Begrebet Smart City har i de senere år fyldt en del i den offentlige debat om fremtidens bysamfund. Fokus er først og fremmest på, hvordan teknologisk innovation og bearbejdning af data skal gøre kommunerne i stand til at håndtere de kommende årtiers udfordringer med klimaforandringer, trængsel og urbanisering. Der er således store forventninger til, at de Smarte løsninger både kan skabe økonomiske besparelser og samtidig øge bæredygtighed og fremkommelighed. I tillæg er der også forventninger om, at de smarte løsninger skal bidrage til at øge kvaliteten af det offentlige miljø og forbedre serviceniveauet for borgerne.

I 2014 indkøbte Vejdirektoratets afdeling Vintertrafik en saltspreder med service hos Epoke A/S, som Vintertrafik har et meget tæt samarbejde med både i forhold til drift og udvikling. I 2015 indkøbes en saltspreder af mærket NIDO med service hos Svenningsens Maskinforretning A/S. Sprederne indkøbes som en del af et flerårigt testforløb, som skal afklare fordelagtigheden i, at Vejdirektoratet selv ejer saltspredere og sneplove til kørebaner.

Systemet skal på sigt rumme alle de mange parametre, der har indflydelse på, om glatføre opstår, så der kan tilbydes trafikanterne en optimal vinterservice for de til rådighed værende midler. Ved optimal vinterservice forstås her, at trafiksikkerhed og fremkommelighed prioriteres højt. Formålet med DIMS er at optimere doseringerne på delstrækninger af en rute afhængig af det varierende behov. Dette forudsætter anvendelse af Dynamisk spredning.

Chauffør App’en til Vinterman har været brugt af 700 chauffører sidste sæson og fungerer som meget lettere værktøj til registrering af aktiviteterne end de hidtidige sms’er.

Den nuværende indretning af lyskryds tager ikke i høj nok grad hensyn til cyklisters behov for hurtig fremkommelighed, og cyklister bryder derfor ofte færdselsreglerne eller opfører sig som fodgængere i lyskryds. Det ses særligt ved venstresving. Ved re-design af lyskryds og tilpasning af lovgivningen kan der skabes bedre forhold for cyklister og færre lovovertrædelser. Artiklen dokumenterer cyklisters paradoksale adfærd i lyskryds og skitserer mulige scenarier for designforbedringer.

Flere og flere elcykler benyttes i Danmark. Elcykler bruges især af kvinder og ældre personer. Studier tyder på, at elcykler hovedsageligt erstatter bilkørsel og kollektiv trafik og i mindre udstrækning ture på almindelige cykler. Man kører typisk 2-3 km/t hurtigere på elcykel end på almindelig cykel. Det giver mindre tid til at afvikle konflikter i trafikken fx at undvige en bil. Sikkerheden er da også dårligere på elcykel end på en almindelig cykel, selv når der tages højde for aldersforskelle. Uheldsfrekvensen er omkring dobbelt så stor på elcykel som på en almindelig cykel, og risikoen for dødsulykke er omkring 4-5 gange større.

Håndtering af dagslysforhold i den urbane designproces kan gøre byer mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige. Gevinsten er sundere og gladere beboere.

