Opmærksomhedspunkter omkring en artikel om vejregelarbejdet bragt i Trafik & Veje november 2016

ITS World Congress blev i år afholdt den 10. til 14. oktober i Melbourne, Australien. Kongressen er en af de største årlige events inden for ITS-feltet. I år var der således 11.496 deltagere fra 73 lande heraf 663 personer, der holdt oplæg på 236 forskellige sessioner samt en imponerende udstilling med 278 stande på 5.277 kvadratmeter. Det var derfor med store forventninger, at jeg begav mig ud på rejsen ”Down Under”. Min rejsemakker på turen var Svend Tøfting, og da Svend spurgte, om jeg ville skrive en beretning om konferencen set med forskerøjne, takkede jeg selvfølgelig ja. Det, der her følger, er derfor mine subjektive holdninger og oplevelser.

Københavns var som kommende vært for ITS World Congress 2018 repræsenteret på ITS verdenskongressen i Melbourne den 10. til 14. oktober 2016 med henblik på at promovere København som værtsby og skabe opmærksomhed om kongressen i 2018. Dette arbejde forsætter i 2017, hvor Københavns Kommune arbejder på en række initiativer bl.a. en platform for innovative partnerskaber som en del af Call for Demonstration.

ITS verdenskongressen blev afholdt i Melbourne i oktober 2016 med 11.500 deltagere. Fra Vejdirektoratet var vi tre personer afsted: Thomas W. Roslyng, Charlotte Holstrøm og Sine Dyreborg, Vi oplevede alle, at det var en meget stor og professionel kongres, som gav os nogle meget gode indtryk af de tendenser, som rør sig i markedet. Vi var specielt interesserede i at høre om selvkørende biler, Big Data, og kommunikation til trafikanterne.

Trafik & Veje uddeler årligt 20.000.- til rejselegater. Det kan ansøges året rundt. Den skal sendes til Pablo Celis - pablo@celis.dk, direktør for Trafik & Veje. Modtageren af legatet forpligtiger sig til at levere en artikel til Trafik & Veje, der fortæller om udbyttet af studieturen eller dygtiggørelsen, samt hvad dette kan bidrage med for vejsektoren fremadrettet. Se nærmere på vores hjemmeside trafikogveje.dk.

Aarhus Kommune er begyndt at gøre brug af udviklingsplaner som grundlag for udviklingen af større byvækst- og byomdannelsesområder. Udviklingsplanerne er mere fleksible end de klassiske helhedsplaner og udstikker de overordnede retningslinjer for områdernes indretning og særlige karakter, så de kan leve op til Kommunens overordnede målsætninger om, at Aarhus skal være en by for alle, og hvor det gode byliv er i centrum. Her er bilen ikke længere i centrum, og der arbejdes strategisk med at få parkering væk fra overfladen, så der bliver mere og bedre plads til opholdsarealer. Udarbejdelsen af udviklingsplaner sker i tværfaglige projektteams, hvor fleksibilitet og viljen til kompromiser er nødvendig, men som samtidig er giver mere helstøbte og holdbare løsninger.

Vi ved, at transportsektoren står over for meget store forandringer i de kommende år. Udviklingen i computerkraft og sensorer vender op og ned på hele området. Men hvordan kan vi forberede os på en udvikling, som ingen ved, hvor ender? For 42 år siden forudsagde den senere medstifter af Intel Gordon Moore, at computerkraften ville fordoble sig selv hvert andet år. Forudsigelsen, der senere blev kendt som Moores Lov, har mere eller mindre holdt stik siden 1975. Hvert andet år har vi fået dobbelt så hurtige computere som 24 måneder før. Alle, der kender bare lidt til matematik, ved, at eksponentielle ligninger hurtigt tager fart. Det er også grunden til, at computerne er blevet så gode, så hurtigt at de i dag står til at vende op og ned på transportsektoren. Nye redskaber De selvkørende køretøjer er på vej mod os med fuld fart. Selvstyrende fly er ikke en fjern drøm, og selv togene bliver styret mere og mere automatisk. Vi står over for en industrirevolution, der vil give os langt flere muligheder, end vi fx fik med udviklingen af masseproduktionen i 1920’erne. Men som eksperter i infrastruktur får vi også helt nye redskaber. Computere og sensorer bliver ikke bare bedre, de bliver også billigere. Der er masser af big data i trafikken, og med de nye teknologier kan vi følge passager- og trafikmønstre meget nøje. Danmark skal med på vognen Det er ikke til at sige, hvor teknologien vil tage os hen om ti år. Og derfor kan det også være svært at vide, præcis hvordan man forbereder den danske infrastruktur. Alting tyder dog på, at fremtiden bliver båret frem af selvkørende enheder, adgang til enorme mængder data og stærkere analysekraft. Men også, at nye løsninger ikke nødvendigvis kommer fra transportfolkene, men fra helt andre sektorer. Vi er i stærk konkurrence med mange andre lande og regioner om at være det sted, hvor de nye teknologier først får mulighed for at blive testet og senere rodfæstet. USA's vestkyst var hurtigt ude med lempelige regler og konkurrencer, der støttede og nærede de spirende ideer i universitetsmiljøet inden for selvkørende biler. I Göteborg har man længe testet selvkørende lastbiler, og Tyskland har tilladt prøvekørsler for selvkørende biler på udvalgte Autobahn-strækninger. I Danmark har vi ikke været hurtige til at komme ud ad starthullerne, men en lovændring er på vej, der om ikke andet tillader førerløse køretøjer på forsøgsbasis. I Vesthimmerland og Aalborg er de klar med forsøgene, men det er småskalaforsøg. Men hvis vi skal være helt med, kræver det en virkelig fremsynet national strategi. Hvordan forbereder vi os? Sammen med MF Ida Auken har jeg taget initiativ til Siri-kommissionen. Med kommissionen vil vi gerne vise, hvordan Danmark bedst håndterer de nye udfordringer – og ikke mindst muligheder i rette tid. Hvad vil vi – hvad skal vi kunne – og hvordan gør vi helt praktisk? Siri-kommissionens første delrapport kommer til at handle om trafik, fordi det er det emne, der vil mærke den nye tid først og mest effektfuldt. Når rapporten er klar til forsommeren, vender jeg tilbage til Trafik & Veje med kommissionens anbefalinger, der kan ruste Danmark til en ny dagsorden.