Den 8. juni 2017 markerede Sorø Kommunes tekniske forvaltning opstillingen af et informationsskilt og en stander til foldere ved Krebshusalléen ved en lille sammenkomst på rastepladsen ved Slaglille med repræsentanter for kommunen, Dansk Vejhistorisk Selskab, Danmarks Naturfredningsforening, Bevaringsforeningen og Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn. På initiativ af Dansk Vejhistorisk Selskab havde de alle samarbejdet i fælles bestræbelse for at synliggøre dette enestående vejstykke og få dets historie udbredt. Krebshusalléen er en stump chaussé fra 1780’erne, der næsten uændret har bevaret sit udseende trods de senere udvidelser og modernisering af vejnettet. Frem til 1951 var den en del af hovedvej 1 mellem København og Korsør, men ved omlægning af hovedvejstrækningen mellem Slaglille og Restaurant – nu: Hotel - ”Krebshuset” ved Tuel Å - blev vejstykket opgivet som hovedvej og er herefter blot brugt som adgangsvej til ejendommen ”Krebshusgården”, der ligger samme sted som den oprindelige kro: Krebshuset.

Da jeg fik muligheden for en studierejse igennem min uddannelse som trafik- og transportingeniør på Danmarks Teknisk Universitet var jeg spændt på at se, hvilket udbytte jeg ville få af opholdet. Studieopholdet skulle vise sig at i den grad at give mig et større perspektiv om, hvordan USA fungerer sammenlignet med Danmark og omvendt især på trafikfronten.

Denne artikel handler ikke om veje og ikke om trafik – men om konsekvenserne af, at der er så meget trafik på vejene, at støjen herfra ikke altid kan dæmpes ved støjkilden. Den handler om, hvad vi er nødt til at gøre hos trafikstøjmodtageren for, at vi kan sikre sunde boliger og raske borgere i en tæt by.

Dansk Autoværn vinder vedligeholdelsen af Statens Veje Dansk Autoværn fik 4 år mere med vedligeholdelse af Statens Veje. Entrepriserne blev vundet i 4 ud af 5 distrikter i Danmark og er med kontraktstart fra 2018. Hermed er det i alt 19 år Dansk Autoværn har varetaget opgaven. I alt modtog Vejdirektoratet 157 enkelttilbud fra 33 bydende virksomheder på den samlede vedligeholdelse af Statens Veje. Herudover blev der givet 91 kombinationstilbud. Dansk Autoværn vandt som hovedentreprenør vedligeholdelsen af autoværn og broautoværn i 4 ud af 5 distrikter i Danmark. 4 distrikter udgør små 3.000 km veje og Dansk Autoværn skal udføre drift og vedligeholdelse af autoværn og rækværker på vejene.

Grundlag for udformning af trafikarealer i offentlig høring I håndbogen ”Grundlag for udformning af trafikarealer” beskrives grundlaget for udformning af veje og stier både i byområder og i åbent land. I håndbogen beskrives det grundlag, som skal overvejes og fastlægges efter, når vejnettet er planlagt, som det f.eks. er beskrevet i håndbøgerne ”Trafikplanlægning i byer” og ”Planlægning af veje og stier i åbent land”. Færdselsloven blev i 2016 ændret, så det er muligt at skilte motortrafikveje med 100 km/h. Håndbogen ”Grundlag for udformning af trafikarealer” indeholder en vejledning til at fastsætte dimensioneringshastighed for veje og stier i åbent land og er nu opdateret med ændringer som følge af muligheden for at anvende de højere hastigheder. Opdateringen omfatter også ændrede anbefalinger for anvendelse af hastighedstillæg, bl.a., at det anbefalede hastighedstillæg ved 80 km/h i forhold til forrige udgave af håndbogen er reduceret fra 20 til 15 km/h. Dette skyldes, at hastighedsniveauet igennem de senere år er faldet på det overordnede vejnet. Håndbogen er nu sendt i offentlig høring med høringsfrist d. 30. november 2017. Alle er velkomne til at komme med høringsvar. Ny håndbog for afvandingskonstruktioner – brønde, bygværker og ledninger Håndbogen for afvandingskonstruktioner er netop udkommet i en revideret udgave. Den gamle håndbog er nu delt op i 3 separate håndbøger. • Bassiner • Trug og grøfter • Brønde, bygværker og ledninger. Håndbogen for afvandingskonstruktioner – brønde, bygværker og ledninger bygger naturligvis på udgaven fra 2009, men er suppleret med dimensioneringsanvisninger efter Spildevandskomiteens nyeste skrifter samt en anvisning på, hvordan klima- og sikkerhedsfaktorer skal anvendes. Den rummer en udvidet projekteringsvejledning, acceptkriterier for modtagelse af nyanlæg samt anvisninger på stikprøvekontrol, og endelig et afsnit om renovering af afløbssystemer. Ny udgave af Vej- og trafikteknisk ordbog Der er netop kommet en ny udgave af Vej og trafikteknisk ordbog. Ordbogen indeholder vejsektorens fagudtryk med tilhørende ordforklaringer, men er dog afgrænset til ord, der anvendes i vejreglerne. I den nye udgave kan du nu læse om: 2 minus 1 vej Vej med dobbeltrettet færdsel, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen. Kantbanerne benyttes af cyklister og som vigeareal, når to modkørende motorkøretøjer mødes. Reflekstøj Et personligt værnemiddel, der er lavet af et stærkt farvet materiale i fluorescerende gul, orange eller rød, samt af et materiale, som reflekterer lys fra f.eks. billygter. Reflekstøj er inddelt i tre klasser afhængigt af, hvor meget farvet materiale og refleksmateriale tøjet er lavet af. Klasse 1-reflekstøj har den laveste synlighed, og klasse 3-reflekstøj har den højeste synlighed. Kantstensopspring Niveauforskel mellem færdselsareal foran kantstenen og kantstenens overkant (gælder både ved den lodrette del af kantstenen og den fasede del). Bagerst i ordbogen kan du se en række tegninger, der hjælper begreberne lidt på vej. Du kan for eksempel se, hvordan man betegner de forskellige dele på en kantsten.

