Det er med den seneste teknologiske udvikling blevet praktisk muligt at anvende rejsetider fra anonyme GPS data i det daglige arbejde med trafikstatistik og regulering af trafik. GPS data omtales tit som FCD (Floating Car Data).

Glatførevarslingsstationer og vejsensorer spiller nogle væsentlige roller i både vintertjeneste og for ITS systemer. Lige siden midt 80’erne, hvor de første målestationer blevet taget i brug i Danmark, har vi set en tendens til, at vejnettet både i Danmark og resten af Norden er blevet udbygget med mange flere målestationer og vejsensorer. I dag råder Danmark alene over 470 målestationer placeret strategiske steder på vejnettet.

Hvad er der sket i retspraksis om gæsteprincippet efter Højesterets dom i "Vintapperrampesagen"? I artiklen gennemgår vi fire nye afgørelser, der bidrager til forståelsen af, hvornår det er ledningsejeren henholdsvis vejmyndigheden/grundejeren, der skal betale for arbejder på en ledning.

Store menneskelige omkostninger, når vejudstyr påkøres, er ofte en realitet. Det kan vi faktisk reducere væsentligt, hvis der anvendes eftergiveligt vejudstyr i stedet for de traditionelle udformninger af vejudstyr, der ofte er at betegne som faste genstande og dermed farlige ved en eventuel påkørsel. Siden 1990’erne har der ganske vist været eftergiveligt vejudstyr på markedet, men det var dengang ofte relativt dyrt i forhold til det kendte og blev derfor ofte fravalgt. Dette har nu ændret sig.

I en verden, hvor den studerende skal igennem universiteternes kødmaskine og krydres med fremdriftsreform, karakterkrav og intensiv konkurrence, bliver refleksion og omdannelse af viden ofte forsømt. Studiejobbet ved Vejdirektoratet er en aktiv læringsproces, hvor der er mulighed for at afprøve teorier i praksis. Samtidig opnås en kollegial faglig sparring på en dynamisk arbejdsplads, hvor studiets overflod af viden kan anvendes.

I 2011-2015 var Herning som en af de første kommuner i landet udpeget som trafiksikkerhedsby. I denne artikel samler vi op på, hvad vi har erfaret og opnået efter fire års koncentreret indsats.

I foråret 2016 blev det undersøgt, hvilken betydning cyklistgelændere har på cyklisters adfærd i forhold til anvendelse, rødkørsel og placering i 11 signalregulerede kryds fordelt i Aalborg, Aarhus og Odense. Resultaterne har vist, at tiltaget fungerer som en komfortmæssig service, får flere til at placere sig korrekt i forhold til stopstregen samtidig med, at det ikke kan afvises, at det reducerer antallet af rødkørsler.

Det forventes, at stigende automatisering af bilkørsel vil bidrage til forbedret trafiksikkerhed, fordi behovet for menneskelig indblanding i kørselsopgaven reduceres. En gennemgang af udvalgt nyere forskningslitteratur på området tyder dog på, at selv om konteksten vil være forandret, vil mange af de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer, der i dag knytter sig til manuel, også være aktuelle i forbindelse med fremtidens delvist selvkørende biler.

