I Beder-Malling 15 kilometer syd for Aarhus bor 8.300 personer. Der er mange børnefamilier, og de fleste af forældrene arbejder i eller omkring Aarhus. Børnefamilierne kører i bil 316 dage om året, og er det segment i Beder-Malling, der kører mest (Smart Mobilitet, 2015). De bidrager derfor til de voksende trafikale udfordringer i Aarhus Kommune: Trængsel, støj og luftforurening.

Vejforum 2015 blev endnu en gang en stor succes og den største nogensinde. Med 1200 deltager, 60 udstillere og 60 sessioner var hele rammen på Nyborg Strand fyldt ud. De foreløbige tilbagemeldinger fra deltagerne har været meget positive. Transport og Bygningsminister Hans Chr. Schmidt kikkede også forbi og lovede at komme igen næste år.

BRT er en fælles betegnelse for et højklasset, busbaseret transportsystem med et meget højt serviceniveau. Det mest centrale element i oprettelsen af BRT er det særlige tracé til bussen, der sikrer, at busserne ikke påvirkes af de trængselsproblemer, der forårsages af biltrafikken. Med BRT systemer kan der opnås energi- og passagereffektive løsninger, der øger kapaciteten i den kollektive trafik og reducerer trængsel på vejene samt fremmer en bæredygtig grøn transport. I løbet af 2015 udarbejder vejregelgruppen ”Kollektiv trafik på veje” bistået af Via Trafik et nyt kapitel om BRT, der skal indarbejdes i håndbogen ”Kollektiv trafik på veje”.

Biltrafikken og størrelsen på bilparken stiger. Der er vækst i samfundet, billigere biler på markedet og lavere brændstofpriser, så vi kører mere og køber flere biler. Det lægger øget pres på vejnettet, og navnlig på motorvejene, der i 2015 oplever næsten 3 gange så stor trafikvækst som vejnettet i helhed. Den stigende trafik på motorvejsnettet er sket gennem en årrække. Udviklingen set over de seneste 10 år viser, at motorvejstrafikken er steget med mere end 35%, mens trafikken på ikke-motorveje er stort set den samme som for 10 år siden. Og det er godt. De største veje – øverst i vejhierarkiet – skal bære væksten, for at kommuneveje og det lokale vejnet tættest på borgerne ikke overbelastes. Men det er også en udvikling, der kan give anledning til bekymring. Lidt afhængigt af væksttempoet, så er der fornyet trængsel, kostbar øget rejsetid, flere forsinkende hændelser og større slid på vejnettet i udsigt til trafikanterne. Svarene på disse udfordringer er naturligvis trafikpolitiske. Men uanset hvilken retning det vil tage, så vil der være en efterspørgsel efter at få mere ud af det vejnet, vi har til rådighed. Hvordan kan vi optimere på kapaciteten? Hvordan kan vi afbøde trængselspletter? Hvordan kan vi reducere gener fra vejarbejder? Hvordan kan vi skabe en forventningsafstemning over for trafikanter, der kommer til at bruge mere tid på rejsen? Hvordan kan vi skabe en mere pålidelig og forudsigelig service på vejnettet? Hvordan kan vi skabe disse løsninger i et bedre og mere forpligtende samarbejde mellem aktørerne? Svarene på disse spørgsmål skal komme flere steder fra, men generelt handler det om at vi som vejmyndigheder skal blive bedre end vi er i dag. Vi skal blive bedre til håndtering af hændelser. Give bedre information til trafikanterne om den trafikale tilstand - helst i realtid. Udvikle bedre og mere fleksible løsninger, der kan udnytte restkapacitet over døgnets timer. Og blive bedre til at forudsige og kommunikere trafikafvikling. I byernes trafik bliver det et sammensat spil mellem alle trafikarterne på begrænset plads. Fællesnævneren er at se trafikafvikling som en service til borgere og erhvervsliv. En service, der også kan sættes konkrete mål for. Servicemål der kan dokumenteres og følges op på. Temaet i dette nummer om kapacitet og serviceniveau af Trafik og Veje rammer derfor noget helt centralt. Vi kommer til at jagte alle nye muligheder for at få mere ud af det vejnet, vi har til rådighed.

Den kommende letbane langs Ring 3 har i en årrække indgået i den kommunale planlægning som et meget vigtigt element i opgraderingen af den kollektive trafik og som ”vækstmotor” for byudviklingen langs den 5 km lange strækning gennem Gladsaxe.

