Ideer og metoder til håndtering og begrænsning af støj fra vejtrafik. Baseret på den nyeste europæiske viden præsenteres i denne artikel tre håndbøger og idekataloger om støjafskærmning, støjreducerende belægninger og cost benefit metoder.

Københavns kommune har med støtte fra ITS Danmark fået ITS verdenskongressen til København i efteråret 2018. Den 17. til 21. september 2018 byder København hele ITS sektoren til ITS World Congress i Bella Center. Planlægningen er nu i fuld gang, og der arbejdes nu primært med at planlægge de mange demonstrationsprojekter.

Bybanen finansieres av Bergensprogrammet og staten. Bergensprogrammet er en bompengeordning, som omfatter kollektivtrafikk, gange og sykkel, miljø, trafikksikkerhet og veg. Som del av byen og bystrukturen skal banen bidra til god byutvikling. Bybanen skal være hovedstammen i byens kollektivtransporttilbud og bidra til den gode byen og den gode reisen.

En ny dansk undersøgelse viser, at bundne venstresvingsfaser (3-lys pilsignaler) medfører en reduktion i antallet af ulykker og personskader med venstresvingende motorkøretøjer i signalregulerede kryds på ca. 80%. Det betyder en reduktion i det totale antal krydsulykker på ca. 35%. Resultaterne er på linje med internationale erfaringer.

Et nyt paradigme vil gøre det nemmere for kommunerne at bidrage til et sikkert arbejdsmiljø ved asfaltvedligeholdelsesarbejder

I Uppsala skapas hållbarhet genom förtätning. Målet är att invånarna ska få närmare till service och tillgängligare och snabbare kollektivtrafik. Gatumiljön i centrum byggs om för att skapa framkomliga och trygga gång- och cykelstråk. Förtätningen medför även, att staden åter börjat bygga nya trafiksignalanläggningar. Trafiksignaler, som kräver mindre utrymme än cirkulationsplatser, byggs nu ut i en omfattning, som staden inte sett på flera decennier. Med en ökad utbyggnadstakt och fler människor i staden behövs teknikutveckling för trafikens styrsystem. Uppsala har därför påbörjat en modernisering av trafiksignalerna med så kallad adaptiv styrning. Målet är att minska restiderna i första hand för kollektivtrafiken, gående och cyklister.

Denne artikel beskriver et nyudviklet, multifunktionelt belægningskoncept, som kan reducere skadeeffekten af de klimaskabte ekstremnedbørsmængder og samtidigt sikre et bedre støjmiljø i byområderne – og med stor sandsynlighed uden at gå på kompromis med levetid og holdbarhed sammenlignet med traditionelle asfaltslidlag. Et oplagt emne til kommunernes pallette af mulige LAR-løsninger.

Vejdirektoratet bygger i løbet af det kommende år Danmarks første ”Dynamiske ruderanlæg” ved TSA 52, Odense SV på E20, dér hvor Assensvej krydser Den fynske Motorvej. Det dynamiske ruderanlæg er i USA kendt under navnet ”DDI – Diverging Diamond Interchange”. I denne artikel belyses de særlige forhold mht. signalregulering i det dynamiske ruderanlæg.