I denne måneds nyheder omtales en udtalelse fra Vejdirektoratet, der handler om grundejere, der ikke vil deltage i vedligeholdelsen af deres private fællesvej. Derudover omtales igen i denne måned to udtalelser fra Vejdirektoratet, som handler om privatvejslovens § 58, hvorefter kommunen skal optage en privat fællesvej som offentlig vej eller etablere færdselsregulering, hvis mere end halvdelen af den motorkørende trafik på vejen er gennemkørende. Disse udtalelser handler om betydningen af, om vejen ligger i byzone eller ej. Nyt lovforslag om ændringer i vejloven og privatvejsloven på vej Traditionen tro har regeringen præsenteret lovprogrammet for det kommende folketingsår i forbindelse med Folketingets åbning i oktober. Ét af de lovforslag, der står på Transport-, Bygnings- og Boligministerens lovprogram, er et forslag om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje. Lovforslaget, der har undertitlen ”Styrkelse af borgernes retssikkerhed”, forventes fremsat sidst i januar 2018. Formålet med lovforslaget er ifølge lovprogrammet at styrke retsstillingen for de borgere, der i dag enten bor ved en privat fællesvej eller bor ved en offentlig vej, hvor kommunalbestyrelsen påtænker at nedklassificere vejen til privat fællesvej. Det angivne formål svarer næsten ordret til det, der fremgik af høringsbrevet, da Transport- og Bygningsministeriet i september 2016 sendte et udkast til et lovforslag i høring. Det må derfor forventes, at det lovforslag, der fremsættes i Folketinget efter jul, vil indeholde regler, som svarer til det forslag, der blev sendt i høring sidste år. Nogle af hovedpunkterne i det tidligere lovforslag var: • Krav om meddelelse til de enkelte grundejere om, at en offentlig vej planlægges nedklassificeret • Krav om vejmyndighedens betaling af en del af udgifterne til vedligeholdelse af nedklassificerede veje i 10 år efter nedklassificeringen • Mulighed for at bestemme, at grundejerforeninger skal stå for den fremtidige vedligeholdelse af private fællesveje • Skærpelse af kravet om optagelse af private fællesveje som offentlige ved gennemkørende trafik • Krav om optagelse af private fællesveje, der betjener offentlige institutioner, hvis størstedelen af trafikken på vejen er til disse institutioner. Når grundejere ikke vil deltage i vedligeholdelsen af private fællesveje En af de situationer, der kan give anledning til stridigheder blandt grundejerne ved en privat fællesvej, opstår, når nogle af grundejerne ikke vil deltage i den fælles vedligeholdelse af vejen. Det kan f.eks. være, at de fleste af grundejerne er med i et vejlaug, som står for vedligeholdelsen, mens nogle få grundejere ikke vil være medlem og ikke vil deltage i den fælles vedligeholdelse. Vejdirektoratet har besvaret en forespørgsel fra en grundejer på en privat fællesvej, hvor et vejlaug har stået for det praktiske arbejde med at vedligeholde vejen med SF-sten. Ejerne af de to ejendomme, der ligger ved den private fællesvejs udmunding i en offentlig vej har ikke ønsket at deltage i at dække udgifterne til vedligeholdelsen. Selvom de to ejendomme har adresse til den offentlige vej, har de begge adgang fra den private fællesvej. Der kan derfor ikke være tvivl om, at ejendommene har vejret til den private fællesvej, og at ejerne dermed er vedligeholdelsespligtige. Når ejerne ikke vil deltage i udgifterne til vedligeholdelse af vejen, mener de øvrige grundejere, at deres adgange til den private fællesvej må nedlægges og flyttes til den offentlige vej. En af grundejerne spørger derfor Vejdirektoratet, om vejlauget kan insistere på, at adgangene bliver flyttet, hvordan dette fungerer i praksis, hvem der bekoster retablering af hæk ved de nuværende adgange, og hvilken frist der gælder for at få en hæk anlagt. Vejdirektoratet svarer, at det er ejerne af de tilgrænsende ejendomme, der er vedligeholdelsespligtige, og at kommunen kan træffe afgørelse, hvis den bliver bedt om det. Når grundejerne vælger selv at gennemføre en vedligeholdelse, vil de også selv skulle afklare fordelingen af udgifterne. