Det har spøgt længe i kulissen, og nu er det støjabsorberende autoværn her endelig. Nu har vi fra Vejdirektoratets side et reelt produkt at tage stilling til. Dermed er vi nået til næste fase: Hvor giver det mening at anvende produktet?

Et nyt litteraturstudie viser, at rumleriller reducerer antallet af ulykker på strækninger. Der er både fundet gunstige effekter af rumleriller placeret i vejkant og i vejmidte. Den bedste effekt opnås med rumleriller både i vejkant og vejmidte. Profilerede striber synes også at reducere antallet af ulykker.

Årsrapporten ”Dødsulykker 2015” sammenfatter tendenser og karakteristika for dødsulykker i trafikken i perioden 2010-2015. Rapporten viser bl.a., at uopmærksomhed og hastighed ofte har betydning for, at ulykkerne sker, og at de bliver så alvorlige. Analyserne er baseret på dataindsamling og analyse af hver enkelt ulykke i projektet Udvidet dødsulykkesstatistik (DUS) – som i øvrigt genoptages i 2017.

LED-lysteknikken har medført, at udviklingen i brug af LED-lysreklamer langs vejene er accelereret i de seneste år. Med den nye type LED-lysreklamer vises nu både skiftende farvereklamer og levende billeder i stor størrelse. Teknikken udnyttes helt bevidst med det formål at indfange trafikanternes opmærksomhed. En ny undersøgelse viser, at trafikanternes visuelle opmærksomhed påvirkes og medfører negative konsekvenser for trafiksikkerheden.

Der findes lige så mange måder at arbejde med færdselssikkerhed på, som der er kommuner i Danmark. I Nordsjælland samarbejder kommuner, skoler og politiet i et særligt netværk for derigennem at dele viden, udvikle ideer og sikre, at alle kommuner får samme tilbud om politiets understøttelse af færdselssikkerhedsaktiviteter.

De fleste har sikkert set trafikdræbte dyr langs vejene, men hvor mange har set døde flagermus? Selvom flagermus kan flyve, bliver de også dræbt i trafikken. Man ser dog sjældent de trafikdræbte flagermus, med mindre man leder efter dem. De små dyr bliver slynget væk fra vejbanen eller knust til ukendelighed.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har fået udarbejdet en analyse, der kommer med et bud på, hvilke megatendenser og drivkræfter der har betydning for fremtidens behov for kollektiv transport i hovedstadsområdet. Det skitseres desuden, hvordan megatendenserne kan følges via indikatorer, og hvordan selskabet bestræber sig på at udvikle rammerne for mere robuste analyser og beslutningsgrundlag ved løbende vurdering af indikatorerne, mulighederne for udvikling af trafikmodelberegningerne samt via systematisk teknologiovervågning.

Ofte bygger uheldsanalyser af kryds på ganske få uheld, hvilket gør det vanskeligt at finde mindre vejtekniske foranstaltninger, der kan forbedre sikkerheden. Derfor ses det ofte, at løsningsforslagene er af en mere generel karakter og medfører store ombygninger, der opgraderer krydset til en mere sikker krydstype. For at få et større indblik i trafiksikkerheden i to kryds med få registrerede uheld har Trafikforskningsgruppen og Jammerbugt Kommune foretaget konflikt- og adfærdsstudier ved hjælp af videoanalyseværktøjet RUBA (Road User Behaviour Analysis). Undersøgelserne viser, at datagrundlaget stiger betragteligt, og at der kan observeres sikkerhedsmæssige problemer, før de resulterer i uheld.

