Alle kommunerne har nu fået nye byråd og dermed også nye stående politiske udvalg. De lokale politikere er klar til at arbejde med udviklingen af kommunerne de næste 4 år. Et at de områder, de skal tage fat på, er vej- og trafikområdet, og jeg glæder mig personligt til, at vi sammen kan fortsætte den gode udvikling i Randers Kommune. Den er nærmere beskrevet i en portrætartikel inde i bladet. For mange af medlemmerne i de nye udvalg vil det være første gang, de skal arbejde med vej- og trafikområdet. Min erfaring er, at de lokale politikere nye som gamle er drevet af ægte engagement og holdninger til det trafikale område. Det politiske arbejde, de udfører, er helt uvurderligt for udviklingen af det område i kommunerne, som alle borgere har en holdning til, og som vi som fagfolk kærer os så meget om. Trafik & Veje ejes af kommunerne sammen med Vejdirektoratet og vejsektorens leverandører. Det er et blad, hvor det er sektorens egne teknikere, der skriver for kollegerne. Her udveksles vigtig viden og erfaringer. Men artiklerne indeholder også meget viden, som politikere kan bruge i arbejdet med prioriteringen af vejbudgetterne og udviklingen af kommunerne. Vi har derfor i bestyrelsen for Trafik & Veje besluttet at sætte særlig fokus på kommunerne i det første halvår af 2018. Vi har samtidig besluttet at sende 7 eksemplarer af Trafik & Veje til alle kommunernes tekniske udvalg frem til sommerferien. Vi håber, der vil blive taget godt imod tilbuddet. For vej- og trafikområdet er et vigtigt ansvarsområde for kommunen. Vi har i hvert nummer fokus på 2 temaer, og vi vil i dette og de kommende 5 numre have temaer om Mobilitet, Broer og tunneler, Afmærkning, Vejudstyr, Vejbelysning, Trafiksikkerhed, Vejbelægninger, Nye byområder – byudvikling samt Cykeltrafik. Vi vil komme med gode eksempler og herigennem fylde den kommunale værktøjskasse op. Der er i kommunerne nok 3 hovedområder, der skal være fokus på. Den første er vejenes tilstand. Det er her vigtigt at vedligeholde vejene, så de mange mio. kr., der er investeret i vejnettet, kan fastholdes i vejkapitalen. Det andet område er fremkommeligheden på vore veje. I mange kommuner arbejdes der også målrettet med at få en bedre mobilitet. Den stigende trafik stiller i højere grad krav til kommunerne om, at vi anvender vores infrastruktur bedre og det vel og mærke på en miljørigtig måde. Det kan være ved at tilbyde bedre faciliteter for cyklisterne og bedre kollektiv trafik. Vi har i Randers bl.a. arbejdet med at forbedre forholdene for cyklister. Men det kan også være udbygning af vejnettet og gerne på måder, der sikrer trafikale løsninger samtidigt med, at der skabes byudviklingsmuligheder og sågar klimasikring. Vores arbejde med Byen til Vandet i Randers er et eksempel på dette. Og endelig er der trafiksikkerheden. Antallet af uheld er faldet stødt gennem mange år, men er nu desværre begyndt at stige igen. Der er derfor vigtigt at kommunerne har stort fokus på trafiksikkerheden ved udformning af vejene og supplerer med kampagner, der også kan være ganske effektive. Trafik & Veje vil i løbet af det kommende halve år fylde den kommunale værktøjskasse op med gode eksempler på, hvorledes kommunerne kan bidrage til at forbedre vejene, mobiliteten og sikkerheden. Vi håber værktøjskassen vil blive brugt. Rigtig godt nytår til alle.

Yderområder er konstant til debat, og mobilitet er en væsentlig forudsætning for bosætning i disse områder. Nordjyllands Trafikselskab (NT) vil arbejde for at igangsætte projekter, der sætter fokus på mobiliteten i landdistrikterne. Tilgangen vil have fokus på konkrete geografisk afgrænsede cases og vil ske i samarbejde med kommunerne.

