I 2013 offentliggjorde ”Havarikommissionen for vejtrafikulykker” deres konklusioner i forbindelse med undersøgelsen af ulykker med fodgængere [1]. I rapporten peges blandt andet på, at der bør gennemføres en undersøgelse af risikoforhold i forbindelse med busstoppesteder, idet flere fodgængerulykker er sket i forbindelse busstoppesteder. På denne baggrund har Vejdirektoratet igangsat en opgave, der via et litteraturstudie, ulykkesanalyse og adfærdsstudie skal vurdere behovet for anbefalinger vedr. ind-/udstigningsforhold, adfærd mv. ved busstoppesteder. Artiklen omhandler litteraturstudiet samt de erfaringer og mulige anbefalinger, der kan uddrages af dette.

I denne måneds nyheder kan du læse om tre afgørelser fra Vejdirektoratet, der viser, hvor vigtigt det er at overholde formelle regler. To af afgørelserne handler om manglende partshøring og den sidste om en overskridelse af klagefristen. Derudover kan du læse om, hvorvidt der kan skiltes med cykelruter på private fællesveje uden grundejernes tilladelse. Partshøring ved gravetilladelser på private fællesveje En kommune havde givet to ledningsejere tilladelse til nedgravning af ledninger i en privat fællesvej. Der var tale om et dobbelt koteletben, som lå i forlængelse af en privat fællesvej og førte frem til to ejendomme for enden af vejen. Da det dobbelte koteletben blev benyttet af begge ejendomme, udgjorde det en privat fællesvej. Kommunens gravetilladelser vedrørte den ene del af det dobbelte koteletben, og ejeren af denne ejendom forsøgte i første omgang at stoppe gravearbejderne. Ejeren klagede til Vejdirektoratet og gjorde i den forbindelse blandt andet gældende, at han som vejejer ikke var blevet informeret af kommunen, inden kommunen gav tilladelse til arbejderne. Kommunen oplyste i forbindelse med klagesagen, at den ikke havde partshørt ejeren forud for tilladelserne. Vejdirektoratet nåede på baggrund af den manglende partshøring frem til, at tilladelserne led af alvorlige retlige mangler og derfor var ulovlige. Gravearbejderne var imidlertid udført, og det gav derfor ikke mening at bede kommunen om at tilbagekalde tilladelserne. Selvom kommunen i den konkrete sag ikke skulle tilbagekalde tilladelserne, fordi arbejderne var udført, viser sagen, at det er vigtigt at huske at partshøre vejejerne, før ledningsejere får tilladelse til at placere ledninger i private fællesveje. I den konkrete sag var der blevet gravet i en nyanlagt indkørsel. Hvis grundejeren i den forbindelse er blevet påført et tab, risikerer kommunen nu et erstatningsansvar. (Vejdirektoratets sag nr. 15/16121) Partshøring ved afslag på anlæg af vendeplads En grundejer søgte en kommune om at få anlagt en vendeplads på en privat fællesvej, fordi grundejeren skulle rive et hus ned. Kommunen kunne ikke imødekomme ansøgningen. Der var efter kommunens vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag til at kræve areal udlagt til en vendeplads. Det var således kommunens vurdering, at der ikke var behov for en vendeplads af hensyn til den normale trafik på vejen, og heller ikke at trafiksikkerheden i forbindelse med særlige vareleveringer medførte et behov. Kommunen henviste derfor grundejerne til på privatretligt grundlag at forsøge at få etableret en vendeplads, idet kommunen ikke mente, at der var vejtekniske eller trafikale grunde til at kræve areal udlagt til en vendeplads. Problemet var, at kommunen ikke havde partshørt grundejeren, før kommunen traf afgørelse. Dette fik Vejdirektoratet til at konstatere, at kommunens afgørelse var ulovlig, fordi grundejeren ikke havde haft mulighed for at komme med bemærkninger til de forhold, som kommunen havde lagt vægt på. Derudover havde kommunen ikke på noget tidspunkt oplyst, hvilke faktiske forhold på vejen, herunder færdsel og færdselstyper, der var indgået i kommunens overvejelser. Dermed opfyldte afgørelsen heller ikke forvaltningslovens krav om begrundelse. Vejdirektoratet bad herefter kommunen om at trække afgørelsen tilbage og genoptage sagen til fornyet behandling. Sagen viser, at det også er vigtigt at huske partshøring i sager, hvor kommunen har behandlet en ansøgning, og hvor grundejeren formodes at kende forholdene på vejen. Grundejeren kender imidlertid ikke på forhånd til, hvordan kommunen vil vurdere disse forhold, og grundejeren skal derfor have mulighed for at forholde sig til kommunens vurdering. (Vejdirektoratets sag nr. 16/00177) Klagefrist overskredet med få timer Vejdirektoratet har afvist en klage i en sag, hvor grundejeren havde klaget for sent. Det interessante i denne sag er, hvor skarpt direktoratet ser på klagefristen. Klageren havde modtaget kommunens afgørelse i e-boks en torsdag kl. 11.46. Klagen var sendt til Vejdirektoratet pr. mail om fredagen 4 uger senere og blev modtaget kl. 04.51. Dermed var klagen modtaget knapt 5 timer for sent, og selvom modtagelsen om natten næppe betød noget for Vejdirektoratets behandling af klagen, blev den som nævnt afvist. (Vejdirektoratets 16/03290) Skiltning af cykelrute på privat fællesvej En kommune har spurgt Vejdirektoratet, om kommunen kan og må opstille ruteskilte for en regional cykelrute på en privat fællesvej, og om det må ske uden vejejerens og de vejberettigedes godkendelse. Vejdirektoratet svarer indledningsvis, at skilte til markering af en cykelrute må betragtes som vejledning om rutens forløb. De er derfor rettet mod cyklisterne (trafikanterne) på den private fællesvej, og som følge deraf er der tale om vejafmærkning. På private fællesveje, der er omfattet af privatvejslovens byregler, kan kommunen efter lovens § 57, stk. 2, bestemme, at der skal foretages ændringer og foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen. Da kommunens beslutninger efter den nævnte bestemmelse skal være begrundet i almene offentlige hensyn, er det Vejdirektoratets opfattelse, at der i almindelighed bør anvendes autoriseret afmærkning. Kun hvis der ikke findes anvendelig autoriseret afmærkning, kan kommunen bruge uautoriseret afmærkning. Når det gælder afmærkning af cykelruter, kan der anvendes en stivejviser for cyklister (F 21), og det er således muligt at anvende autoriseret afmærkning. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt afmærkningen kan opsættes uden vejejerens og de vejberettigedes godkendelse, konstaterer Vejdirektoratet, at grundejerne kan være part i sagen. Det er tilfældet, hvis afgørelsen indebærer et indgreb af en vis intensitet i grundejernes rettigheder. Vejejeren, hvis ejendomsret berøres, vil formentlig som udgangspunkt være part, mens de vejberettigede f.eks. kan være part i sagen, hvis deres ret til at benytte vejen som færdselsareal berøres med en vis intensitet. Hvis en grundejer er part i sagen, skal vedkommende partshøres forud for afgørelsen. En partshøring indebærer dog ikke en vetoret, men kommer der relevante partshøringsbemærkninger, skal de besvares som en del af afgørelsens begrundelse. En afgørelse om færdselsregulering i form af skiltning med cykelrute på en privat fællesvej kræver således en partshøring af grundejerne, men ikke grundejernes godkendelse. På private fællesveje på landet har kommunen ikke på samme måde hjemmel til at træffe bestemmelse om færdselsregulering. Kommunen har en generel mulighed for at bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej. Hvis kommunen træffer en sådan afgørelse, vil kommunen kunne administrere den private fællesvej som offentlig sti. Det betyder blandt andet, at kommunen vil kunne opsætte den nødvendige afmærkning af hensyn til, at vejen nu også fungerer som offentlig sti. Kommunen vil derfor også kunne opsætte den omtalte vejvisning på vejen. Det bemærkes, at Vejdirektoratet med udtalelsen alene har taget stilling til, om kommunen kan opsætte skiltning på den private fællesvej. Der er således ikke i denne udtalelse taget stilling til, om kommunen vil kunne opsætte vejvisning på de offentlige veje, der fortæller cyklisterne, at der er en cykelrute som følger den private fællesvej. (Vejdirektoratets sag nr. 16/07299) Vidensdeling Hvis du har en afgørelse, dom eller lignende, som du synes, at andre skal have kendskab til, så send den til rag@le34.dk.