”Det hele er mere end summen af delene”, er kendt, men ofte glemt. Landspolitisk er der således bred enighed mellem trafikordførerne om, at de ”skal sætte sig i et lukket rum og først komme ud, når der er enighed” om ”fordeling af midlerne”, som det blev formuleret på et møde om samspil i trafikplanlægningen, som Business Region Aarhus havde inviteret til. Aktører som DI, DTL/Danske Vognmænd, Dansk Erhverv og FDM har ellers året igennem slået til lyd for en samlet og langsigtet planlægning af det offentliges trafikpolitiske initiativer. ”STYRK MOBILITETEN MED LANGSIGTET PLANLÆGNING” var FDM’s udgangsreplik på Venstres trafikpolitiske konference i foråret. Men skiftende transportministre har afvist ønsket med begrundelser som ”at planer ville give håb om gennemførelse af initiativer”, og at planlægning alligevel er umulig i en disruptiv tid. Så er det jo godt, at vi allerede har mange gode veje, lufthavne og baner – ellers ville udsigten til at få dem være ganske ringe. Der er da heldigvis mange eksempler på, at politikere, teknikere og embedsmænd ser, tænker og handler med udsyn. Men ofte forfalder ”vi i sektoren” til at fokusere snævert ”på projektet” uden sans for helheden. Projektarbejde har altid haft denne styrke og denne akilleshæl – projektlederen skulle have klare mål for øje og effektive midler i hånden. Men med det efterhånden bedagede og noget udskældte ”New Public Management” er dette tankegods ført videre til hele sektorer heriblandt trafiksektoren. Med denne lidt bedrevidende indgangsbøn så har jeg til eftertanke listet eksempler i trafiksektoren, som kan illustrere mere eller mindre gode måder at arbejde på. Gode takter Rejsekort – der var godt tænkt og tungt udført. Men det lider nu under en tøvende satsning fra ejerkredsen i forhold til udnyttelsen af mulighederne for at skabe tiltro og gennemsigtighed for kunderne. Rejseplan – der er godt tænkt og udført. Men der er fare for at sakke agterud ift. andre udbydere pga. en tøvende udviklingsstrategi. TUS (samarbejde om Trafikinformation baseret på Rejseplandata) – er godt tænkt og godt gennemført med principper og standarder. Men det rigtig store gennembrud udestår pga. manglende økonomisk satsning. DOT på Sjælland er efter en mildt sagt tøvende start nu øjensynligt på vej i arbejdstøjet. Trafiktårnet i København, hvor koordineret informationsvirksomhed med deltagelse af DSB, Banedanmark Vejdirektoratet, Movia, kommuner og politiet giver begrundet håb om rigtig gode resultater. Snæversyn på store tiltag Men der er også områder, hvor en for snæver tilgang har afskåret for rigtig gode løsninger: Glostrup – et potentielt knudepunkt for hele Vestegnen, hvor regionaltog, S-tog og letbane kunne spille fornemt sammen med byudvikling. Men ingen aktør(er) har påtaget sig en samlende rolle. Så nu ser det ud til, at der gennemføres en temmeligt begrænset tilretning af Banedanmarks skinner og perroner, at der etableres en letbane med en meget tung og upraktisk linjeføring med en mini-sækbanegård, dobbelt krydsning af Ring 3 og ringe kontakt til busserne – alle dele uden samspil om byudvikling omkring Glostrup Center/Bymidte. Ny Ellebjerg – aktuelt en meget uoverskuelig station for regionaltog og S-tog, som nu også tilføres en metrolinje. Stationsudformningen med Metroen er på målstregen reddet nogenlunde i land ved et modigt politisk forlig – men nogen egentligt sammenhængende og overskuelig løsning bliver der næppe tale om. Fjernbusterminal for de private ruter til afløsning fra stoppesteder langs vejkanter omkring Hovedbanegården popper med mellemrum idemæssigt op som valmueblomster – smukke, men de visner, når man søger at plukke dem. Senest afsatte Folketinget midler til en undersøgelse af mulighederne, og en rapport med overkommelige løsninger er udkommet om sagen. Siden er intet sket – og imens vokser fjernbustrafikken støt. Københavns Hovedbanegård. ”Don’t mention the war”… Fælles finansiering. Enkel, fælles finansiering fra interessenter har vist sig effektiv. Terminalstrategien fra ’90-erne gav gode trafikløsninger i samspil mellem DSB, HT og kommuner. Transportministeriets puljer har løbende givet gode resultater. Og hvad er så læren af det? ”Det bedste er det godes værste fjende” bruges nogle gange som argument mod helhedstænkning. Men mindre kan altså også gøre det. I Norge gennemføres en rullende planlægning på nationalt plan, og det relativt nye, tværgående trafikselskab i Stor-Oslo, RUTER, har over de seneste år stået for en imponerende udbygning og kundetilgang. På den hjemlige front arbejdes der med Business Region Aarhus, med Vision 2035 mellem kommuner og trafikselskab på Fyn og med Trafikcharteret i Greater Copenhagen. Mest konkret er nok arbejdet i Nordjylland, hvor Region Nordjylland, kommunerne og en række andre aktører under Nordjyllands Trafikselskabs ledelse har taget konkret initiativ til samling af trafik/mobilitetsansvaret. Så lad os ønske hinanden ”God Læse- og Arbejdslyst”

Optimerede støjskærme, selvfinancierende elektriske støjskærme, støj fra elektriske biler samt gavnlige riller i vejsiden præsenteres i denne artikel. Det var nogen af de innovative indlæg på den seneste Euronoise konference i Holland.