I Nordjylland arbejdes der med at styrke mobiliteten i de nordjyske landom¬råder. NT vil gerne sikre mobiliteten mellem by og land samt til og fra de store trafikkorridorer. Her kan trafikselskabets nye kørselsordning Plustur i samspil med den eksisterende Flextur gøre en forskel. Dette er landområdernes mobilitetssikkerhedsnet.

Vejdirektoratet ønsker en udvikling frem mod etablering af en åben grænseflade mellem vejsidebaseret ITS og Styrings, Regulerings- og Overvågningssystemer (SRO), herunder for trafiksignalanlæg. Der er iværksat initiativer i både Danmark, Norden og Europa, og med udgangspunkt i disse har Vejdirektoratet i samarbejde med COWI udarbejdet en vejregelforberedende rapport, som bidrager til at skabe overblik over den aktuelle udvikling. Formålet er at give de danske vejmyndigheder mulighed for at orientere sig i et kompliceret teknisk univers, som kun få har det fornødne overblik over. Dette er således en kedelig artikel af den slags, hvor indholdet måske er teknisk og kompliceret – men også hvor de, der ikke lytter, risikerer at foretage massive fejlinvesteringer i ITS og SRO-systemer!

DTU har i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik lavet en undersøgelse af vejvrede i Danmark. Undersøgelsen viser på den ene side, at der er sket en stigning i antallet af trafikanter, der udsættes for vejvrede, men samtidig er der sket et fald i antallet af episoder, som den enkelte udsættes for. Undersøgelsen viste endvidere, at bilister generelt udviser mere aggression i trafikken, end cyklister gør, men også at både cyklister og bilister i overvejende reagerer ikke-aggressivt, når de bliver vrede i trafikken.

Vi siger det ofte: En rejse med kollektiv trafik dækker sjældent en hel tur fra udgangspunkt til destination. Man skal til og fra stoppested/station, og jo lettere det er, jo hurtigere er den samlede rejse – og det er jo det, der tæller, når den kollektive trafik skal konkurrere med bilen. Derfor er det helt afgørende, at vi ikke blot snakker om og planlægger for et kollektivt trafiksystem, men for et fleksibelt mobilitetssystem. Det er et system, hvor det er let og enkelt at anvende en kæde af forskellige transportmidler på en tur, og hvor skiftene er lette, hurtige og sker på steder, hvor man gerne opholder sig de par minutter, skiftet kan tage.

Etablering af åben grænseflade mellem ITS og SRO-systemer Danske vejmyndigheder anvender generelt ikke åbne grænseflader og protokoller for kommunikation mellem trafikledelsessystemer i marken, herunder trafiksignalanlæg og centrale Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg (SRO-anlæg) Det betyder, at en leverandør af et SRO-anlæg kan få en monopollignende rolle ved efterfølgende levering af udstyr i marken, drift og vedligeholdelse af udstyr og programmel. Vejdirektoratet har i samarbejde med COWI i en vejregelforberedende rapport valgt at belyse problemstillinger og løsningsmuligheder for beslutningstagere hos vejmyndigheder, der ønsker at etablere trafikledelsessystemer, herunder trafiksignalsystemer med åbne grænseflader og protokoller, hvor flere leverandører har mulighed for på lige vilkår at levere de fornødne ydelser. Der er iværksat initiativer i både Danmark, Norden og Europa, og med udgangspunkt i disse vil denne rapport bidrage til at skabe overblik over den aktuelle udvikling. Formålet er at give de danske vejmyndigheder mulighed for at orientere sig i et kompliceret teknisk univers, som kun få har det fornødne overblik over. Du finder rapporten ”Etablering af åben grænseflade mellem ITS og SRO systemer” på Vejregler.lovportaler.dk Tømidler - ny håndbog i høring Når vinterens sne- og isglatte veje skal håndteres er der mange faktorer at tage højde