Klimahensyn i vejprojekteringen - ny eksempelsamling Behovet for at tænke klimahensyn ind i planlægning, projektering og drift af vejanlæg vokser i takt med klimaforandringerne. Klimatilpasningsprojekter skaber nye og spændende muligheder, da de eksempelvis kan bruges som løftestang til at forny og forbedre forsømte byområder. De kan dog også medføre udfordringer i forhold til trafiksikkerhed, tilgængelighed, drift og vedligehold samt i forhold til inddragelse af de mange brugere og naboer i områderne. En opdatering af Vejreglernes eksempelsamling Klimahensyn i Vejprojektering fra 2015 sætter fokus på netop disse udfordringer og muligheder. Ti nye eksempler på klimatilpasningsløsninger fra byområder i Brøndby Strand, Frederiksberg, Aalborg, Middelfart, Aarhus, Roskilde, København og Skanderborg kan således give inspiration til vejmyndighedernes arbejde med at løse de klimarelaterede udfordringer. De nye eksempler omfatter løsninger på såvel større trafikveje og mindre boligveje som på torve, pladser og stier. Du finder eksempelsamlingen på Vejregler.lovportaler.dk. Modulvogntog Siden 2008 har der været forsøg med kørsel med modulvogntog (MVT) i Danmark. Modulvogntogs større længde og større vægt betyder, at de på en række områder fremføres anderledes end de hidtil kendte store køretøjer i den danske trafik. I forsøgsperioden har det været muligt at køre med modulvogntog på forsøgsstrækninger, som er etableret på udvalgte ruter i Danmark. Disse ruter er efterhånden blevet omfattende blandt andet, fordi kommuner og erhvervsvirksomheder har fået mulighed for at investere i ombygninger til MVT. De erfaringer, der indtil nu er gjort med kørsler med modulvogntog, er blevet samlet i 3 nye publikationer, der sammen skal bidrage til at skabe ensartethed i vejanlæg, hvor der i udformningen skal tages hensyn til modulvogntog. Håndbogen Planlægning og projektering for modulvogntog i vejanlæg indeholder blandt andet forudsætningsmæssige overvejelser og vejtekniske og -geometriske anbefalinger. Projekteringsvejledningen indeholder parametersætning og arbejdsgang. Den er opbygget med en punktvis kronologisk fremgangsmåde. Eksempelsamlingen består af eksempler fra 5 forskellige typer vejanlæg og tegninger af den geometriske udformning samt tegninger med kørekurver. Du finder de tre publikationer på Vejregler.lovportaler.dk Revideret Udbudsforskrift for macadam Macadam er et bærelag opbygget af groft enskornet stenmateriale, hvis fasthed opnås ved komprimering og forkiling mellem stenene. Fastheden og forkilingen bevares ved, at hulrummene mellem stenene udfyldes med sand. Bruges macadam i opbygningen af en vej, kan man spare meget stabilgrus og asfalt. I den reviderede Udbudsforskrift for macadam kan du nu også læse, hvordan macadam kan bruges som permeabel belægning på steder, hvor der er problemer med vand. Macadam kan også blandes med muldjord for som gartnermacadam at fungere som befæstelse på grønne arealer fx på brandveje eller på parkeringsarealer. Materialer til macadam – skærver, dæksand, bitumenemulsion og stenmel til dæklag – skal CE-mærkes, dog skal muldjorden til gartnermacadam ikke CE-mærkes. Kravet til CE-mærkningen – altså materialekravene – gælder indtil udtagning af kontrolprøver lige før indbygning eller udsprøjtning. Det betyder, at entreprenøren har ansvaret for at materialekravene er overholdt indtil lige før indbygning. Udbudsforskriften tager udgangspunkt i nye materialer, men andre materialer som f.eks. gamle jernbaneskærver kan også anvendes. Anvendes der gamle jernbaneskærver, skal disse også CE-mærkes. Du finder udbudsforskriften på Vejregler.lovportaler.dk. Trafiksikkerhedsmæssige effekter af signalanlæg En ny dansk undersøgelse viser, at bundne venstresvingsfaser (3-lys pilsignaler) medfører en reduktion i antallet af ulykker og personskader med venstresvingende motorkøretøjer i signalregulerede kryds på ca. 80%. Det betyder en reduktion i det totale antal krydsulykker på ca. 35%. Undersøgelsen omfatter et litteraturstudie og en før-efter ulykkesevaluering. Resultaterne er på linje med internationale erfaringer. Læs mere om undersøgelsen i rapporten Trafiksikkerhedsmæssige effekter af signalanlæg, som du finder på Vejregler.lovportaler.dk. Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden er opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk