Vi studerer begge kandidatuddannelsen i Veje og Trafik på Aalborg Universitet, og i forbindelse med vores uddannelse har vi haft muligheden for at tage på et udlandsophold på vores 9. semester. Valget faldt på University of Auckland, New Zealand, i sommeren/efteråret 2015. I vores tid på University of Auckland har vi sammen fulgt fire forskellige fag inden for ingeniørretningen ”Transportation Engineering”, hvor vi har opnået en bred viden omkring planlægning, drift, lovgivning og generel håndtering af transport i New Zealand.

Undersøgelser viser, at skolebørn generelt er i dårligere form end tidligere, og at to ud af tre unge i alderen 11-15 år ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet. Aktiv transport til og fra skole kan give et væsentlig bidrag til børn og unges daglige fysiske aktivitetsniveau.

Tracering i byer Arbejder du med tracering i byer? Hvis ja, kan du finde vejledning i den netop opdaterede håndbog om Tracering i byer. Tracering i byer beskriver udformningen af tracéet, så den projekterende på et mere kvalificeret grundlag kan vælge de sigtforhold, som en vej eller sti projekteres efter, og dermed kan projektere et mere trafiksikkert vejanlæg. Håndbogen indeholder nu også formler, så den projekterende kan beregne sigtforhold. Håndbogen indeholder endvidere en beskrivelse af, hvordan tracéet kan benyttes til at styre hastigheden på veje i byområder, hvilket kan medføre bedre overensstemmelse mellem vejens udformning og trafikanternes hastigheder og dermed en bedre trafiksikkerhed. Håndbogen beskriver også de bindinger, som eksisterende byforhold kan give, og hvordan en vej tracéres i forhold til dem. Håndbogen har indført en ny sigtform, passagesigt, som giver den projekterende bedre mulighed for at beregne nødvendig sigt i forskellige passagesituationer, for eksempel passage af standsede køretøjer. På den baggrund kan den projekterende bedre tage stilling til, om eksempelvis parkering bør tillades ud fra en trafiksikkerhedsmæssig betragtning. Værdierne for breddeudvidelser i kurver er ændret i overensstemmelse med køretøjernes reelle pladsbehov, og værdier for 13,7 m bus er tilføjet. Endelig er standselængder også ændret på grund af ændrede friktionsværdier i håndbogen Grundlag for udformning af trafikarealer. For hastighederne 30-60 km/h er standselængderne reguleret både op og ned, men repræsenterer nu bedre køretøjernes reelle bremselængder. Dette har givet anledning til ændrede minimumsradier for horisontal- og vertikalkurver. Krydsninger mellem stier og veje Arbejder du med udformning af stier, kan du finde ny inspiration i de to reviderede håndbøger Stikryds og Krydsninger mellem stier og veje. Håndbogen Krydsninger mellem stier og veje beskriver, hvordan krydsninger mellem stier og veje kan udformes. Formålet er at projektere sikre krydsninger, så der ikke sker uheld, når stier krydser veje, og så krydsningspunktet opleves som trygt for lette trafikanter. Du kan læse om forskellige krydsningsmuligheder og om, hvordan de fx kan bruges i forhold til den hastighed, der må køres med på de veje, stien krydser. I forhold til den tidligere version er det generelle kapitel omarbejdet og udvidet. Nu omfatter det også en vurdering af krydsningsbehov, tryghed, tilgængelighed og drift. Desuden indgår stikryds på højklassede cykelpendlerruter (supercykelstier). I samme håndbog er kapitlet om krydsningstyper væsentligt omstruktureret. Der er nu defineret og beskrevet seks hovedtyper. Især er det præciseret, i hvilke krydsningstyper stitrafikanter eller vejtrafikanter er pålagt vigepligt. Endelig er der i håndbog Krydsninger mellem stier og veje nyt om elementerne i disse krydsninger. Beskrivelsen af fodgængerfelter er udbygget, og beskrivelsen af heller er nu