Trafikeksperter taler om de syv farlige år i trafikken, nemlig den periode, hvor man tilhører aldersgruppen 18-24 år og i øvrigt er af hankøn. Grunden til, at unge (mænd) er en særlig risikogruppe, kan sammenfattes i to ord: fartglæde og manglende rutine. Unge er desuden generelt mere risikovillige end voksne. En biologisk forklaring er, at vores hjerne først er færdigudviklet, når vi er i alderen 23 - 25 år. I ungdomsårene er forbindelsen mellem de styrende frontallapper og det følelsesmæssige system under udvikling (myelinisering), og det betyder, at unge har vanskeligere ved at vurdere sammenhængen mellem en handling og dens konsekvenser og desuden er mere modtagelige over for gruppepres. Høj fart, promiller og bilen fuld af venner er en sikker cocktail til en tragisk ulykke.

RUBA (Road User Behaviour Analysis) er et computerbaseret videoanalyseværktøj udviklet på Aalborg Universitet i et samarbejde mellem Trafikforskningsgruppen og Visual Analysis of People Laboratory. Programmet benyttes til at analysere trafik og fungerer ved, at brugeren tegner detektorer ind over videoen og registrerer trafikanter automatisk ud fra opstillede kriterier. RUBA har mange anvendelsesmuligheder bl.a. trafiktællinger, konfliktstudier og adfærdsanalyser. I artiklen præsenterer vi programmet og kommer med konkrete eksempler på anvendelsen af det til trafikanalyser med fokus på trafiksikkerhed.

Et velfungerende vejnet er afgørende for Danmarks udvikling. Det giver næsten sig selv. Det er en forudsætning for vækst og udvikling, at vi kan komme hurtigt og sikkert rundt i landet. Hvad enten det er virksomheden, der skal have varer ind eller ud, eller pendleren, der kan nå hurtigt og nemt på arbejde. Derfor er det også desto mere ærgerligt, at den tidligere regering i næsten fire år havde mere travlt med at se på den kollektive trafik end på vejene. Det har efterladt os i en svær situation. Økonomien er kørt ud til grænsen, og rundt omkring i hele landet hungrer lokale efter vigtige vejprojekter, der kan sikre vækst og udvikling. Når jeg er rundt på besøg i landet, bliver jeg tit mødt med ønsker om gode vejprojekter, som jeg med glæde ville støtte. Vi har bare en økonomisk virkelighed, som vi ikke lige kan komme udenom alene med gode intentioner. Udfordrende tider som disse betyder til gengæld ikke, at man skal lade være med at kæmpe. Der er ingen grund til at sætte sig ned i et hjørne og surmule. Nu handler det om at skabe afklaring af økonomien. Vi skal se på, hvilke muligheder, der er for at sætte nye projekter i gang, og forhåbentlig er der grundlag for at igangsætte nye projekter, der kan gøre os rigere som samfund. Jeg er i den seneste tid blevet kritiseret for at være en glødende tilhænger af veje frem for kollektiv trafik. Det er en modsætning, jeg ikke ser. For mig handler det ikke om enten eller. Vi skal have en effektiv infrastruktur i balance med en velfungerende kollektiv trafik, et stærkt vejnet og gode luftfarts- og havneforbindelser. Men det er klart, at efter en periode, hvor vi har investeret milliarder i den kollektive trafik, så skal vi fremover have blikket skarpt rettet mod vejene. Vi skal se på, hvordan vi bedst muligt kan bevare den danske sammenhængskraft og dermed sørge for, at vi får skabt nye arbejdspladser. Det betyder selvfølgelig, at vi skal se på, hvordan vejnettet kan udvides med ny asfalt. Men vi skal også se på, om det eksisterende vejnet kan udvikles med nye løsninger. Er der noget vi kan gøre for at forbedre mobiliteten? Kan vi udnytte pladsen på vejene bedre? De spørgsmål skal vi naturligvis blive ved med at arbejde med. Vi skal også hele tiden huske på, at sikkerheden på vejene har høj prioritet. 2015 blev endnu et år med et lavt antal trafikdræbte. Den positive udvikling skal vi fortsætte med, og det kræver en stærk og vedholdende indsats fra alle parter. Jeg ved, at der i branchen er en stor vilje til at arbejde med trafiksikkerhed, og det er i bogstaveligt forstand et livsnødvendigt arbejde. Så selv i en svær tid er der masser af arbejde omkring de danske veje. Det er derfor vigtigt, at vi hjælpes ad med at fremtidssikre den danske infrastruktur ved at skabe det bedst mulige vejnet med de nyeste og bedste løsninger. Det er vejen frem.