for, når det rigtige tømiddel skal vælges. Få et godt grundlag for at vælge mere miljørigtige produkter med den nye håndbog Tømidler. I den nye håndbog kan du blandt andet blive klogere på, hvordan forskellige tømidler kan blandes, hvis der ønskes et lavere frysepunkt, en hurtigere optøning eller større anvendelse af mere miljøvenlige produkter. Håndbogen giver også en detaljeret beskrivelse af krav til vejsalt samt beskrivelse af en række alternative tømidler. Endelig giver den nye håndbog bedre vejledning i forhold til anvendelse af vejsalt (natriumklorid) ved forskellige vejtilstande samt anbefalinger om anvendelse af de forskellige spredningsmetoder for vejsalt (natriumklorid). Håndbogen er en opdatering af ”Tømidler, sand og grus til glatførebekæmpelse” fra november 2006. Du finder Tømidler og det tilhørende høringsbrev på www.vejregler.dk under høringer. Opdaterede håndbøger om vejafmærkning Som konsekvens af, at de seneste bekendtgørelser om vejafmærkning trådte i kraft i oktober 2016, er mere end 30 håndbøger om færdselstavler, afmærkning på kørebanen og vejvisning opdateret i 2017. Du finder alle håndbøgerne på Vejregler.lovportaler.dk under emnet færdselsregulering. Få nyheder fra Vejreglerne HUSK at du kan finde aktuelle høringer på Vejregler.dk. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du får nyheder – blandt andet om materiale i høring – direkte i din indboks.

I denne måneds nyheder omtales en afgørelse fra Vejdirektoratet om fjernelse af et dyrehegn på en privat fællesvej på landet efter reglerne om vedligeholdelse. I forlængelse af denne afgørelse omtales en anden afgørelse fra Vejdirektoratet, hvor en grundejer var blevet påbudt at fjerne et betonhegn fra en privat fællesvej, der blev administreret efter byreglerne. Derudover omtales en udtalelse fra Vejdirek-toratet vedrørende administrative udgifter i forbindelse med afgørelser om vedligeholdelse som samlede arbejder. Endelig omtales en afgørelse fra Vejdirektoratet i en sag, hvor en rådgiver havde meddelt en ekspropriationsbeslutning på vegne af kommunen, hvilket betød, at meddelelsen måtte trækkes tilbage. Afspærring af privat fællesvej på landet med hegn Vejdirektoratet har taget stilling til en sag, hvor en kommune under henvisning til privatvejslovens § 15 havde pålagt en grundejer at fjerne et dyrehegn, som grundejeren havde opsat på en privat fællesvej på landet. Hegnet betød ifølge kommunens afgørelse, at der ikke var fri adgang til en ejendom, hvilket gjorde, at vejen ikke var i god og forsvarlig stand. Kommunen påbød efterfølgende grundejeren at efterkomme afgørelsen, idet kommunen, hvis hegnet ikke var fjernet inden en nærmere angivet frist, ville udføre arbejdet på grundejerens regning. Grundejerens advokat klagede over kommunens afgørelse, idet han gjorde gældende, at der ikke var hjemmel i privatvejslovens § 15 til at kræve indhegningen ændret. I den forbindelse henviste advokaten til, at det fremgår i en note i ”Private fællesveje” af Lars Ramhøj fremgår, at en praksis, der gør det muligt for kommunerne at kræve genstande på vejarealet fjernet, hvis disse genstande indebærer, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand ”ikke er utvivlsom, da kommunen på denne måde får mulighed for at kræve bomme fjernet, selv om den ikke kan modsætte sig, at de etableres.” Det skal dog bemærkes, at det af samme note også fremgår, at spørgsmålet, ”hvis der er tvivl eller tvist om en vejberettigets vejret, … snarere [synes] at skulle løses privatretligt, evt. gennem et søgsmål.” Vejdirektoratet konstaterer i afgørelsen, at vejmyndigheden med hjemmel i reglerne om vedligeholdelse af private fællesveje på landet kan tage stilling til, om en vej er i god og