På många håll i världen pågår f.n. forskning och demonstration av koncept för självkörande bilar. Förväntningarna är stora, att detta starkt ska bidra till ökad säkerhet, mindre emissioner och bättre komfort. I projektet Drive Me planerar Volvo att år 2017 testa självkörande bilar (autonomous vehicles = AV) i samarbete med Trafikverket, Transportstyrelsen, Lindholmen Science Park och Göteborgs Stad. Frågan är också, om de håller, vad som lovats, när det gäller ökning av kapaciteten i vägnätet?

God projektering af et signalanlæg kræver øje for detaljen, da fejl i de små detaljer kan have alvorlige konsekvenser, som kan føre til trafikuheld.

I denne måneds nyheder fokuseres der på en afgørelse og en udtalelse fra Vejdirektoratet, som potentielt kan få stor betydning for, hvornår en vej kan administreres som privat fællesvej. Med afgørelsen har Vejdirektoratet tilsidesat en kommunes afgørelse om istandsættelse af en privat fællesvej. Baggrunden er, at kommunen havde inddraget en stikvej, som efter Vejdirektoratets opfattelse ikke kunne administreres som privat fællesvej, i afgørelsen. Baggrunden for Vejdirektoratets afgørelse En kommune modtog en henvendelse fra nogle grundejere på en privat fællesvej i byzone om vejens stand. Ved en besigtigelse af vejen konstaterede kommunen, at vejen var stærkt nedbrudt, og at den efter en færdselssikkerhedsmæssig vurdering var farlig. Kommunen gennemførte herefter en skriftlig procedure med henblik på at træffe afgørelse om istandsættelse af vejen. Kommunens afgørelse omfattede blandt andet en indkørsel til en ejendom, som kommunen havde betragtet som en privat fællesvej. Ejerne af to andre ejendomme havde ifølge tinglyste (i henholdsvis 1962 og 1975) deklarationer ret til at bruge indkørslen. Disse ejere skulle til gengæld være med til at renholde og vedligeholde indkørslen. Det fremgik desuden af deklarationerne, at de to ejere også skulle deltage, hvis ejeren af indkørslen blev pålagt pligter i forhold til den private fællesvej, som kommunen havde krævet istandsat. Ejeren af ejendommen med indkørslen klagede herefter til Vejdirektoratet over, at kommunen havde betragtet hans indkørsel som en privat fællesvej. Kommunen oplyste under klagesagen, at indkørslen ikke var godkendt i henhold til privatvejslovens § 27, og at kommunen heller ikke havde godkendt ibrugtagningen af vejen efter lovens § 41. Vejdirektoratets afgørelse Det fremgår af Vejdirektoratets afgørelse, at direktoratet er enigt med kommunen i, at der synes at være aftalt et vejudlæg for en privat fællesvej mellem parterne. Direktoratet slår herefter fast, at udlæg af private fællesveje, der på udlægstidspunktet skal administreres efter privatvejslovens byregler, skal godkendes af kommunalbestyrelsen i henhold til privatvejslovens § 27 eller være udlagt på andet offentligretligt grundlag, jf. lovens § 43. I modsat fald kan kommunen ikke administrere arealet efter reglerne om private fællesveje. Da kommunen ikke har godkendt udlægget, kan kommunen ikke administrere indkørslen som en privat fællesvej. Dette kan kommunen først, når der foreligger en godkendelse af udlægget. Derfor er kommunens afgørelse ulovlig. (Vejdirektoratets sag nr. 15/06153) Baggrunden for Vejdirektoratets udtalelse En kommune har bygget nogle ældreboliger. For at komme til disse ældreboliger kører man gennem et andet område med ældreboliger på en privat ejendom. Vejen kommer på den måde til at fungere som en privat fællesvej, jf. definitionen på en privat fællesvej i privatvejslovens § 10, nr. 3. Adgangen er imidlertid aldrig blevet formaliseret. På et tidspunkt beslutter bestyrelsen for de privatejede ældreboliger imidlertid at samarbejde med et privat parkeringskontrolfirma, fordi de er generet af uvedkommende parkering. Der er nu opsat skilte med parkeringsrestriktioner, som håndhæves af firmaet. Kommunen spørger herefter, om den kan behandle vejen som en privat fællesvej, eller om vejen skal godkendes først. Det fremgår af kommunens oplysninger, at der ikke er udlagt og godkendt vejareal på den privatejede ejendom, selvom