Turbulens bag en lastbil blæser salt rundt på og væk fra vejen modsat saltlage, som når det først er på vejen ikke flyttes så let. Desværre kan turbulens også flytte op til 40% af saltlagen væk fra området bag lastbilen, før det er på vejen. Sprederens ujævne dosering af salt er et andet problem, som betyder, at der skal indstilles højere dosering end nødvendigt. Begge problemer kan fjernes, hvorved nødvendig dosering kan halveres!

Forleden dag blev jeg ringet op af en journalist, der i anledning af den kommende vinter gerne ville vide, hvornår vinteren og dermed vores mobilisering startede i forhold til vintertjenesten på statsvejnettet. Hertil svarede jeg, at det for os skam var vinter hele året. For sagen er jo, at de vinteransvarlige i stat og kommuner året rundt udfører en lang række forberedende aktiviteter, der i sidste ende skal sikre, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem – også om vinteren. De omhandler blandt andet at sikre, at der i foråret udarbejdes og godkendes et vinterregulativ til den efterfølgende vinter, at ruter, materiel og målestationer gennemgås og revurderes, og at der gennemføres udbud af ruter, materiel og salt hvis nødvendigt. Om sommeren påbegyndes planlægning af vinterorganisationen, og der lægges vagtplaner, materiellet vedligeholdes og klargøres, og der planlægges uddannelse af chaufører, værkstedspersonale og personale i vagtcentralerne. Om efteråret, og inden vinteren for alvor starter, offentliggøres vinterregulativet, der beskriver det serviceniveau, som myndigheden har lagt sig fast på. Alle oplysninger vedrørende nye entreprenører, veje, ruter og priser opdateres i vinter management systemerne og entreprenørerne og personalet ”køres i stilling”. Og så kan vinteren bare komme an. Når vinteren for alvor er i gang, er der tale om anseelige mængder materiel og tømidler, der skal mobiliseres og hertil en betragtelig økonomi. På en normalvinter, som svarer til gennemsnittet for kalenderårene 2000 – 2014 (eksklusiv den ekstreme vinter i 2010), bliver der forbrugt 300.000 tons salt på samtlige veje svarende til ca. 130 kg pr. personbil. De primære udkaldsårsager er rim og frysende våde veje. Et udkald til saltning på samtlige veje i Danmark koster ca. 4 mio. kr. Og hvis vi har et døgn med landsdækkende snestorm, koster det ca. 10 mio. kr. på statsvejene og ca. 50 mio. kr. for stat og kommuner tilsammen. En normalvinter på landsplan løber op i ca. 1 mia. kr. for stat og kommuner. Målet for vintertjenesten er, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem. Trafikanterne tænker ikke over, hvornår de kører på en stats- eller kommunevej. De vil bare gerne have en sammenhængende rejse fra A til B. Dette kræver et tæt samarbejde mellem stat og kommuner og på vinterområdet, og det er der en lang tradition for. I vinterudvalget samles erfaringer fra vejmyndighedernes vinterindsats og muligheder for at forbedre vintertjenesten vurderes løbede. Dette resulterer i forbedring af beslutningsgrundlag, bedre trafikant- og borgerinformation og udviklingsmuligheder til forbedring af sikkerhed og fremkommelighed på vejnettet under hensynstagen til miljø og økonomi. I det seneste år fungerer Vinterudvalget nu også som høringspart i forbindelse med lovgivning, vejregler, standarder og lignende ift. vintertjeneste. Vejdirektoratet afholder og faciliterer endvidere kommunemøder sammen med det lokale politi 2 gange årligt på 6 lokaliteter. Endelig har Vejdirektoratet udviklet systemerne Vinterman og Vejvejr, som skal understøtte den optimale vintertjeneste. Disse systemer anvendes af de fleste kommuner i Danmark. At alle oplysninger er samlet ét sted, betyder også, at trafikanterne på tværs af stats- og kommuneveje kan få vinterinformation om glatte veje, og hvornår der senest er saltet eller ryddet sne via de unikke tjenester på vintertrafik.dk på web og vintertrafik på app. Nogle gange kan det opleves noget uretfærdigt, at trafikanter og offentligheden generelt slet ikke lægger mærke til den store indsats, der lægges for dagen for at sikre, at vi kan opretholde trafiksikkerhed og fremkommeligheden om vinteren. Men måske skal vi bare glæde os over, at vores dygtige og engagerede kolleger på vinterområdet, året rundt, udfører et så godt arbejde, at vi også om vinteren kommer nemt og sikkert frem uden de store gener. Jeg vil gerne kvittere og sige tak for indsatsen!

Vejlovens regler om vintervedligeholdelse blev ændret i 2014, og vi har i Viborg Kommune fået implementeret de nye regler med en større arbejdsindsats. Vi skitserer her, hvilke erfaringer vi har gjort os undervejs, og hvilken betydning det har haft for Viborg Kommune.

Trafikken i Horsens stiger, og det bliver sværere at komme gennem byen i takt med, at byen vokser. For at imødekomme de afviklingsmæssige udfordringer og samtidig skabe et fremtidssikret vejnet har Horsens Kommune udarbejdet en strategi for infrastrukturen i Horsens by.

Indkøb af vintermateriel stiller betydelige krav til indkøberens udbudsmateriale for at opnå et ”Sikkert indkøb” for en leverance, der opfylder behovene hos brugerne, og således at der kan opretholdes sikker drift i vintertjenesten. ”Sikkert indkøb” er i anførselstegn. En forklaring følger.

Vejdirektoratet er vejmyndighed for små 1000 km cykelsti og er ansvarlig for, at vintertjenesten udføre, så cykelstierne fremstår sikre, farbare og attraktive for at understøtte transportformen. Udførelsen foretages af ekstern entreprenør, og der er igangsat nogle initiativer for at sikre kvaliteten. Der er dog meget lidt konkret viden om vejtilstanden på cykelstier. En model til bestemmelse af restsalt kan være et nyttigt redskab til vurdering af, om et udkald til glatførebekæmpelse er nødvendig eller ej.

Kommuner i Danmark investerer i disse år i snit 100 mio. kr. i miljøvenlige LED gadelamper, men meget få får rent faktisk kvalitetssikret investeringen. Hvorfor ikke?

Flere og flere kommuner tænder for energivenlig gadebelysning i form af effektiv LED-belysning. Kommunerne opnår store besparelser, levetiden på de nye LED-anlæg er længere, og driften og vedligeholdelsen er langt mindre. Men alligevel er det ikke helt uden udfordringer, når det kommer til drift og vedligehold af den nye LED-teknologi. Men udfordringer er jo til for at blive løst.

I starten af 2018 udbyder Vejdirektoratet vintertjenester på statsvejsnettet for perioden 2018-2022. Som noget nyt har Vejdirektoratet valgt, at vintertjenester på stier og fortove udbydes i pakker, der afgrænses af kommunegrænserne. Derudover udbydes vintertjenester på rastepladser i 3 store regionale pakker, mens vintertjeneste på kørebaner har været underlagt en ruteoptimering med fokus på at optimere udnyttelsen af det enkelte materiel uden at gå på kompromis med serviceniveau iht. Vinterregulativet.

Med rådgivning fra ÅF Lighting har Herlev Kommune fået udarbejdet en belysningsplan og et designkatalog, som danner udgangspunkt for energirenoveringer og tryghedsskabende belysning i Elverparken og stier i grønne områder.