opdelt i midterheller og sideheller. Brug af fartdæmpende elementer såsom forsætninger af kørespor, indsnævringer og bomme etc. er samlet i et nyt afsnit og opdelt på biltrafik og på cykler og knallerter. Heri er nu også beskrevet bump og hævede flader for biltrafik. Endelig er der tilføjet tre nye afsnit om overkørsler, variable tavler og belysning. Stikryds Håndbogen Stikryds beskriver, hvordan stikryds kan udformes. På grund af det store hastighedsspænd mellem trafikanttyper, der bevæger sig på stier, er det vigtigt, at vigepligtsforhold, oversigt og gensidig hensyntagen er indarbejdet i stikrydsets udformning. I Stikryds er det generelle kapitel udvidet med korte afsnit om tilgængelighed og drift. Den vigtigste nyhed i denne håndbog er, at kapitlet om stikrydstyper er omstruktureret. Typen med kryds mellem to gangstier er udgået, så der nu er defineret og beskrevet fem hovedtyper. Nok så væsentligt er, at anbefalinger for brug af almindelig højre vigepligt er udgået til fordel for ubetinget vigepligt. På element-niveau er forsætninger, ramper, stigninger og bomme samlet i et nyt afsnit om fartdæmpere, hvor også bump og hævede flader er medtaget. Afsnittet om beplantning er udbygget, og der er tilføjet et nyt afsnit om belysning. Standselængder er nu angivet for forskellige hastigheder for cykel- og knallerttrafik, afhængigt af stigningsforholdene. Tværprofiler i byer I Vejregelserien Byernes Trafikarealer er der netop udkommet en revideret håndbog om Tværprofiler i byer. Håndbogen omfatter principper for valg af tværprofil under forskellige givne omstændigheder. Den supplerer dermed håndbogen om Traceringselementer i byer, der indeholder anvisninger om veje og stiers vertikale og horisontale forløb, sidehældning med mere. Håndbogen Tværprofiler i byer erstatter det tidligere ’Hæfte 3, Tværprofiler’ fra år 2000. Revisionen af håndbogen omhandler bl.a. følgende: • 2 minus 1 veje er indarbejdet • Cykelgade er indarbejdet • Cykling mod ensretningen er indarbejdet. • De vejledende bredder for p-bane for lastbiler og busser samt ensrettede cykelstier langs veje er ændret • Der er indsat vejledende bredder for busveje og læssezoner • Et samlet overblik over tværprofilelementer er vist i en tabel i starten af kapitel 3 • Der er indarbejdet nye anbefalinger som følge af handicaphensyn • Der er indarbejdet et afsnit om drift og vedligehold • Bagest i håndbogen er der indarbejdet en række eksempler. Du finder håndbogen på Vejregler.lovportaler.dk Projektering af veje og stier i åbent land Er du i gang med at projektere veje og stier i åbent land? Husk at vejreglerne for åbent land indeholder en eksempelsamling for ombygning af eksisterende vej, kryds samt strækningseksempel, der viser en analyse af en vejstrækning med hensyn til strækningsgeometri. Eksempelsamlingen giver konkrete eksempler på de anbefalinger, der findes i Vejreglen, specielt i forhold til håndbogen Tværprofiler i åbent land samt håndbøgerne om kryds. Ulykkesbekæmpelse i byer Har du brug for inspiration til arbejdet med ulykkesbekæmpelse på veje i byer, så findes der en vejledning, som kan hjælpe dig på vej. I Ulykkesbekæmpelse i byer kan du læse om 6 metoder til ulykkesbekæmpelse i byer. Hver metode præsenteres i fire grundlæggende trin, og særlige opmærksomhedspunkter og tips for hver enkelt metode er fremhævet. Det gør det enkelt og overskueligt at få en ide om, hvilken metode der passer bedst i den enkelte kommune. De 6 metoder er: • Grå strækninger • Temaanalyse • Høj hastighed • Trafiksikkerhedsinspektion • Adfærdsstudier • Udvidet analyse. Metoderne er alle blevet afprøvet i praksis i tre kommuner, og erfaringerne er indarbejdet i rapporten. Du finder rapporten Ulykkesbekæmpelse i byer på vejregler.lovportaler.dk