Fodgængerarealer Gode og spændende byrum er i høj grad med til at forøge byernes attraktivitet og kan skabe grobund for det pulserende byliv, som de fleste byer ønsker. Planlægningen og udformningen af byernes fodgængerområder har stor betydning i forhold til netop at skabe den attraktive by. Håndbogen Fodgængerområder i vejregelserien Byernes trafikarealer er netop blevet opdateret. Håndbogen indeholder vejledninger omkring indretning af både rene fodgængerområder, og områder hvor både kørende og fodgængere har adgang, men hvor kørende skal færdes på de gåendes præmisser. Følgende typer af fodgængerområder er behandlet i håndbogen: Gågader, opholds- og legeområder, fortove, promenader og gangstrøg, torve/pladser samt shared space områder. Håndbogen indeholder vejledninger omkring valg og udformning af de forskellige elementer i fodgængerområder fx inventar, belysning og beplantning samt vejledninger om udformningen af trafikarealer for fodgængere, cykler, kollektiv trafik, varelevering mv. Håndbogen behandler også forskellige temaer, som har betydning for indretning af områderne – herunder klimatilpasning, afvanding og universelt design. Du finder håndbogen om Fodgængerarealer på www.vejregler.lovportaler.dk Tre nye Vejregelhåndbøger om letbaner De nye vejregler for letbaner i Danmark er nu færdige. Vejreglerne består af 3 håndbøger: • Letbaner i vejkryds • Letbaner på strækninger • Standsningssteder for letbaner. Håndbøgerne beskriver for hvert delemne, hvordan letbaner kan integreres i gadebilledet og hvordan den nye type trafik kan afvikles hensigtsmæssigt og sikkert inden for den eksisterende færdselslov og i forhold til den øvrige trafik. Det gælder vejtrafik, cyklister og fodgængere. Derudover kommer der også et tillæg om: Trafiksignalregulering af letbaner Tillægget indeholder supplerende anvisninger og vejledninger til, hvordan letbaner kan håndteres i planlægning og projektering af vejsignalanlæg og indgå i den kommende revision af Håndbog om Vejsignaler. De nye letbanehåndbøger er en hjælp til dem, der står over for opgaver i forbindelse med en letbane, og håndbøgerne henvender sig til trafikplanlæggere, vejbestyrelser, planmyndigheder, trafikselskaber og rådgivere. Her er nyttige anvisninger og vejledning på udformning af de nye vejarealer med letbane og trafikale overvejelser vedrørende afvikling af trafikken, der vil kunne bruges i forbindelse med konkrete infrastrukturprojekter eller i planlægningsarbejde fx i forbindelse med kommuneplaner eller lokalplaner. Håndbøgerne har været længe undervejs. Dette skyldes, at letbaner er helt nye i Danmark, og at det har været nødvendigt at hente erfaringer, regler og anvisninger fra vore nabolande og tilpasse disse til de danske vejregler og færdselslov. Dette har i vejregelregi været et omfattende og udfordrende arbejde, hvor mange synspunkter og hensyn er blevet vendt og indarbejdet. Tag godt imod de nye vejregler og de kommende letbaner. Den første letbane åbner i Aarhus i sommeren 2017. Du finder de nye letbanehåndbøger på www.vejregler.lovportaler.dk Få nyheder om Vejregler Vil du have besked når der kommer nye Vejregler? Tilmeld dig Vejreglernes nyhedsbrev, så er du hele tiden opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Udbudsforskriften for Brolægning er blevet revideret i forhold til opdaterede europæiske standarder. Samtidig er der i Almindelig Arbejdsbeskrivelse indført krav til alle standardmaterialer. I december 2016 vil udbudsforskriften for brolægning kunne findes på www.vejregler.lovportaler.dk.

Den nye vejregel Projektering af vejbefæstelser giver et samlet overblik over, hvilke materialer det er muligt at vælge til befæstelsen, og i hvilke tilfælde de må anvendes. Vejreglen Projektering af vejbefæstelser komme i høring på www.vejregler.lovportaler.dk i januar 2017.

Vejregelgruppen Byernes trafikarealer har samlet 11 eksempler på trafikplanlægning, der har særligt blik for visionerne for byens liv og udvikling. Eksempelsamlingen er udarbejdet med bidrag fra kommuner i hele landet, som har delt deres erfaringer med at tænke bl.a. klimatilpasning, bæredygtighed, byrum og bosætning ind i trafikplanlægningen.

Vejledning i projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning er blevet revideret og er pt. sendt i offentlig høring. Vejledningen afspejler gældende og anerkendt praksis vedrørende projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning og er således et værktøj, der giver det fornødne tekniske grundlag til at projektere bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning til betonbygværker. Til vejledningen er knyttet et katalog med standardtegninger, der kan bruges uændret eller tilpasset det enkelte projekt.

Ny håndbog skal give inspiration til planlægning, realisering, kommunikation samt drift og vedligeholdelse af supercykelstier. Håndbogen er udarbejdet af vejregelgruppen Byernes trafikarealer i samarbejde med Cowi.

Vejregelgruppen om vejafmærkning opsamler, bearbejder og formidler den nyeste viden om færdselstavler, kørebaneafmærkning og vejvisning. En af vores vigtige opgaver er at omsætte lovtekster til enkle vejledninger og eksempler, der gør det let for brugerne at forstå og bruge reglerne i hverdagen. Dermed skabes de bedste løsninger for trafikanterne og erhvervslivet.

Vejreglen for Dimensionering af Befæstelser og Forstærkningsbelægninger er blevet opdateret, hvilket har medført ændringer i det tilhørende dimensioneringsprogram MMOPP. Denne artikel giver en overordnet gennemgang af de vigtigste ændringer.