vejen pr. definition er privat fællesvej. Vejdirektoratets udtalelse Det fremgår af udtalelsen, at det forhold, at vejen umiddelbart opfylder definitionen i privatvejslovens § 10, nr. 3, ikke er tilstrækkeligt til, at kommunen kan administrere vejen som privat fællesvej efter privatvejslovens regler. Vejdirektoratet bemærker, at reglerne om udlæg har været gældende siden 1. januar 1973, og slår fast, at det som udgangspunkt kun er de udlæg, som kommunalbestyrelsen har godkendt, eller som er fastlagt på andet offentligretligt grundlag, der kan administreres som private fællesveje. (Vejdirektoratets sag nr. 15/11571) Definitionen på en privat fællesvej Private fællesveje er i privatvejslovens § 10, nr. 3, defineret som en vej m.v., der fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at private fællesveje (som også efter den tidligere privatvejslov) er vej- og stiarealer, der er taget i brug som færdselsareal af en eller flere ejere af andre ejendomme med vejret. Vejrettigheder hviler typisk på en aftale med ejeren af arealet, men kan dog også være opstået på offentligretligt grundlag, f.eks. ved ekspropriation, nedklassificering eller kommunal tildeling af vejretten. Spørgsmålet om vejrettigheders eksistens er grundlæggende et privatretligt spørgsmål. Hvis vejretten ikke kan dokumenteres, afhænger spørgsmålet af, om vejejeren anerkender vejretten. Er det ikke tilfældet, kan kommunen som udgangspunkt ikke administrere vejen som privat fællesvej. Kommunen kan dog – stadig ifølge bemærkningerne – administrere vejen som privat fællesvej, hvis den opfylder betingelserne i § 1 i lov om private vejrettigheder. Konklusion På baggrund af afgørelsen og udtalelsen kan det ikke afvises, at Vejdirektoratet i fremtiden vil kræve, at kommunen har godkendt vejudlægget, hvis en vej skal administreres som privat fællesvej. Dette krav har ikke umiddelbart støtte i privatvejslovens definition på en privat fællesvej, der alene forudsætter, at vejen skal fungere som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Såfremt Vejdirektoratet fastholder kravet om godkendelse som betingelse for at kunne administrere en vej som privat fællesvej, er det derfor spørgsmålet, om definitionen bør ændres, så kravet fremgår af definitionen. Heller ikke bemærkningerne til definitionen synes at støtte kravet. Tværtimod er det i bemærkningerne forudsat, at kommunen kan administrere vejen som privat fællesvej, hvis den opfylder betingelserne i lov om private vejrettigheder, netop fordi der i så fald er en formodning for, at der eksisterer en vejret. Det ses heller ikke, at Vejdirektoratet (eller forud for det Trafikministeriet) tidligere har krævet, at kommunen skulle have godkendt vejudlægget for at kunne administrere en vej som privat fællesvej. Tværtimod har det været praksis, at kommunen kunne administrere en vej som privat fællesvej, når den var taget i brug som privat fællesvej, også selvom kommunen ikke havde godkendt vejudlægget. Den manglende godkendelse indebar alene, at ibrugtagningen principielt var ulovlig, hvilket kunne sanktioneres med bødestraf. Det kan umiddelbart ikke udelukkes, at den nye linje fra Vejdirektoratet vil betyde, at kommunerne vil være afskåret fra at administrere mange veje som private fællesveje. Der er således i virkeligheden formentlig mange private fællesveje, hvis udlæg ikke er godkendt af kommunen. Disse veje vil fremover ikke kunne administreres som private fællesveje, selvom vejretten kan dokumenteres og vejejeren anerkender denne. Særligt vidtgående synes det at være, hvis Vejdirektoratet kræver, at kommunen skal have godkendt et vejudlæg for at kunne administrere vejen som privat fællesvej, såfremt der ikke har været krav om godkendelse af vejudlægget på det tidspunkt, hvor vejen blev privat fællesvej. Det kan have været tilfældet i den førstnævnte sag, hvor den ene ejer allerede fik vejret i 1962, dvs. før privatvejslovens ikrafttræden i 1973. Vidensdeling Hvis du har en afgørelse, dom eller lignende, som du synes, at andre skal have kendskab til, så send den til rag@le34.dk.