Højhastighedstog vil være den største forbedring af transportsystemerne i Danmark siden motorvejene og Storebæltsforbindelsen. De vil binde Danmark bedre sammen og bidrage til vækst i hele landet. Mange borgere og arbejdspladser vil få nærhed til de hurtige forbindelser. Stationsbyerne på højhastighedsbanen satser på byudvikling i de centrale bydele. Derfor vil endnu flere virksomheder og borgere få glæde af de hurtige forbindelser i fremtiden.

I Vejledningen til Vejdirektoratets almindelige arbejdsbeskrivelse findes anvisninger for valg af lagtykkelser på forskellige asfaltmaterialer. For pulverasfalt anvises 2 – 3 gange asfaltmaterialets maksimalkornstørrelse og for slidlagene SMA og AB 2,5 – 4 gange maksimalkornstørrelsen. Den øvre grænse for bære- og binderlag er angivet ved en øvre grænse for antal kg/m². Omregnes anvisningerne fås øvre grænser på 5 – 6 gange maksimalkornstørrelsen. ABM udlægges normalt i tykkelser på 4,5 cm til 5,5 cm afhængigt af betingelserne for den enkelte bro.

Det er ekspropriationsretligt alvorligt, når statens kommissioner betaler dobbelterstatning ved ekspropriation. Dobbelterstatning betyder, at der betales to gange for det samme tab, hvilket selvfølgelig er uacceptabelt. En undersøgelse af de nyeste kendelser fra efteråret 2015 fra Holstebro-motorvejen viser, at ekspropriations-kommissionen og taksationskommissionen betaler erstatning for ejendomsindskrænkning, selv om dette tab allerede er dækket med de fastsatte høje arealpriser.

Hver dag udvikles og forfines belægningsprodukter rundt omkring på laboratorier på asfaltværkerne i Danmark. Belægninger, der skal bruges til mange forskellige formål, og som skal udfylde forskellige behov i forhold til slidstyrke, udseende, holdbarhed, friktion etc. Blandt de produkter, der hver dag arbejdes videre med blandt andet hos entreprenørfirmaet Arkil, er belægningen Densiphalt.

Arbejdet med at anlægge Aarhus Letbane skrider frem efter tidsplanen. De første letbanetog er sat i produktion, og stort set alt forberedende anlægsarbejde er afsluttet. Resten af 2016 skal der lægges skinner og etableres kørestrøm til Danmarks første letbane – det kommer til at genere trafikken i Aarhus.

De seneste års store skybrud har givet stor efterspørgsel på metoder til at aflede vandet i især byområder. Kloaksystemet kan ikke følge med, og spildevand ender steder, hvor det ikke er tilsigtet. Det giver oversvømmede kældre og ødelæggelser for milliarder af kroner.

Åbningen af adgangen fra Aarhus by til de indre havnearealer blev en væsentlig faktor for inddragelse af Grenaabanen i Aarhus letbaneprojekt. Nærbanens succes viste dog, at der kunne blive udfordringer med enkeltsporet. På den gamle Grenaabane forventer man mange nye passagerer, som vil kræve tættere togdrift end forudsat. Atkins skulle analysere udbygningsmulighederne og kom frem til, at det ikke var nødvendigt med fuldt dobbeltspor. En besparelse afledt af letbaneløsningen, og som ikke kunne være opnået, hvis man ville køre ligeså tæt med traditionelle tog.

MMOPP simulationer for trafikklasse T2 og T4 for traditionelt opbyggede og LAR befæstelser. LAR befæstelserne er opbygget med ”NCC DrænStabil®”, som har et porevolumen på 30%, men bæreegenskaber mindst svarende til stabilt grus. En såkaldt 5-års hændelse giver kun 11,4 mm vand på 10 minutter, hvilket vil fylde porerne i NCC DrænStabil® i mindre end 4 centimeters højde. De udførte MMOPP simulationer viser under de gjorte forudsætninger, at asfaltlevetiden fordobles ved anvendelse af DrænStabil. For sporkøring og jævnhed fordobles levetiden også, hvis der foretages foranstaltning til hurtig bortledning af nedsivende vand. På basis af undersøgelserne kan det forventes, at LAR belægninger til en given trafikklasse kan udføres med reduceret koblingshøjde og muligvis også en reduceret tykkelse af asfaltlaget.

Københavns Lufthavne A/S og Rambøll Danmark A/S har igennem et længere samarbejde udviklet et system til at sætte vedligeholdelse af lufthavnenes store belægningsområder i system. Systemet, Airpave, er udviklet med udgangspunkt i lufthavnens langsigtede planer om at udvide kapaciteten og ønsket om at sikre, at allerede investeret kapital bliver opretholdt ved igangsætning af vedligeholdelsesaktiviteter på de optimale tidspunkter. Det er til dels iværksat for at kunne optimere vedligeholdelsesbudgetter og derved give mulighed for at udjævne ”bølger” af flere større vedligeholdelsesarbejder samme år, dels for at sikre, at alle områder vurderes i forhold til nødvendig vedligeholdelse.

Håndtering af klimaforandringernes stadigt hyppigere forekommende ekstremnedbørsmængder udgør en stor udfordring. Det nye koncept ”AkvaVejen” giver nye muligheder for lokal opsamling, rensning og håndtering af vejvandet i byområder, så overbelastning af kloaknettet kan undgås, samtidigt med at der opnås nye arkitektoniske muligheder.