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om fordelingen af udgifter til arbejder, som kommunen ikke har truffet afgørelse om udførelsen af. Hvis grundejerne ikke kan blive enige, må de derfor søge spørgsmålet afklaret ved domstolene. Kommunen har heller ikke hjemmel til at kræve en lovlig adgang nedlagt, fordi en grundejer ikke vil være medlem af et vejlaug eller på anden måde deltage i fordelingen af udgifterne til vedligeholdelse af vejen. De grundejere, der ikke vil deltage i udførelsen af arbejder eller fordelingen af udgifterne, kan heller ikke på egen hånd flytte deres adgang til kommunevejen. Etablering af en ny adgang vil kræve vejmyndighedens tilladelse. Privatvejsloven har heller ikke bestemmelser om, hvor hurtigt en hæk skal være anlagt, eller hvem der skal betale, hvis det er et spørgsmål om at fjerne en adgang. Det kedelige svar for vejlauget og dets medlemmer er derfor som altid i disse situationer, at grundejerne må finde ud af at komme overens. Kommunen kan ikke hjælpe dem, før de holder op med at holde vejen vedlige, så vejen ikke længere er i god og forsvarlig stand. Det kan være svært at acceptere for de grundejere, som gerne vil have en vej, der er vedligeholdt. (Vejdirektoratets sag nr. 17/09209) Kun grundejere i byzone kan kræve en trafiktælling efter privatvejslovens § 58 I forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om offentlige veje blev privatvejsloven også ændret på en lang række punkter. En af ændringerne vedrørte privatvejslovens § 58, stk. 2, der herefter fik følgende formulering: Stk. 2. Anmoder vedligeholdelsespligtige grundejere til private fællesveje i byzone, der ved en fordeling efter § 49 er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst to tredjedele af de samlede udgifter til en privat fællesvejs vedligeholdelse, kommunen om det, skal kommunen gennemføre en trafiktælling til belysning af, hvor stor en del af den motorkørende trafik på vejen, der er almen færdsel. Grundejerne kan ikke stille krav om en sådan undersøgelse, medmindre der er gået mindst 4 år fra sidste trafiktælling. Efter bestemmelsens ordlyd er det hermed nu kun grundejere ved private fællesveje i byzone, der kan forlange en trafiktælling, mens grundejere ved andre private fællesveje, der administreres efter byreglerne (veje i sommerhusområder og i områder, hvor kommunen har bestemt, at byreglerne skal finde anvendelse), ikke kan kræve en trafiktælling. Vejdirektoratet har i en udtalelse bekræftet, at det kun er et kvalificeret flertal af vedligeholdelsespligtige grundejere, der grænser til en privat fællesvej i byzone, der kan forlange, at kommunen gennemfører en trafiktælling. Direktoratet konstaterer i den forbindelse, at det ikke fremgår nærmere af forarbejderne til vejloven, hvorfor § 58, stk. 2, blev ændret; kun at det har været et ønske at lette den kommunale administration. Svaret fra Vejdirektoratet sluttes af med en bemærkning om, at kommunen også på private fællesveje i sommerhusområder og i andre områder, hvor byreglerne finder anvendelse, efter grundejernes ønske kan gennemføre en trafiktælling og på den baggrund optage vejen som offentlig eller etablere færdselsregulering. Men grundejerne ved disse veje har altså ikke et retskrav på, at kommunen optager vejen som offentlig eller etablerer færdselsregulering. (Vejdirektoratets sag nr. 17/07086) Trafik fra byzone til sommerhusområde er ikke gennemkørende I forlængelse af den netop nævnte udtalelse fra Vejdirektoratet har Vejdirektoratet også besvaret spørgsmålet om, hvorvidt trafikanter, der kører ad en privat fællesvej i byzone for at komme til en privat fællesvej i et sommerhusområde, må betragtes som gennemkørende trafikanter i forhold til den del af vejen, der ligger i byzone. Hvis den første del af en privat fællesvej, som er adgangsvej til et sommerhusområde, ligger i byzone, ville dette føre til, at kommunen ville være nødt til at optage den del af vejen, der ligger i byzone, som offentlig vej, fordi det ikke ville kunne lade sig gøre at etablere færdselsregulering, som kunne nedbringe andelen af gennemkørende trafik. Vejdirektoratet har besvaret spørgsmålet med, at det er vejmyndigheden, der ud fra trafikafviklingsmæssige, trafikale og vedligeholdelsesmæssige hensyn fastsætter den vejstrækning eller det vejnet af private fællesveje, som skal indgå i tællingen. Det område, der indgår i tællingen som vejberettigede ejendomme, behøver derfor ikke at svare til det område eller den vejstrækning, som det kvalificerede flertal er opgjort over. Vejmyndigheden kan inddrage de vejstrækninger og private fællesveje, som efter kommunens vurdering indgår i det relevante vejnet af private fællesveje. Selvom det kun er grundejere ved private fællesveje i byzone, der kan forlange en trafiktælling, kan vejmyndigheden altså godt definere det område, der udgør lokalområdet, således at trafik til private fællesveje i et sommerhusområde eller på landet ikke skal betragtes som gennemkørende. Der må blot ikke indgå offentlige veje i dette område. Som Vejdirektoratet afslutningsvis udtrykker det: ”Betingelsen ’vedkommende færdsel’ vil således være opfyldt ved færdsel til vejberettigede ejendomme inden for det vejnet, vejmyndigheden har defineret.” (Vejdirektoratets sag nr. 17/07086) Videndeling Hvis du har en afgørelse, dom eller lignende, som du synes, at andre skal have kendskab til, så send den til rag@le34.dk.