forsvarlig stand med de færd-selsregulerende foranstaltninger, som er etableret. Direktoratet konstaterer også, at kommunen konkret har begrundet vurderingen af, hvad der skal til for, at vejen er i god og forsvarlig stand, og at direktora-tet ikke kan tage stilling til kommunens skøn. Derimod konstaterer Vejdirektoratet, at det påbudte arbejde (fjernelsen af hegnet) eller udgifterne til arbejdet ikke er fordelt mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, og at fordelingen derfor er ulovlig, fordi den ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen i privatvejslovens § 15, stk. 4. Resultatet er, at der er hjemmel i vedligeholdelsesreglerne til at kræve hegnet fjernet, fordi vejen ikke er i god og forsvarlig stand, når hegnet betyder, at de vejberettigede brugere ikke har fri og uhindret ad-gang til vejen. Men det betyder omvendt, at arbejdet med at fjerne hegnet eller udgifterne til dette ar-bejde skal fordeles mellem de vejberettigede efter deres brug af vejen. Det er med andre ord ikke muligt at pålægge en grundejer selv at fjerne et hegn, som grundejeren har sat op ud fra et skadevoldersynspunkt. Arbejdet skal fordeles mellem alle vejberettigede brugere af ve-jen. Hvis de øvrige vejberettigede herefter mener, at de har lidt et tab, fordi de er blevet pålagt et arbej-de eller udgifter, som skal afholdes af den grundejer, der har sat hegnet op, må de rejse et krav i en retssag. Vejdirektoratet fastholder hermed den hidtidige faste praksis, selvom kommunen som anført af Lars Ramhøj på denne måde får mulighed for at kræve en færdselsregulering fjernet, selvom kommunen ikke kan modsætte sig færdselsreguleringen. I praksis er det dog forudsat, at det kan lægges til grund, at der er tale om en privat fællesvej, og at færdselsreguleringen betyder, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel. Vedligeholdelsesreglerne vil derfor som udgangspunkt ikke kunne bruges, hvis der er berettiget tvivl om vejrettigheder. I den situation vil spørgsmålet om vejret først skulle afgøres af domstolene, før kommunen vil kunne bruge vedligeholdelsesreglerne. (Vejdirektoratets sag nr. 17/10079) Færdselsregulering eller råden? I en anden sag om et hegn på en privat fællesvej havde en grundejer placeret en del af et betonhegn på vejen. I denne sag var der tale om en privat fællesvej, der lå i byzone, og det var derfor privatvejslo-vens byregler, der skulle bruges i sagen. Kommunen havde under henvisning til privatvejslovens § 66 givet grundejeren et påbud om at fjerne hegnet. Grundejeren, der i hele sagsforløbet havde gjort gældende, at hegnet var placeret på egen grund, selvom kommunen med hjælp fra en landinspektør var nået frem til, at 1,10 m af hegnet var pla-ceret på den private fællesvej, klagede til Vejdirektoratet. Kommunen havde begrundet påbuddet med, at hegnet var placeret på den private fællesvej, og at der ikke kunne gives tilladelse efter § 66, fordi hegnet indebar en trafiksikkerhedsmæssig risiko, fordi hegnet var til gene for trafikafviklingen, og fordi især de bløde trafikanter blev udsat for en stor trafiksikkerheds-mæssig risiko, når hegnet skulle passeres. Vejdirektoratet mente, at forholdet ikke skulle behandles efter privatvejslovens § 66, men efter § 57, når hegnet havde denne virkning på trafikken. Da påbuddet imidlertid også ville have haft hjemmel i § 57, mente Vejdirektoratet ikke, at den forkerte paragrafhenvisning var en så alvorlig fejl, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling. Selvom det i denne sag ikke betød, at det kan have afgørende betydning for en afgørelses lovlighed, om der er brugt den korrekte hjemmel. F.eks. skal både kommunalbestyrelsen og politiet godkende færdselsregulering efter § 