Når der planlægges og anlægges nye veje, skal der forinden gennemføres en VVM-undersøgelse. Her udarbejdes en redegørelse for anlægsprojektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegørelsen indgår i den offentlige høring og anvendes som beslutningsgrundlag for, om projektet kan realiseres. Støj er et tema, der ofte fylder meget i debatten ved nye vejprojekter. Der er et stort behov for at forklare naboer og andre interessenter, hvordan projektet vil påvirke omgivelserne. Denne artikel beskriver anvendelsen af lytteeksempler på borgermøder som hjælp til forklaring af støjens betydning.

En ny stor dansk undersøgelse af støjgener viser, at mennesker der bor langs motorveje er markant mere generede af trafikstøjen end mennesker, som bor langs bygader. Undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne artikel.

Veje støjer. Mere end 700.000 danske boliger er berørt af vejstøj, som overstiger de vejledende grænseværdier. Det svarer omtrent til 1,5 millioner berørte mennesker. Er man tilmed nabo til en vejbro, kan støjgenen være øget betydeligt. Bilernes kørsel hen over dilatationsfuger giver nemlig anledning til ekstra støj, når bilerne passerer. For bilisten er det hurtigt overstået, men for naboerne kan det være særligt generende at høre på de impulslyde (”bump”, ”klonk” osv.), som vejbroen udsender. I denne artikel beskrives en metode til at vurdere støjgenen ved naboerne fra kørsel over dilatationsfuger på Gudenåbroen.

I medierne bliver den transportpolitiske debat ofte fremstillet med et forenklet og sensationspræget billede af, at enten er man til asfalt, eller også er man til kollektiv transport. Enten er man sort eller grøn. Vi har naturligvis brug for en moderne og effektiv kollektiv transport i Danmark, ikke mindst i forhold til storbyerne, hvor trafikken på vejene ville blive kaotisk, hvis ikke et stort antal pendlere rejste kollektivt. Det fordrejede og forenklede billede opstår, fordi medierne sjældent skelner mellem investeringer og drift. Mange penge til jernbanen – vejene lider Når det gælder investeringer, har vi i senere år bevilget rigtigt mange milliarder til en tiltrængt forbedring af jernbanen. Og der udestår fortsat vigtige investeringer i yderligere elektrificering af banen. I alt er der igangsat togprojekter for mere end 119 mia. kr. Således har vi – på tværs af partier og skiftende regeringer - givet jernbanen investeringsmæssig prioritet i de senere år, selvom der ofte fremstilles et helt andet billede i medierne og i den politiske debat. Til gengæld har der ophobet sig en række yderst påtrængende og grydeklare vejprojekter, der dels skal afhjælpe trængsel og tidsspilde, dels sikre bedre sammenhæng i Danmarks samt grundlag for vækst og jobskabelse i alle dele af landet. Danmark skal hænge sammen, og vi skal have alle vognene med på ”det danske tog”. Vejdirektoratet er lige kommet med en statistik, der viser, at siden 2010 er trafikken på de danske motorveje steget med 25% – det kalder på politisk handlekraft. Mere asfalt – mere effektiv togdrift Nu er det vejenes tur. Vi må og skal finde en stor pose penge til de mange, påtrængende vejinvesteringer landet over. Hvis ikke det lykkes, så vil den danske vækst holde i kø på vejnettet – og der bliver færre penge til fremtidens velfærd. Der er hårdt brug for en langsigtet og helhedsorienteret masterplan for investeringer – med klar tyngde på vejene. Det betyder naturligvis ikke, at den kollektive transport skal svækkes. Tværtimod. Når vi taler om driften af den kollektive transport, herunder ikke mindst togdriften, så er målet at få gennemført en tiltrængt modernisering og effektivisering til gavn for passagerne. To af midlerne er indsættelse af pålidelige eltog samt kloge udbud af togdriften i passende pakker. Desuden skal vi have styrket sammenhængen på tværs i hele den kollektive transport. Ikke mindst i hovedstadsområdet er der store gevinster at hente på den konto. Men når det gælder kommende anlægsprojekter frem mod 2030, så er og bliver det vejenes tur. Det er komplet uholdbart og formynderisk, hvis vi bliver ved med at bruge næsten alle rådige penge på togskinner, mens 90 pct. af det samlede transportarbejde foregår på vejene. Med til historien hører også, at de fleste kollektive rejser rent foregår faktisk sker på vejene, nemlig busrejserne. Og dette behov for asfalt vil ikke blive mindre i fremtiden, hvor grønne og effektive BRT-busser (Bus Rapid Transit) vil gøre store landvindinger ved de større byer. Og hvor selvkørende grønne biler og busser givetvis bliver en vigtig del af fremtidens kollektive transport landet over. God vejmelding fra transportministeren Jeg noterer med tilfredshed, at transportminister Ole Birk Olesen på vegne af regeringen har peget på en række vigtige vejprojekter, der skal fremmes i de kommende år. Jeg nævner dem her i tilfældig rækkefølge: 1) Anlæggelse af en jysk parallelmotorvej (”Hærvejsmotorvejen”), der skal aflaste E45 og Vejlefjordbroen, samt sikre fornyet vækst til store dele af Jylland. 2) Udbygning af Fynske Motorvej. 3) Ny motorvej til Kalundborg. 4) Udvidelser og forbedringer på E45. 5) Færdiggørelse af motorvej til Hillerød. 6) Anlæggelse af Den Tredje Limfjordsforbindelse vest for Aalborg som et vigtigt led i fremtidssikringen af Den Jyske Transportkorridor. 7) Færdiggørelse af motorvejen til Frederikssund. Jeg vil i supplement hertil pege på følgende projekter, der også bør nyde fremme i forbindelse med en samlet masterplan: A) Anlæggelse af en tunnel/østlig ringvej ved København – i samspil med private investorer. B) Ny motorvej mellem Næstved og Rønnede. C) Udbygning af Rute 26 mellem Viborg og Aarhus. D) Robust pulje til 2+1 vejudvidelser med henblik på bedre opkobling af de landsdele, hvor der ikke er grundlag for at bygge motorvej. E) Færdiggørelse af Helsingørmotorvejens udbygning. Er der dybest set vilje til vej? Disse mange påtrængende investeringer fordrer naturligvis holdbar finansiering. Her har regeringen givet bolden op med 22 mia. kr. til infrastruktur frem mod 2025. Dertil kommer mulig finansiering fra den private sektor ved udvalgte projekter, hvor hel eller delvis brugerbetaling er realistisk. Jeg håber inderligt, at de øvrige partier ved efterårets finanspolitiske forhandlinger vil tage bestik af behovet for bedre veje – de livgivende blodårer i det danske samfund. De kommende måneder vil vise, om der hos oppositionen dybest set er vilje til vej.

Et synspunkt set med vejplanlæggerbriller på vejsektorens støjudfordringer, vurderet på baggrund af stigende trafik og ny viden om støjens sundhedsmæssige konsekvenser samt støjens betydning for de oplevede støjgener. Det overordnede budskab må være, at det er meget vigtigt, at der arbejdes målrettet på at forebygge støj, da det er meget vanskeligt at gøre noget ved støjen, når den først er der. Som vejmyndighed har staten et stort ansvar, når vi planlægger og vedligeholder vejene, men kommunerne (som jo også er vejmyndighed for kommunevejene) har også et stort og vigtigt ansvar for, hvordan man undgår fremtidige støjgener ved den fortsatte udvikling af de danske byer og landskaber.

Ajourføring af BUT-P Den seneste revision af paradigmet for Bestemmelser om Udbud og Tilbud (BUT-P) skete som følge af ændrede regler vedrørende EU-udbud gennem den nye udbudslov, som trådte i kraft pr. 1. januar 2016. Vigtigheden i, at dokumentet blev klar til brug i umiddelbart forlængelse af ikrafttrædelsen af loven, gjorde imidlertid, at den planlagte mere omfattende ajourføring af dokumentet måtte vente. Dette er således baggrunden for, at der allerede nu udgives en ny BUT-P. Paradigme for BUT (BUT-P) erstatter den tidligere udgave fra maj 2017. Bestemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) fastsætter bestemmelser for gennemførelse af kontraheringsprocessen fra udsendelse af udbudsmateriale til indgåelse af kontrakt. Det er valgt at ændre opsætningen af paradigmet, således at vejledende tekst nu indgår direkte i teksten med rød farve, indtil den fjernes ved udbud. Formålet er at forbedre skriveprocessen og lette forståelsen. Med baggrund i en øget interesse for prismodeller, som – i den rette udformning – kan være meget let anvendelige og gennemskuelige, er der nu indarbejdet en prismodel i paradigmet som alternativ til den beskrevne pointmodel. Der er ligeledes indført tekst vedr. 2-kuvert system i forbindelse med bedømmelsen af tilbud, og der er indført et nyt afsnit vedrørende ”Dokumenter som tilbudsgiver opfordres til at vedlægge”. Paradigmet omfatter ikke udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog, som der ellers er åbnet for med den nye Udbudslov. Vejledning i udbud med forhandling forventes udgivet i efteråret 2017 i et særskilt dokument. Paradigme for bestemmelser om udbud og tilbud (BUT-P) findes på www.vejregler.lovportaler.dk. Vejregelportalen Husk at du på Vejregler.lovportaler.dk kan finde alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en lang række baggrundsrapporter. Der ligger over 600 dokumenter på portalen, så du kan med fordel bruge venstremenuen til at begrænse din søgning eller til at klikke dig frem til et specifikt fagområde. Det er et stort arbejde at holde så mange dokumenter opdaterede, og mange mindre ændringer bliver indarbejdet løbende. I 2017 har vi allerede publiceret mere end 90 dokumenter på portalen. Nogle er helt nye, mens andre blot har været igennem en mindre opdatering. Nederst på forsiden af Vejregelportalen finder du en genvej til de nyeste dokumenter på portalen. Vidste du, at du også kan finde lister over Trafiksikkerhedsrevisorer og Tilgængelighedsrevisorer på Vejregler.lovportaler.dk Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden er opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Appar för samåkning, bilpooler, Uber, system för lånecyklar – är den egna bilen ett minne blott i framtidens transportsystem? Och kan en sådan utveckling bidra till minskad klimatpåverkan och förbättrad tillgänglighet? Ja, kanske – men det kräver en tydlig politisk styrning. Den slutsatsen dras i en rapport från den svenska myndigheten Trafikanalys om nya delningstjänster på transportområdet.

De senere års bedring af dansk økonomi efter finanskrisen kan tydeligt ses på vejnettet. I 2016 steg trafikken med 2,8%, og ser vi på udviklingen siden 2010, har den samlede stigning i trafikken været på 11%. Væksten fortsætter ind i 2017.