I 2014 startede et forsøg med solpaneler overdækket med en 1 cm coating på en 70 m langt stykke af en cykelsti i byen Krommenie nær Amsterdam. Den 1 cm tykke coating er et gennemsigtigt toplag af hærdet glas. Bag forsøget var konsortiet SolaRoad. Den flade vandrette placering af solpaneler vil typisk reducere strømproduktionen med ca. 30% set i forhold til solpaneler på fx et tag. Derudover reducerer de ca. 1000 cyklister, der benytter stien pr. dag, og den 1 cm tykke coating også strømproduktionen. Alligevel producerede cykelstien 9.800 kWh om året (70 kWh/m2/år), hvilket svarer til forbruget i 3 gennemsnitlige husstande. I 2016 blev forsøget udvidet med yderligere 20 m cykelsti, hvor der blev benyttet en anden slags solpanel og coating, men resultater fra det forsøg afventes stadig. Energiproduktionen fra cykelstien har været forholdsvis dyr og kan ikke direkte konkurrere med solenergi fra paneler på tage eller solcelleparker. I stedet regner man med at kunne konkurrere med andre typer af belægninger på cykelstier, så solpaneler og coating kan ses som et alternativ til almindelige slidlag. Med tiden kan solpaneler på veje og stier måske forsyne os med nok strøm til vejbelysning, signalanlæg, anlæg til opladning af elbiler og elcykler, mv. SolaRoad sælger et kit med fire 2,5 x 3,5 m færdige elementer, der kan producere ca. 3.500 kWh om året, så kan man teste produktet. Der har så vidt vides ikke været udført test af køredynamik, friktion og cyklisters oplevede komfort på solpanel-cykelstier samt belægningens levetid. Titel: Duch solar bike path SolaRoad successful and expanding Forfatter: Rogier van Rooij Kilde: Clean Technica, www.cleantecnica.com Nøgleord: Cykelsti, solpanel, elproduktion Referent: Søren Underlien Jensen

4 studerende fra kandidatuddannelsen Veje og trafik på Aalborg Universitet tog fra den 5. april til 21. april 2017 til USA på studietur. Studieturen er en del af semestrets opbygning, og de sidste par år har 2. semestrene på kandidatuddannelsen taget turen til Holland.

Københavns Kommune har ikke hidtil kortlagt tilgængelighedsbarrierer i byen for at forbedre tilgængeligheden for alle. Kommunen har fået udpeget 66 tilgængelighedsruter og fået kortlagt tilgængelighedsbarrierer på alle ruterne ved hjælp af en ny app.