Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre at kunne vurdere behovet for nedskiltning af hastighed under dårlige kørselsforhold med det mål at kunne reducere antallet af alvorlige trafikulykker.

Højmarksvej på Bakkedal i Holsted fik i november 2016 etableret den hidtil største danske strækning med en fuldstøbt kantsten i polymerbeton, med integreret linjedræn.

Danske pensionsmidler går til udenlandsk infrastruktur. Mens anlæg og drift af vejinfrastruktur står i stampe herhjemme, er der vækst og morgenluft i andre lande. Den udvikling skal vendes. Danske pensionskasser finansierer i infrastruktur i andre lande. Det betyder, at danskere gennem deres pensionskasser er med til at investere i udenlandske arbejderpladser. For mens byggeri og investeringer inden for vejinfrastruktur ser ud til at stige i andre europæiske lande og i USA, står niveauet for anlæg og vedligeholdelse af vejbelægninger stille herhjemme. Men naturligvis kan vi bringe pensionsmidler ind i danske byggerier og anlæg i stedet for at sende dem udenlands. Det kan ske gennem projekter baseret på offentligt-privat-samarbejde eller gennem Sund og Bælt-lignende projekter. Forudsætningen er politisk forståelse for betydningen af en smidig og optimeret dansk infrastruktur. Ind med flow – ud med stop-and-go Mange kommuner investerer klogt i vejbelægninger. De ved, at asfalten er billig, og at en vej koster mindre i drift, når den holdes vedlige. Det modsatte er tilfældet hos Vejdirektoratet. Her falder budgettet brat, og det er stop-and-go-politik af værste og skadeligste skuffe. Når solen går ned over den langsigtede, statslige infrastrukturaktiviteter, så breder mørket og usikkerheden sig på markedet, og det er gift for investeringer. Usikkerheden tvinger entreprenørerne til at flytte investeringer til udlandet, hvor rammebetingelserne er mere forudsigelige. Her kan de så bygge for danske pensionskroner! Asfaltindustrien og branchen appellerer derfor til politikerne om at tænde lys i mørket, skabe håb og forbedre mulighederne for at investere i Danmark. Politikerne kan bringe pensionsmidlerne i spil herhjemme ved at finansiere tunneler, broer og egnede vejstrækninger. Og de kan udarbejde en plan for de kommende 8 eller 10 år og bringe ro og forudsigelighed til markedet. Ind med genbrug – ud med farlige stoffer Lad os samtidigt vedligeholde og bygge veje miljøvenligt. Et skift mod mere omtanke til miljøet er heldigvis allerede godt i gang, og et udviklingssamarbejde mellem Vejdirektoratet, KL, Miljøstyrelsen, asfaltbranchen og Teknologisk Institut bekræfter, at genbrugsasfalt er mindst lige så godt og holdbart som al anden asfalt. Godt for miljøet – godt for Danmark. Men ingen roser uden torne. Mens vi er på rette vej med genbrug, så bruger vi herhjemme stadig meget cutback-bitumen sammenlignet med udlandet. Cutback bruges i overfladebehandling og indeholder organiske opløsningsmidler, der belaster miljøet. Mens Vejdirektoratet har udfaset brugen og bør have stor anerkendelse for det, efterspørges cutback-bitumen stadig af mange kommuner, fordi det er lovligt og billigt. Der er findes gode alternativer i dag, hvis man vil udstrække sin bevidsthed om miljø til at omfatte dette område. Cobotterne kommer Miljø er ikke kun klima, natur og grundvand. Det er også arbejdsmiljø. Vi skal være sunde og raske, også efter et langt arbejdsliv med manuelt arbejde. Derfor tog fagforeningen 3F og Asfaltindustrien for nyligt på studietur til Schweiz for at se, hvordan man dér bruger teknologien til at beskytte asfaltarbejderes muskler og led. De har opfundet Cobotten. En klog robot, der arbejder sammen med asfaltarbejderen og letter det tunge arbejde med at skovle og rage. Måske dukker cobotten snart op på en vej nær dig! Jeg ønsker til slut alle en god og sikker asfaltsæson, hvor vi tager fælles ansvar for at undgå ulykker. Én ulykke er en for mange, og vi skal tænke sikkerhed ind fra starten af et vejprojekt og turde sige fra, hvis ikke sikkerheden er i orden. Lad os desuden arbejde sammen for, at vi i Danmark forlader stop-and-go og går mod flow, så vi for alvor får bragt pensionsmidlerne i spil og får investeret langsigtet i dansk infrastruktur. Sådan tænder vi lys i mørket og skaber håb, vækst og gode, danske arbejdspladser.

Det er nu mere end 3 år siden, at skiftet fra Byggevaredirektiv (CPD) til Byggevareforordning (CPR) fandt sted. Men hvad har det betydet, og hvilke erfaringer er der opnået på vejområdet i de forløbne år? En ting er sikkert: CE-mærkning på Byggevareområdet er kommet for at blive.

Fremtidens SMART City sammenkobler en række essentielle punkter i den bymæssige infrastruktur med henblik på at forbedre livet i det urbane miljø for dermed at øge trafiksikkerheden, at optimere energiforbrug, samt drift- og vedligehold for at reducere driftsomkostninger og ikke mindst at skåne miljøet, at skabe øget mobilitet/fremkommelighed og videregive information om den øjeblikkelige trafiksituation for at øge trafikflowet i byen.

Med støtte fra Markedsmodningsfonden deltager Sweco i et innovationsprojekt om udvikling af en ny type vejbrønd, der leder forurenet first flush vejvand til kloak og rent second flush vejvand til genanvendelse i byens grønne områder

Da NCC i april 2016 overtog opgaven med grønt vedligehold i Nordfyns kommune, fik man samtidig virksomhedsoverdraget 17 mand, som tidligere havde varetaget opgaven som kommunalt ansatte. Både ledelsen i NCC og de nye medarbejdere var spændte på, hvordan det skulle gå, men ordholdenhed, dialog og inddragelse af tidligere overdragne medarbejdere har gjort overdragelsen til en gevinst for alle parter.

Kommuner har i højere grad fået øjnene op for fordelene ved at udlicitere vej- og parkopgaver. Udviklingen går dog ifølge Dansk Byggeri for langsomt.