallelt med denne ændring har fokus ændret sig fra alene at forsøge at identificere den skyldige part til i højere grad at arbejde mod udvikling af et ”tilgivende” transportsystem, der kan tage højde for og absorbere de fejl, der opstår, så konsekvenserne reduceres. Hvad angår trafiksikkerhedsforskning i fremtiden, forudses det i lyset af den aktuelle samfundsudvikling, at der i højere grad vil blive fokuseret på bløde trafikanter, tæt befolkede områder, brug af offentlig transport herunder kombination af flere transportmidler på samme rejse samt samspillet mellem den generelle byudvikling og trafiksikkerhed. Derudover peges der på et stigende behov for forskning i betydningen af forskellige former for elektronisk udstyr i bilerne. Endelig peges der på nødvendigheden af at vurdere de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af fremtidige ændringer i transportsystemet fx som følge af miljøhensyn, sundhedshensyn og ændringer i befolkningens demografi. Fælles for disse fremtidige fokusområder er, at det ved vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser både er nødvendigt at inddrage den umiddelbare effekt og de adfærdsmæssige tilpasninger i form af ændret adfærd, som følger med. Fx er det nødvendigt at tage højde for en eventuel øget risikoadfærd som følge af øget sikkerhedsudstyr, vejtekniske forbedringer etc. Generelt er der sket meget store forbedringer inden for trafiksikkerhedsforskningen siden starten for mere end 80 år siden godt hjulpet på vej af både teoretiske og metodologiske forbedringer som fx brug af kørselssimulatorer, brug af naturalistisk kørsel, forbedrede statistiske metoder samt større og mere omfattende databaser, der både omfatter uheldsdata og adfærdsdata. I de senere år har der endvidere været en stigende anerkendelse af relevansen af evidensbaserede tiltag, hvor man forsøger at kvantificere sikkerhedseffekten af forskellige tiltag. I de senere år er der sket markante forbedringer i trafiksikkerheden. Ikke desto mindre skønnes det, at trafiksikkerhed i 2030 vil udgøre den femte største dødsårsag på verdensplan. Der er derfor fortsat behov for forskning både i enkeltfaktorer samt i samspillet mellem dem ikke mindst i lyset af de igangværende ændringer i transportsystemet. På længere sigt er der således behov for en mere dybdegående forståelse af mekanismerne bag færdselsuheld som baggrund for udvikling af et transportsystem, der både kan tilgodese den enkeltes og samfundets transportbehov og samtidigt tage højde for menneskets begrænsninger i forhold til trafiksikkerhed. Forfatter: Hakkert, A. S. & Gitelman, V. Publikation: Thinking about the history of road safety research: Past achievements and future challenges. Transportation Research Part F, 2014, 25, 137-149. Referent: Mette Møller, DTU Transport. Emneord: Trafiksikkerhed, Trafikantadfærd, forskning.

Den nye håndbog om planlægning og anlæg af Vejbelysning har lige været igennem en høringsrunde, og efter en orientering på Vejregelgruppen for Vejudstyrs seneste møde mangler håndbogen nu kun en sidste finpudsning inden offentliggørelse.

NCC Profilbeton er en ny måde at sætte kantsten. Kantstenen kan støbes direkte oven på gamle kantsten i én arbejdsgang, og metoden er markant billigere end udlægning af traditionelle kantsten.

DONG Energy har ejet og drevet belysningen i Høje Taastrup Kommune gennem en årrække. Tiden var kommet til nytænkning, og trods udfordringer undervejs i forhandlingerne er det lykkedes at indgå en aftale, som begge parter er tilfredse med, og som er tilpasset Kommunens situation og behov. Det afgørende er, at begge parter har tænkt nyt og udfordret den bestående situation.

Det er en politisk beslutning, hvor meget den enkelte kommune bruger årligt på at vedligeholde sine veje. Men det er valget af metode, der er afgørende for, hvor god vedligeholdelse man opnår for pengene. For at citere en berømt skibsreder, så handler det først og fremmest om »rettidig omhu«. Men metoden og tidsplanen vælges af vejteknikeren.