Der er etableret en ny cykelgade i Odense, byens første cykelgade, som trafikanterne ikke havde erfaringer med tidligere. Formålet med evalueringen var at undersøge, hvordan cyklisterne opfatter cykelgaden på Rødegårdsvej i forhold til tidligere. Erfaringerne er rigtig gode.

Kom gratis til messe om afløb og klimatilpasning, onsdag og torsdag den 14. og 15. juni 2017.

Da Parforcelandskabet i Nordsjælland i juli 2015 blev udnævnt som Danmarks syvende UNESCO verdensarv, gav det Hillerød Kommune anledning til at skabe to nye lokale cykelruter og samtidig rydde op i eksisterende cykelruter. Desuden var der behov for at finde særlige tekniske løsninger med hensyn til skiltning på arealerne omkring Frederiksborg Slot og hen over Torvet i bymidten.

Faaborg Midtfyn kommune har etableret nye forpladser til Ringe Station, som har til formål at skabe en adgang mellem det gamle bycentrum og et nyt byområde, der etableres på den gamle støberigrund. Forpladsen er designet og projekteret af Rambøll A/S, og anlægget er udført af entreprenørfirmaet Ollerup A/S. Projektet har skabt en åben forplads med trappeløb omgivet af åbne cortenstålflader. Denne artikel giver en gennemgang af de forskellige anlægselementer og de indbyrdes anlægsmæssige bindinger.

Gågade-renovering er en krævende disciplin, der nødvendiggør et tæt samarbejde med alle projektets aktører og interessenter. Esbjerg Kommune har fundet en metode, der fungerer, bl.a. ved at udnytte hinandens kompetencer bedst muligt i processen.

Egnsplanvej er en ny 6,5 km lang omfartsvej syd om Aalborg. Mod vest tilsluttes den Nordjyske Motorvej E45 via et nyt tilslutningsanlæg, hvor trafikken afvikles via to nye signalregulerede rampekryds. Langs Egnsplanvej tilsluttes sideveje via nye signalregulerede- og vigepligtsregulerede kryds for til sidst at blive tilkoblet statsvejnettet ved Hadsund Landevej i øst via en ny to-sporet rundkørsel. Undervejs passerer vejen banesporet til Aalborg Havn, der etableres som en niveaufri skæring, ligesom der placeres flere andre niveaufri skæringer langs vejen.

Statens beslutning om at stille sit kortgrundlag gratis til rådighed har skabt helt nye forudsætninger for deling af virksomheders geodata. Flere og flere private virksomheder åbner op og stiller deres data til rådighed for andre. Med en kommende ringvej øst om København som eksempel præsenteres et nyt initiativ fra Geo, som viser, hvad virksomhedens arkiv rummer af informationer.

Vi elsker at forestille os fremtiden. Det gør vi også på tidens mange konferencer om ’Fremtidens Veje’. Sjovt nok handler konferencerne altid om veje til biler. Når der tales om at køre, så handler det om at køre i bil. Det er, som om man glemmer, at cyklister og fodgængere også benytter vejene. Det er beskæmmende, at vi så ofte og så konsekvent hører denne sammenkædning mellem veje og biler. Det er naturligvis forventeligt fra FDM og Danske Bilimportører m.fl. At mange politikere nærmest pr. automatik også tænker sådan, er både trist og ærgerligt. Men desværre ser vi pt. også et stigende antal embedsmænd i både stat og kommuner, der falder for denne banale og visionsløse sammenkædning mellem veje og biler. Lige nu er ’selvkørende biler’ det helt store ’buzz word’. I Cyklistforbundet er vi bestemt ikke afvisende over for selvkørende køretøjer. Med en moden teknologi, den rigtige planlægning og stærke politiske prioriteringer kan de give større trafiksikkerhed for cyklister og andre sårbare trafikanter, bedre byrum og en mere fleksibel mobilitet. Men førerløse biler kræver enorme investeringer i vores veje og i sikkerheden på vejene. De kræver, at kommuner og stat investerer i den infrastruktur, som giver tryghed og sikkerhed for de cyklister og andre bløde trafikanter, der også færdes på vejene. Det er nu og i de kommende år, at vi skal sørge for at få skrevet de love og få planlagt den infrastruktur, der gør teknologien sikker for alle. I modsætning til mange andre lande, der gør klar til at implementere selvkørende motorkøretøjer, så har vi i Danmark en markant cykeltrafik. Den skal vi medtænke i udviklingsprocessen. Cyklen skal fortsat være en central del af det samlede danske mobilitetsbillede. Cyklisternes mulighed for at bevæge sig trygt og sikkert skal være en afgørende parameter i fremtidens mobilitetsplanlægning. Cyklistforbundets landsformand Jette Gotsche har foreslået, at 5% af al fremtidig investering i infrastruktur, der tilgodeser selvkørende biler, SKAL gå til investeringer til cyklister og fodgængere. Det er et stærkt forslag, for udviklingen må IKKE betyde færre investeringer i infrastruktur til cyklister og fodgængere. Vi står i disse år med en enestående mulighed for at gentænke byrummet og sameksistensen mellem biler, kollektiv transport, cykler og fodgængere. Er sandheden ikke, at de fleste af os bruger flere forskellige transportmidler? Og bør vi ikke forlange samme gode infrastruktur, når vi cykler, som vi gør, når vi kører i bil? Psykolog og trafikforsker Mette Møller fra DTU slår i det seneste nummer af magasinet CYKLISTER fast: ”Uanset hvor mange gevinster, de selvkørende biler bringer med sig, så er virkeligheden den, at hvis vi ikke aktivt tager stilling til, hvad vi ønsker os af fremtiden, så vil udviklingen løbe af sig selv, nøjagtig som en selvkørende bil. At høste de positive effekter kræver gennemtænkte visioner og politisk vilje.” Transportminister Ole Birk Olesen har flere gange slået fast, at det er regeringens udgangspunkt at investere dér, hvor det er samfundsøkonomisk klogest. Lad mig i al stilfærdighed slå fast, at det er i trygge, sikre, sammenhængende og fremkommelige veje for cyklister.

Godt samarbejde og løbende sparring mellem Banedanmark, Arkil Bro & Beton og Rambøll under hele projektforløbet omkring valg af løsninger gjorde, at en meget stram tidsplan for både projektering, myndighedsbehandling og udførelse blev en succes.

Hvordan får vi flere ud at cykle? Det spørgsmål har Vejle Kommune stillet de studerende på ungdomsuddannelserne i Vejle.