Der er gennem de sidste ca. 10 år etableret langt mere end 100 ’2-1’veje i Danmark, og stadig flere kommer til. Da vores viden om den trafiksikkerhedsmæssige effekt af ’2-1’veje er meget begrænset, har Trafitec lavet en uheldsanalyse af ’2-1’veje i Danmark for Vejdirektoratet. Uheldsanalysen er baseret på politiregistrerede uheld før og efter etablering af 55 ’2-1’veje med en samlet længde på ca. 57 km. Resultaterne viser, at antallet af uheld samlet set falder ved etablering af ’2-1’veje, men at effekten bl.a. afhænger af den tilladte hastighed og brugen af fartdæmpende foranstaltninger på strækningen. For ’2-1’veje med fysisk hastighedsdæmpende foranstaltninger ses et signifikant fald i antal uheld på 32%. På veje, hvor hastighedsbegrænsningen nedsættes i efterperioden, ses et signifikant fald i antal uheld på 47%.

Carl Johan døde uden varsel den 22. februar 2016. Det er et stort tab for familien. Det er også et stort tab for Dansk Vejhistorisk Selskab. Carl Johan var på mange måder et enestående menneske. En beskeden og meget vidende person inden for historie, kultur, musik – og vejhistorie. Han var internettet, før internettet blev opfundet. Når man stillede Carl Johan et spørgsmål, fik man altid svar, og Carl Johan så ofte overrasket ud over, at spørgsmålet i det hele taget var blevet stillet. Carl Johans interesse for veje og broers historie kom naturligt gennem mange års ansættelse som akademiingeniør i Vejdirektoratet. I 1982 var Carl Johan en af initiativtagerne til stiftelsen af Dansk Vejhistorisk Selskab, hvis formål er at fremme interessen for den historiske udvikling af Danmarks veje og deres brug ud fra samfundsmæssige og tekniske synspunkter. Carl Johan var også medvirkende til at få HKH Prinsgemalen som Selskabets protektor. Carl Johan var medlem af bestyrelsen og æresmedlem i Selskabet. Dansk Vejhistorisk Selskabs virksomhed omfatter foredrag, museumsbesøg og ekskursioner til vejhistoriske lokaliteter. Selskabet arrangerer endvidere hvert år en vejhistorisk og kulturel rejse til udlandet, hvor medlemmer af Selskabet og kontaktpersoner i det pågældende land giver deltagerne en indlevende guidning på turen. Selskabet har i de senere år været i Sverige, Norge, Nordtyskland, Finland, Baltikum og på Færøerne. Uden Carl Johans engagement og energi havde det næppe været muligt at gennemføre disse arrangementer og rejser med samme store udbytte. Carl Johan har gennem en lang årrække været en del af fagpanelet i Dansk Vejtidsskrift/Trafik & Veje og har bidraget med et meget stort antal artikler til bladet om vejhistoriske emner. Carl Johan var en ener – og en kæmpe inden for den vejhistoriske verden. I Dansk Vejhistorisk Selskab føler vi det som et stort savn, at Carl Johan ikke er mere. Æret været hans minde.

Mange lande har efterhånden indført trinvist kørekort til unge bilister. Generelt forbedrer et trinvist kørekort trafiksikkerheden, selvom de unge får lov til at køre bil tidligere.

Kollektiv trafik & TRB Håndbogen Kollektiv Bustrafik og BRT er netop sendt i høring. Håndbogen er en opdateret udgave af Kollektiv Trafik på Veje og indeholder som noget nyt et kapitel om Bus Rapid Transit - BRT. Håndbogen beskriver anbefalinger og vejledninger til udformning af infrastruktur for kollektiv bustrafik på veje. Den reviderede håndbog er opdateret vedrørende arealbehov for bustyperne: 12,7 m busser og 15 m busser. I den forbindelse er der blandt andet gennemført en række kørselsforsøg. Den reviderede håndbog indeholder endvidere et nyt kapitel om BRT. BRT er en fælles betegnelse for et højklasset, busbaseret transportsystem med et meget højt serviceniveau. De væsentligste elementer i BRT systemer er: separat bustracé, højklassede stoppesteder, selvstændig identitet og integration i bymiljø, stor kapacitet og høj frekvens, høj rejsehastighed og regularitet. Forslag til ny udgave af håndbogen og høringsbrev findes på www.vejregler.dk under høringer. Høringsperioden er frem til den 15. april 2016. Alle er velkomne til at komme med høringssvar. Rejsetidsdata I Danmark er der over de senere år oplevet en kraftig stigning i antallet af etablerede systemer til måling af rejsetider på vejnettet. Størstedelen af disse er etableret med udgangspunkt i konkrete ønsker fra vejbestyrelser om eksempelvis at oplyse trafikanter om rejsetider i realtid eller at anvende historiske data til forskellige analyseformål. Samtidig har den teknologiske udvikling betydet, at der nu findes et betydeligt antal datakilder og behandlingsmetoder såvel som forskellige måder at præsentere data på. Imidlertid er kun få af løsningerne etableret, så eksempelvis standardiseret dataudveksling imellem vejbestyrelser og eksterne parter er mulig. Der har heller ikke været grundlæggende retningslinjer for, hvorledes rejsetider beregnes eller præsenteres – og på hvilke datamæssige grundlag. Herved har der været et ønske om at dele data på tværs af både vejbestyrelser og de enkelte rejsetidsmålesystemer, som har manglet praktisk understøttelse. Håndbogens overordnede formål er således at understøtte vejbestyrelsernes valg i forbindelse med etablering af rejsetidsmålesystemer. Ønsket er herved at forbedre mulighederne for at arbejde sammen på tværs af vejbestyrelser – i forbindelse med både indsamling, behandling og præsentation af rejsetidsdata. Håndbogen giver de danske vejbestyrelser et pejlemærke, som kan hjælpe med til at træffe de rigtige valg om indkøb af systemer til rejsetidsmålinger eller ved indkøb af rejsetidsdata. Håndbogen indeholder derudover også en samling af eksempler på anvendelse af rejsetidsdata til forskellige formål. Håndbogen Fodgængerområder i offentlig høring Arbejder du med fodgængerområder? Hvis ja, kan du finde anbefalinger hertil i Håndbogen Fodgængerområder. En revideret udgave af håndbogen Fodgængerområder er sendt i offentlig høring frem til 10. maj 2016. Den erstatter det eksisterende Hæfte 8 Fodgængerområder fra år 2000 og er en del af Vejregelserien Byernes Trafikarealer. Formålet med håndbogen er at beskrive, hvordan fodgængerområder i byområder udformes som en hjælp til alle projekterende, trafik- og byplanlæggere samt arkitekter. Den faglige revision af håndbogen omfatter følgende: • Et nyt kapitel, som indeholder en beskrivelse af overordnede og lokale rammer for planlægning af fodgængerområder • Et nyt kapitel, hvor typer af fodgængerområder gennemgås • Opdatering af beskrivelser og anbefalinger for de elementer, der indgår i fodgængerområder • Indarbejdelse af en række nye emner herunder letbaner, bevægelses- og motionsredskaber, klimatilpasning og drift. Den faglige revision omfatter også en større opdatering af billedmaterialet i håndbogen, således at der vises nye og gode eksempler på håndbogens anbefalinger. Forslag til ny udgave af håndbogen og høringsbrev findes på www.vejregler.dk under høringer. Alle er velkomne til at komme med høringssvar. Ny eksempelsamling om parkeringsafmærkning Nu kan du se eksempler og få tip via eksempler i ny eksempelsamling om parkeringsafmærkning. Denne eksempelsamling er et supplement til håndbøgerne om forbudstavler og oplysningstavler, hvori de bindende bestemmelser, vejledninger og gode råd er beskrevet. Eksempelsamling om parkeringsafmærkning er fyldt med vejledninger og eksempler. Heri får du mulighed for at se, hvordan standsning og parkering kan markeres med færdselstavler og afmærkning på kørebanen. Også de nyeste tiltag for vejafmærkning er vist. Det kan fx være den gule trekant, som markeres med afmærkning på kantstenen eller kørebanekant for at vise trafikanten, hvor ophørspunktet dvs. 10 meter punktet om standsning og parkering er i forhold til et vejkryds. Eller det kan være, at der er behov for at vise trafikanten, hvor der findes mere information om parkeringsrestriktion for en zone. Det kan gøres ved at opsætte den nye færdselstavle om ”P om info”. Også de sædvanlige forbudstavler om standsning og parkering med undertavler er vist og omtalt i eksempelsamlingerne. Ligesom det nye symbol for elbiler er brugt sammen med oplysningstavlen vist med ”P” for parkering. Husk også eksempelsamlingen om hastighedsafmærkning. Hensigten med begge eksempelsamlinger er at understøtte forståelsen og gøre brugernes tilgang nemmere. Eftersyn af bygværker Håndbogen om ”Eftersyn af Bygværker” med tilhørende bilag har været i høring, og der ligger nu en ny version af håndbogen på Vejregelportalen. Håndbogen erstatter den tidligere håndbog ”Eftersyn af bygværker” fra 1994, der generelt havde karakter af en vejledning. Set i lyset af konsekvenserne af en mangelfuld vedligeholdelse af bygværker har det været et ønske, at håndbogen kan anvendes i forbindelse med eftersyn af bygværker som kontraktgrundlag, der forpligter entreprenører, rådgivere og andre aftaleparter at efterleve de i håndbogen fastsatte krav. Herved sikres en tilstrækkelig overvågning af bygværkers tilstand, således at trafik- og jernbanesikkerheden opretholdes. Håndbogen, der afspejler gældende standarder og anerkendt praksis vedrørende eftersyn af bygværker, er et værktøj til en standardiseret overvågning af bygværkers tilstand, herunder at registrere mangler ved bygværkerne, samt at give infrastrukturforvalterne det fornødne tekniske og økonomiske grundlag for tilrettelæggelse af drifts- og vedligeholdsarbejder, således at disse gennemføres i bygværkernes levetid på den samfundsøkonomisk optimale måde. Ved en sådan standardisering sikres, at overvågningen udføres på ensartet niveau hos forskellige infrastrukturforvaltere og herved skaber en fælles forståelse af indhold og omfang af eftersynsaktiviteter mv. blandt infrastrukturforvaltere, rådgivende ingeniører og entreprenører. Det anbefales, at denne håndbog altid anvendes som reference i forbindelse med aftaler om udførelse af eftersyn af bygværker. Dette vil medføre, at der er faststat et minimums uddannelseskrav til de teknikkere, der skal udføre eftersyn af bygværker. Nye udbudsforskrifter for Drift og vedligeholdelse af trafiksignalanlæg