57, mens kommunen på egen hånd kan godkende særlig råden over vejarea-let efter § 66. Vejdirektoratets afgørelse er derfor bemærkelsesværdig på den måde, at det efter denne afgørelse er kommunens begrundelse og dermed kommunens opfattelse af sagen, der er afgørende for, om et for-hold skal behandles efter § 57 eller efter § 66. Grundejeren havde ikke på noget tidspunkt under sagen givet udtryk for, at hegnet var tiltænkt en færdselsregulerende rolle, men havde som nævnt i hele sags-forløbet gjort gældende, at hegnet var placeret på egen grund. Afgørelsen står dermed i modsætning til en tidligere afgørelse fra Vejdirektoratet, hvor en kommune havde påbudt en grundejer at fjerne noget granitgrus i et rabatareal. Her slog direktoratet fast, at for-holdet ikke skulle behandles efter § 57, fordi intet i sagen indikerede, at grundejerne havde haft til hen-sigt at regulere færdslen. Her var det med andre ord grundejernes intention, der var afgørende. Med den nye afgørelse har Vejdirektoratet slået fast, at det er kommunens opfattelse af sagen, der er afgørende. (Vejdirektoratets sag nr. 17/07973) Hvilke udgifter er administrative udgifter? En kommune har bedt Vejdirektoratet oplyse, hvilke udgifter der kan medregnes til kommunens doku-menterede administrative udgifter i forbindelse med afgørelser om vedligeholdelse af private fællesveje, når arbejderne udføres som samlede arbejder. Kommunen spurgte nærmere, om de udgifter, der var forbundet med, at  indkalde og afholde vejsyn,  udarbejde partsfordeling,  indhente tilbud på arbejdet,  føre tilsyn med arbejdets udførelse,  opkræve betaling for det udførte arbejde, og  sagsbehandle en eventuel klagesag, kunne medregnes i de administrative udgifter. Bortset fra udgifter til sagsbehandling i forbindelse med en eventuel klagesag var det Vejdirektoratets opfattelse, at alle de nævnte udgifter kunne medregnes. Hvis kommunen kan dokumentere den an-vendte tid på de nævnte opgaver, vil lønudgifterne til de kommunalt ansatte kunne medregnes, ligesom dokumenterede udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med disse opgaver kan medregnes. De udgifter, der er forbundet med eventuelle klagesager, er derimod efter Vejdirektoratets opfattelse ikke omfattet af ordene ”Til sagens udgifter…” i privatvejslovens § 49, stk. 2. (Vejdirektoratets sag nr. 17/11914) Rådgivers meddelelse af ekspropriationsbeslutning Vejdirektoratet har behandlet en klage over en ekspropriationsbeslutning, som var meddelt af en rådgi-ver på vegne af en kommune. Allerede fordi afgørelsen ikke var meddelt af kommunen, bad Vejdirektoratet kommunen om at trække meddelelsen tilbage og meddele beslutningen igen med ny klagefrist. Vejdirektoratet henviste i den forbindelse til, at myndighedsafgørelser skal behandles og afgøres af myndigheden og meddeles de berørte parter af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på, at kommunens afgørelser skal meddeles af kommunen selv, og at rådgivere ikke kan meddele afgørelserne på vegne af kommunen. Den cykelsti, som kommunen eksproprierede til, blev nu forsinket, fordi afgørelsen blev meddelt af rådgi-veren i stedet for af kommunen. (Vejdirektoratets sag nr. 17/12047) Videndeling Hvis du har en afgørelse, dom eller lignende, som du synes, at andre skal have kendskab til, så send den til rag@le34.dk.

’Liveable Cities’ og ’Byer for Mennesker’ er blevet politiske pejlemærker for mange byer verden over. Som regel bliver dette oversat til et ønske om mere plads til byliv – der skal være liv mellem husene, som Jan Gehl har mindet os om siden 1970’erne. Men mellem husene ligger der ofte et vejareal, og er der både plads til liv i gaden og til god mobilitet? Det har vi undersøgt i Graven i Aarhus.