For første gang i mange år kommer der nu en ny Asfalthåndbog. Den er skrevet og udgivet af Asfaltindustrien. Og den lanceres på Vejforum den 7. og 8. december 2016 og kan herefter købes i Schultz Boghandel. Formålet med håndbogen er at vise, hvor meget man kan få ud af asfalt – uanset om det er til vejbelægninger, legepladser, havne eller parker, og at synliggøre resultaterne af den forskning og udvikling, der er sket på området. Desuden er sigtet at være med til at højne kvaliteten af udbud, hvor der de senere år er sket en markant udvikling. Asfaltindustrien ønsker på den måde at vise, at vi tager et medansvar for, at den milliardstore kapital, der er bundet i vores veje, forvaltes bedst muligt. Håndbogen er kort, kun knap 120 sider, og ikke mere teknisk end, at den henvender sig til alle, der har brug for den nyeste, faglige viden om asfalt. Det være sig vejingeniører og teknikere i kommuner, asfaltvirksomheder og fagfolk i rådgivende virksomheder. Også landskabsarkitekter, anlægsgartnere og ingeniørstuderende med interesse for asfalt og vejbygning kan få glæde af bogen. Bogen kan læses fra ende til anden, men er også velegnet til at slå op i. Den er desuden forsynet med et praktisk stikordsregister. Den måler 17 x 24 cm og har et vandafvisende omslag. Fra romerne til supersingledæk Bogen starter med et kort historisk rids. Dette går lige fra, hvordan de gamle romere opbyggede vejene, over udfasningen af tjære i asfalt til, hvordan den stigende lastbiltrafik og skiftet fra tvillingehjul til supersingledæk i 1990’erne betød, at sporkøring blev et problem, og hvordan vi løste det med nye slidlagstyper og bindelag. Dernæst følger et kapitel om ”Asfaltens bestanddele”: Bitumen, der sikrer sammenhæng og elasticitet og udgør ca. 5 procent, sten, der giver styrke og stabilitet og udgør ca. 90 procent, og filler og additiver, der regulerer egenskaberne og udgør ca. 5 procent. I den forbindelse beskrives også biobitumen, som er tilsat biologiske olier som f.eks. rapsolie. I kapitlet ”Asfalttyper” kan man læse om, hvordan asfaltlag inddeles i bærelag, bindelag og slidlag, og samtidig gennemgås overfladebehandling og remix. Her kan du f.eks. læse om slidlag med lystekniske egenskaber og støjreducerende slidlag, der er virksomme ved hastigheder over 60 km i timen, hvor støjen stammer fra mødet mellem dæk og vejbane, når det gælder personbiler. I kapitlet ”Opbygning og dimensionering af asfalt” beskrives underbunden, afvanding og dimensionering af de enkelte lag. Bogen beskriver her en mindre, men typisk faldgrube, nemlig hvordan dimensionerings-lagtykkelsen nogle gange beskrives i cm, mens asfalt afregnes i kg/m2. Dernæst beskrives ”Produktion og udlægning af asfalt” herunder den store udvikling inden for lastbiltransporten de senere år. Blandt andet transporteres den varme asfalt i dag til udlægningsstedet afdækket på velisolerede lastbiler. Det gode tilsyn I et kort kapitel beskrives desuden de mest almindelige ”Udbuds- og entrepriseformer”. Et område der ikke mindst blandt politikerne i byrådene har givet anledning til diskussioner – skal vi udlicitere vejene i 15 år, bruge rammeaftaler eller noget helt tredje? Bogen giver en let læselig oversigt over de forskellige former for udbud. I kapitlet ”Anlæg af nye veje” gives der en række eksempler på, hvordan belægningsopbygning tilpasset trafik kan se ud. Og i det følgende kapitel om ”Vedligehold og reparation” er der eksempler på typiske skader, deres årsag, og hvordan man bedst reparerer dem. Netop beskrivelsen af ”det gode tilsyn” og efterfølgende reparation har været efterspurgt blandt vejfolk i mange kommuner. I kapitlet om ”Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø” kan man læse om bl.a. miljøvenlige bindemidler i overfladebehandling og permeabel asfalt, der bortleder regnvand – et stigende problem. Og om, hvorfor man skal være påpasselig med, hvad man blander i asfalten. Det kan være en god ide at udnytte restprodukter fra andre industrier i asfalten, men det er vigtigt, at producenterne sikrer kvaliteten i alle led. Bogens sluttes af med en række billeder med korte tekster, der viser, at selv om asfalt i manges bevidsthed er næsten synonymt med veje, kan materialet med sine både solide og fleksible egenskaber også anvendes mange andre steder: I parker, på pladser og stier, i forbindelse med leg og sport og færdselssikkerhed og i forbindelse med landbrug, erhverv, lufthavne og jernbaner.

I 68% af de færdselsuheld, der finder sted, var bilisten involveret i en eller anden form for distraherende aktivitet på uheldstidspunktet. Distraktion er således fortsat en markant uheldsfaktor. Transport DTU har for Rådet for Sikker Trafik set på den nyeste litteratur inden for området. Et uddrag af de væsentligste resultater præsenteres i det følgende.