Tillæg til afmærkning af vejarbejder For hele tiden at kunne give den bedst mulige vejledning til afmærkning af vejarbejder opdateres Tillæg til afmærkning af vejarbejder løbende med uddybende forklaringer og tilføjelser. Der er netop udkommet en ny version af dokumentet, og den kan du nu finde på Vejregelportalen. I den nye version af Tillæg til afmærkning af vejarbejder er der tilføjet nye afsnit om arbejdsmiljø og trafiksikkerhed ved udgravninger. Der står også nyt om asfaltarbejde, brostilladser, bygningsstilladser, reflekstøj, tværafspærring, containere og sekundært trafikværn. Du kan blandt andet læse om brug af beskyttelsesmoduler ved udgravninger af kortere varighed samt placering af sekundært trafikværn. Du kan også se, hvordan E 53,4 (Folk på vejen) nu kan anvendes på strækninger i åbent land, og hvornår C 55 Lokal hastighedsbegrænsning må udelades i den ene side på motorveje. Er du interesseret i at se ændringer i forhold til den forrige udgave af Tillæg til afmærkning af vejarbejder, så skal du åbne den pdf, der ligger øverst i dokumentet. To stikrydshåndbøger er i høring Arbejder du med udformning af stier? Hvis ja, kan du finde nyttig information i håndbogen Stikryds og håndbogen Krydsninger mellem stier og veje – begge håndbøger er netop opdateret, og de er i høring frem til den 1. december 2015. Håndbogen Stikryds beskriver, hvordan stikryds kan udformes. På grund af det store hastighedsspænd mellem trafikanttyper, der bevæger sig på stier, er det vigtigt, at vigepligtsforhold, oversigt og gensidig hensyntagen er indarbejdet i stikrydsets udformning. I Stikryds kan man læse om forskellige krydsningsmuligheder og om, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med de enkelte typer. Håndbogen beskriver fem hovedtyper af stikryds: • Kryds mellem to delte stier • Kryds mellem delt sti og fællessti • Kryds mellem delt sti og gangsti • Kryds mellem to fællesstier • Kryds mellem fællessti og gangsti. De geometriske elementer, der indgår i stikryds, er også beskrevet og vist i en principskitse i håndbogen. Du kan også læse om oversigtsarealer og oversigtslængder i stikryds, og endelig kan du sidst i håndbogen finde en enkel procedure for udformningen af stikryds. Krydsninger mellem stier og Veje Håndbogen Krydsninger mellem stier og veje beskriver, hvordan krydsninger mellem stier og veje kan udformes. Formålet er at projektere sikre krydsninger, så der ikke sker uheld, når stier krydser veje, og så krydsningspunktet opleves som trygt for lette trafikanter. Du kan læse om forskellige krydsningsmuligheder og om, hvordan de fx kan bruges i forhold til den hastighed, der må køres med på de veje, stien krydser. I håndbogen er krydsene inddelt i 6 hovedtyper: stitunneler, stibroer, fritliggende signalregulerede krydsninger, krydsninger hvor stitrafikanter har vigepligt, krydsninger hvor motorkøretøjer har vigepligt, stitilslutninger. Du kan læse om de enkelte elementer, der indgår i krydsningen mellem vej og sti, og så kan du læse om oversigt i forbindelse med vej/stikryds. Sidst i håndbogen finder du en kort gennemgang af de forudsætninger, der skal tages højde for, og de valg, der skal træffes i forbindelse med etablering af et vej/stikryds. Håndbøgerne erstatter de tidligere hæfter med samme titler fra oktober 2000. Forslag til nye udgaver af håndbøgerne og høringsbrev findes på www.vejregler.dk under høringer. Høringsperioden er frem til den 1. december 2015. Alle er velkomne til at komme med høringssvar. Ny eksempelsamling om Klimahensyn i vejprojektering Forandringerne i klimaet udfordrer vejområdet. Kraftigere nedbør, stigende vandstand og stærkere vind nedbryder og svækker infrastrukturanlæggene og påvirker afviklingen af trafikken. I denne nye eksempelsamling kan du se forskellige principielle, planlagte og konkret gennemførte løsninger til at tage højde for klimaudfordringer på vejområdet. Eksempelsamlingen er tænkt som en inspiration til valg af løsninger, når vejanlæg etableres, ombygges og vedligeholdes. Du finder den nye eksempelsamling Klimahensyn i vejprojektering på Vejregler.lovportaler.dk. Håndbogen Tværprofiler i byer er i høring Hvis du arbejder med tværprofiler i byområder, så kan du finde anbefalinger for forskellige tværprofiltyper og -elementer i Håndbogen Tværprofiler i byer. Håndbogen indeholder også en række eksempler på, hvordan tværprofiler i byområder kan udformes under forskellige trafikale forudsætninger. Håndbogen henvender sig primært til trafikplanlæggere og projekterende, men også byplanlæggere vil kunne få nyttig vejledning i forbindelse med den mere detaljerede planlægning – fx i arbejdet med lokalplaner. Håndbogen Tværprofiler i byer er en revision af det tidligere hæfte om Tværprofiler fra år 2000 (Byernes trafikarealer). Den nye version af håndbogen omfatter dels forbedringer/skærpelser af beskrivelserne af de eksisterende tværprofilelementer samt beskrivelser af nye tværprofilelementer herunder 2 minus 1 veje, cykelgader og cykling mod ensretningen. Der er desuden indarbejdet et afsnit om drift og vedligehold. Der er også indarbejdet en række ændringer forårsaget af opdateringer af andre Vejregelhåndbøger. Revisionen af håndbogen har ikke medført nye krav eller væsentligt ændrede anbefalinger til valg af tværprofiler. Der er udarbejdet en eksempelsamling, der er indsat som en del af håndbogen. Eksempelsamlingen indeholder en beskrivelse af 15 veje med forskelige tværprofiler – herunder 2 minus 1 veje, veje med busbaner, veje med midterrabat, cykling mod ensretningen, cykelgader, veje med dobbeltrettede cykelstier samt veje med et smalt tværprofil. Forslag til ny udgave af håndbogen og høringsbrev findes på www.vejregler.dk under høringer. Alle er velkomne til at komme med høringssvar.