og Trafikledelsesanlæg med variable vejtavler Skal du udbyde drift og vedligeholdelse af trafiksignalanlæg eller trafikledelsesanlæg med variable vejtavler? Så findes der to nye udbudsforskrifter, der kan bruges af den bygherre eller rådgiver, der står over for den type udbud. De to udbudsforskrifter handler såvel systemteknisk drift og vedligehold som systemteknisk beredskab. Ved systemteknisk drift forstås her teknisk drift og forebyggende vedligeholdelse, herunder vedligeholdelse af især komponenter, kommunikationslinjer, samt hardware og software. Ved systemteknisk beredskab forstås her akut teknisk afhjælpning af fejl og skader. For trafikledelsesanlæg gælder udbudsforskriften for det enkelte TL-anlæg med variable vejtavler og hele systemet frem til grænseflader til centralt styrings-, regulerings- og/eller overvågningssystem (SRO-system). Ved variable vejtavler forstås i denne sammenhæng vejtavler, der kan veksle mellem to eller flere visninger, herunder eventuelt en neutral visning. For trafiksignalanlæg gælder udbudsforskriften for det enkeltstående trafiksignalanlæg inkl. alle dele frem til grænseflade til centralt styrings-, regulerings- og/eller overvågningssystem (SRO-system) eller til andre trafiksignalanlæg. Udbudsforskrifterne anvendes af vejmyndigheden eller dennes rådgiver ved udarbejdelse af udbudsmateriale for systemtekniske drift og vedligeholdelsesopgaver for hhv. trafiksignalanlæg og TL-anlæg med variable vejtavler. Ny udbudsforskrift for Etablering af detektorspoler Udbudsforskriften for etablering af detektorspoler er en teknisk arbejdsbeskrivelse for etablering af detektorspoler til trafikdetektering. Udbudsforskriften omfatter generelle krav til materialevalg og -anvendelse samt beskrivelser af arbejdsprocedurer for detektorspoleetableringen. Udbudsforskriften er udarbejdet for flere anvendelsesområder, fx: • Trafikledelse, i forbindelse med diverse former for trafikledelsessystemer • Trafiksignalanlæg • Trafikstatistik, i forbindelse med trafikregistreringsstationer, tællestationer o. lign. • Parkeringsanlæg, i forbindelse med tælling af ind- og udkørende trafik • Bomanlæg, i forbindelse med registrering af køretøjer under bom. Udbudsforskriften er en opsamling af praksis og erfaringer inden for disse områder og anvendes af vejmyndigheden eller dennes rådgiver ved udarbejdelse af udbudsmateriale indeholdende etablering af detektorspoler. Ny udbudslov Den 1. januar trådte den nye udbudslov i kraft. Loven bygger på det nye udbudsdirektiv 2014/24/EU, der erstatter det tidligere direktiv 2004/18/EF, og som noget nyt bl.a. giver adgang til mere fleksible udbudsprocedurer. Den nye lov medfører blandet andet, at der er nogle ændringer i reglerne vedrørende EU udbud, som skal indarbejdes i nogle af de generelle Udbudsforskrifter. Det drejer sig om disse fem: • Bestemmelser om Udbud og Tilbud - BUT-P • Tilbudsliste - TBL-P • Tilbudsliste Teknisk Rådgivning - TBL-P • Betingelser - SB-P • Håndtering af udbud. Arbejdet med opdatere dokumenterne, så de afspejler den nye udbudslov, er godt i gang. Du kan allerede nu finde nye versioner af BUT-P og de to tilbudslister. De øvrige dokumenter, der kræver lidt mere omfattende ændringer, vil være klar sidst på sommeren. Indtil alle dokumenterne er opdateret, er det vigtigt at være opmærksom på den nye lov og selv tage højde for ændringerne, hvis du skal lave et EU udbud.

Der var mange successer at fejre undervejs, da Christiansen & Essenbæk og Københavns Kommune skulle samarbejde om at renovere en af byens gamle og mest trafikerede broer. Broen stod klar 11 dage før planlagt.