Når vi ser på udvalget af danske trafikkonferencer, kan vi iagttage et spænd fra de forskningsbaserede til de mere praksisnært fokuserede. Men behøver de to forhold udelukke hinanden?

I denne måneds nyheder omtales to afgørelser og tre udtalelser fra Vejdirektoratet. Den første afgørelse vedrører spørgsmålet om hvorvidt en privat fællesvej, der ønskes omlagt, er af vigtighed for en ejendom. Den anden afgørelse vedrører spørgsmålet om, hvornår en kommune kan stille krav om f.eks. en venstresvingsbane for en grundejers regning. Endelig handler udtalelserne om partsbegrebet ved opklassificering af private fællesveje, vægtbegrænsning på en bro på en privat fællesvej og spørgsmålet om, hvornår der er tale om en ny vej i relation til vejbidrag.

Da den amerikanske transportminister Anthony Foxx besøgte Danmark i april, var han den første amerikanske minister, der kom til Danmark i denne præsidentperiode. Og det var ikke blot en høflighedsvisit, da den øverst ansvarlige for det amerikanske transportsystem landede i København med borgmestre fra tre amerikanske byer og en hær af embedsmænd. Ministeren ville høre om, hvordan Danmark er blevet en førende cykelnation, og han bad personligt om, at den første dag blev brugt på en guidet cykeltur i København og oplæg om cykling. Det var med stor glæde, jeg tog imod invitationen til at cykle med transportminister Hans Christian Schmidt på turen og bl.a. fortælle den amerikanske delegation om, hvordan Danmark i anden halvdel af det 20. århundrede holdt fast i en stærk cykelkultur, mens andre lande gav slip og baserede deres mobilitet på personbilen. I dag er Danmark verdenskendt for at have cykling solidt integreret i vores mobilitet og kultur, og det gjorde indtryk på den amerikanske minister at opleve fænomenet på tæt hold: It is fascinating to watch how the bicycle culture has really grabbed a hold of you, sagde Foxx under besøget. Den samme erkendelse sker i øjeblikket i byer verden over, hvor en cykelrevolution breder sig med den danske hverdagscykling som forbillede. Når cykling er så integreret i Danmark, er det bl.a. fordi, innovative trafik- og byplanlæggere og politikere gennem årene har prioriteret og udviklet cykelløsninger i Danmark. Vores viden efterspørges nu af beslutningstagere i byer verden over – og her ligger også et potentielt eksporteventyr for Danmark. Paris har afsat 150 mio. euro til at blive verdens bedste cykelby, i London sætter man over de næste ti år 913 mio. pund af til cykler og i Oslo er der projekter for 3,7 mia. NOK i byens nye cykelstrategi. Men knowhow’et er i Danmark, og det ser vi stigende efterspørgsel efter fx via Cycling Embassy of Denmark. Artiklerne i dette cykelnummer af Trafik og Veje viser, hvor meget der på alle niveauer arbejdes på at udvikle, optimere og styrke cyklismen i Danmark: Hvordan afspærrer man bedst gravearbejder i København? Hvordan man får folk fra bil til elcykel i Beder Malling? Hvordan kan cyklister skabe liv og handel i jyske byer? Og hvad gavner det samfundet i kroner og øre, at vi får næste generation i sadlen? Og på den nationale cykelkonference, som i år kommer til Odense, vil cykeleksperter fra hele landet dele nyeste viden om, hvordan vi fremmer cykling i Danmark. Den årlige konference er et vigtigt led i vores fælles arbejde på at skabe nye løsninger og viden, der kan styrke dansk cykling. Men historien om cykeldanmark er ikke kun det eventyr, omverdenen kender. Danmark har gennem de seneste årtier mistet momentet, og det nationale cykelindeks viste i 2015 igen et fald på 5 pct. Og det er ikke en ny tendens, for danskernes cykling ser ud til at have stabiliseret sig på et niveau, der ligger et godt stykke under niveauet i 90’erne, samtidig med at biltransporten stiger og overtager cykelandelen. Den statslige cykelpulje fra 2009 har holdt hånden under udviklingen, og midtvejsevalueringen af puljen viser, hvor stor effekt det giver, når staten tager medansvar for cykling. Cykelmilliarden var også et eksempel på, hvordan et bredt politisk flertal tog en modig, fremsynet beslutning, som vi i dag fortæller omverdenen om. Transportminister Hans Christian Schmidt har dog sået tvivl om cykelpuljens fortsatte eksistens med henvisning til manglende økonomisk råderum. Men politik handler om prioritering! Når staten høster frugten af de sundheds- og mobilitetsgevinster, som cyklismen giver – for ikke at tale om dens enorme værdi for Danmarks omdømme – så bør staten også prioritere en cykelpulje, selvom konkurrencen om midlerne er hård. Vi glæder os derfor til at høre mere om transportministerens udmelding om en ny tyveårsplan for cykellandet Danmark, som ministeren talte om på cykelkonferencen i Svendborg i marts. For det er nu vi skal prioritere cykling, hvis det også om tyve år skal være den danske transportminister, der viser udlandet, hvordan man skaber holdbare og innovative cykelløsninger.

Samspillet mellem højresvingende motorkøretøjer og ligeudkørende stitrafikanter forløber ikke altid gnidningsfrit. I denne artikel præsenteres et studie af højresvingskonflikter i signalregulerede kryds, hvor forløbet op til konflikterne er undersøgt. Formålet har været at undersøge konflikternes kendetegn i forhold til tidspunkt i signalfase og trafikanternes adfærd. Studiet viser flere interessante resultater.

De fleste bilister kender til, at hastigheden sænkes, når det regner, eller når der er sne på vejen. Med data for Køge Bugtmotorvejen er det undersøgt, hvor meget det typisk drejer sig om. Det viser sig at ligge under 10% og er ofte væsentligt mindre. Det er overraskende lavt set i internationalt perspektiv, men kan skyldes at rigtigt dårligt vejr er et relativt sjældent fænomen i Danmark. Dog kan klimaforandringerne måske ændre vejrets betydning for hastighederne fremover. DMI forventer, at det fremtidige klima i Danmark bliver varmere med tørrere somre og vådere vintre. Men selvom sommernedbøren forventes at blive mindre, forventes nedbøren at falde mere intenst og dermed give flere dage med kraftig regn.

Detektering af cykler er blevet rigtigt interessant på baggrund af voksende fokus på miljøbelastningen ved transport og gevinsten for folkesundheden. De øgede fremkommelighedsproblemer i byerne har ligeledes bidraget til denne fokus. Desværre har de sidste år vist, at der bliver cyklet mindre år for år. Angivet som procentdel af kilometre, der transporteres, ligger cykeltrafikken på ca. 4,2%.