I Danmark har vi brugt de samme metoder til opsætning af lysmaster til infrastruktur (gade-/vejbelysning, signalmaster/ITS udstyr m.m.) de sidste mange år. Det er forståeligt med konservatisme i konstruktionsbranchen, men bør det stå i vejen for innovation?

En ny Storstrømsbro, en fast forbindelse til Tyskland og en fremskudt færgehavn, der kan bringe sejltiden imellem Lolland og Langeland ned til 20 minutter. De kommende år byder på store trafikinvesteringer omkring Lolland-Falster og kan skabe dramatiske ændringer i dette hjørne af Danmark.

I 2013 satte Lolland kommunes park og vej sine vandløb, veje, broer, parker og idrætsanlæg ind i en samlet langsigtet plan. Det var dels en erkendelse af, at det er dyrt at være fattig, og dels et ønske om at bruge strukturering og effektiviseringer til at flytte store ressourcer fra drift til udvikling. Operationen lykkedes, og trafik- og vejområdet er i dag blevet et værktøj, som bidrager til udviklingen af en kommune, som står med nye muligheder.

Velkommen til en stor geografi der er kommet godt igennem en af landets mest komplicerede kommunesammenlægninger. Lolland Kommune blev skabt af tre meget forskellige købstadskommuner og fire ligeså forskellige landbrugskommuner i kombination med et amt som blev nedlagt. Lolland Kommune modtog et vejnet på 1400 kilometer, der ikke kunne være mere forskellige. Nogle veje var nyrenoverede andre var bogstavelige talt kørt helt i sænk. Generelt et vejnet med et enormt vedligeholdelsesefterslæb. Det er lykkedes at sætte struktur på forskellighederne og igennem effektiviseringer at flytte ressourcer fra drift til udvikling.

Med et budget på cirka 2 milliarder kroner er Urban Mediaspace-projektet et af de største anlægsprojekter nogensinde i Aarhus Kommune. Det omfatter både kultur- og mediehuset DOKK1 med Europas største fuldautomatiske p-anlæg med plads til 1000 biler samt et stort havneareal i det nyanlagte havneområde

Anlæg og Drift er ikke længere to adskilte siloer i Vejdirektoratet. De er sammen om projekterne, og en AD-koordinator har sparet mange ærgrelser og penge. Opgaven med at være bindeled mellem de to områder er så vigtig, at den fortsætter, selv om primus motor bag opgaven nu er gået på pension.

Siden istiden er Lolland sunket 2 mm hvert år. Derfor ligger store dele af øen under havets overflade og beskyttes af 120 km diger. Lolland Kommunes park og vej vedligeholder 1000 km vandløb, som leder overfladevandet frem til 112 pumpestationer, som holder byer, landbrugsland og infrastruktur tør. Den største pumpestation ligger i Kramnitze og smider 20 m3 vand i sekundet ud i Østersøen. Lavlandet præger kommunen og har inspireret til at sammentænke højvandsikring og udvikling.

Aarhus er en by i rivende udvikling for tiden med meget store byfornyelsesprojekter som det nye havneareal med DOKK1 og ikke mindst den nye Letbane, som er Danmarks første af sin slags. Aarhus Kommune siger på sin hjemmeside om Letbanen, at Udvidelsen af den kollektive trafik med en letbane på skinner vil være med til at løfte Aarhus fra verdens mindste storby til en metropol.

Ny eksempelsamling giver inspiration til at skabe god tilgængelighed Hvis du arbejder med tilgængelighed, kan du nu finde inspiration til gode tilgængelighedsløsninger i en ny eksempelsamling. Eksempelsamlingen er et supplement til Vejreglen Færdselsarealer for alle. I den Eksempelsamlingen kan du se, hvordan man kan løse udfordringer i forbindelse med kryds, gangbaner, ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Med udgangspunkt i billeder af konkret udførte løsninger påpeges styrker og svagheder ved løsningen, og der gives også forslag til, hvordan den kunne forbedres. Du finder den nye Eksempelsamling - Færdselsarealer for alle på vejregler.lovportaler.dk. Samtidig med at eksempelsamlingen er blevet udarbejdet, er Færdselsarealer for alle også blevet opdateret for at gøre tekst og illustrationer mere forståelige. Erfaringen med brugen af den tidligere udgave af Færdselsarealer for alle har været, at nogle af illustrationerne har været svære at overføre til praktisk brug. Derfor er der udarbejdet nye tegninger, som er uafhængige af f.eks. et bestemt belægningsmønster, og som også illustrerer forholdene ved skæve kryds. Derudover er der en mere præcis beskrivelse af, hvordan hvert element tænkes anvendt af brugerne. Hermed bliver det også lettere for de projekterende at udvikle løsninger til lokaliteter med f.eks. meget snævre forhold eller en usædvanlig geometri. Knap 200 dokumenter publiceret i 2017 Vejreglerne bliver løbende opdateret og udbygget med ny viden, ligesom der også bliver publiceret mange baggrundsrapporter. I 2017 blev der publiceret mere end 180 dokumenter på Vejregelportalen. Noget er helt nyt stof, meget er også opdateringer i forhold til nye bekendtgørelser eller internationale standarder. Vil du gerne holde dig orienteret om nyt fra Vejreglerne, så HUSK at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev på Vejregler.dk, så får du en nyhed fra os en gang om ugen. Projekter i 2018 Vejregelsekretariatet modtager hvert år mange flere ønsker til Vejregelprojekter, end det er muligt at løse, både hvad angår økonomi og med øje for, hvor meget man kan trække på Vejregelgruppernes deltagere. De indmeldte projektønsker er i år både blevet behandlet i regi af SAMKOMs styregruppe og Vejregelrådet, for at sikre at de svære valg er rigtige set med sektorens øjne. De projekter, der sættes i gang i 2018, er: " Justeringer eksisterende vejregler for Veje og stier i åbent land " Formidling af vejregelhåndbog Anlæg for parkering og standsning i byer " Revision af eksempelsamling for kollektiv bustrafik " Håndbog i brug af AGD ved styring af trafiksignalanlæg " Vejledninger om ny kørebaneafmærkning " Ajourføring servicetavler på almindelige veje og motorveje " Visualisering af afmærkningsplaner " Projekteringsgrundlag for broer " Revision af tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning " Ny håndbog vintertjeneste for cykelstier " Opdatering af håndbog om eftergivelige master " Ændring af frostkategori ved stabilisering af jord " Ajourføring eksisterende dokumenter VRG S&J " Partnering med økonomiske interesser " Måling af E-modul i lab og mark " Trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af mindre drift og vedligehold " Nye barrierer for universel udformning. Vidste du, at knap 100 forskellige virksomheder og organisationer deltager i Vejregelarbejdet? Heraf 27 kommuner.

ATKI dynamiske fartdæmpere er en fastboltet fartdæmpende enhed, udviklet og designet til at ændre bilisternes adfærd for at få dem til at overholde fartgrænsen. "Konceptet er baseret på den grundlæggende forudsætning, at ansvarlige bilister ikke bør straffes for at overholde hastighedsgrænserne".