Et regionalt blik på de kollektive transportmuligheder kan sætte fokus på den overordnede mobilitet og bidrage til udpegning af geografiske områder, hvor tilgængeligheden er særligt udfordret. Mobilitet er forudsætningen for, at mennesker kan bo, leve, arbejde og uddanne sig, og det er en forudsætning for at tiltrække og fastholde virksomheder. På politisk niveau er god mobilitet afgørende for at forløse en række statslige, regionale og kommunale målsætninger. I Region Syddanmark er den politiske målsætning ’Det gode Liv’, og det gode liv er også at være i stand til at komme omkring.

I denne måneds nyheder omtales en udtalelse og tre afgørelser fra Vejdirektoratet. Udtalelsen vedrører muligheden for, at kommunen overtager grundejernes forpligtelse til vintervedligeholdelse m.v. på private fællesveje. Afgørelserne vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der kan kræves betaling for opsætning af containere på offentligt vejareal, spørgsmålet om grundejeres partsstatus i forhold til parkeringsforbud, og spørgsmålet om, hvornår en privat fællesvej er retableret efter et gravearbejde. Kommunens overtagelse af vintervedligeholdelse m.v. på private fællesveje Artiklen ”Serviceaftaler om vintervedligeholdelse på private fællesveje er ulovlige” (Trafik & Veje nr. 10-2018) handlede om en udtalelse fra Ankestyrelsen om Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftaler om vintervedligeholdelse på private fællesveje. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at serviceaftalerne ikke var lovlige efter kommunalfuldmagtsreglerne. Vejdirektoratet havde tidligere slået fast, at der ikke var et forbud mod serviceaftalerne i privatvejsloven, og at lovligheden derfor afhang af en fortolkning af de kommunalfuldmagtlige regler. På foranledning af en grundejer, som har skitseret en mulig løsning, har Lyngby-Taarbæk Kommune bedt Vejdirektoratet vurdere lovligheden af denne løsning. Løsningen går ud på, at kommunen anvender privatvejslovens § 83 til at udføre grundejernes pligter til renholdelse og vintervedligeholdelse. Efter privatvejslovens § 83 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at kommunen helt eller delvis sørger for at udføre de pligter, der er pålagt grundejerne, for grundejernes regning. Grundejerens løsning betyder, at kommunen beslutter at udføre alle relevante grundejeres pligter efter privatvejslovens § 83, bortset fra grundejere på private fællesveje, som dokumenterer at have indgået fornødne private serviceaftaler eller på anden vis dokumenterer, at de selv udfører pligterne. Det er ifølge udtalelsen Vejdirektoratets vurdering, at en afgørelse efter privatvejslovens § 83 skal være begrundet i saglige hensyn efter privatvejsloven. Dette vil først og fremmest være vejtekniske og færdselsmæssige hensyn, herunder hensynet til at sikre en ensartet og rettidig udførelse af pligterne. Hvis den enkelte grundejer ønsker, at kommunen overtager grundejerens pligter, varetager kommunen hensynet til borgerne og hensynet til at sikre en ensartet og rettidig udførelse af pligterne. Hvis kommunen træffer afgørelse efter § 83 mod en grundejers ønske, skal beslutningen være begrundet i de ovenfor nævnte hensyn. I forhold til spørgsmålet om oprensning af rendestensbrønde vurderer Vejdirektoratet, at brønden og det rør, der leder vejvandet ned i et vandret kloakrør, er et rørgennemløb, der også kan være omfattet af grundejernes pligter. På den baggrund udtaler Vejdirektoratet, at den skitserede løsning synes at være i overensstemmelse med privatvejsloven. Det er dog ikke ensbetydende med, at løsningen er en problemfri afløser for serviceaftalerne, men dette vil blive mere indgående behandlet i en artikel i et kommende nummer af Trafik & Veje. (Vejdirektoratets j.nr. 18/13423) Betaling for råden over vejareal til containere Vejdirektoratet har i flere afgørelser taget stilling til, om en vejmyndighed kan opkræve betaling for råden over vejareal til containere, der opstilles i forbindelse med renovering af bygninger eller ved vandskader. Et containerfirma var ikke enig med kommunen i, at der var tale om, at opstillingen af containere skete i forretningsmæssigt øjemed, når firmaet opstillede containere i forbindelse med f.eks. renovering af bygninger og ved vandskader. Kommunen havde vurderet, at der var tale om en kommerciel råden over vejarealet, fordi der var tale om en forretningsmodel, hvor containere blev udlejet til andre virksomheder. Kommunen mente, at opstillingen var sket i forretningsmæssigt øjemed, når containerfirmaet ikke havde en aftalemæssig tilknytning til det byggeprojekt, der blev udført på den enkelte ejendom, men alene en aftale med den virksomhed, der udførte renoveringsarbejde på ejendommen. Containerfirmaet havde på den måde alene en økonomisk fordel af at anvende vejarealet. Derimod anerkendte kommunen, at opstilling af en container ikke havde et forretningsmæssigt øjemed for den, der ansøgte om tilladelse til at opstille containeren, hvis der var tale om ejeren af det hus, der skulle renoveres. Dette skulle formentlig forstås i lyset af, at facadeejere antages at have en særlig råderet over vejarealet ud for deres ejendom, og at de derfor normalt også må anses at have ret til at råde over tilgrænsende vejareal på den måde, der er nødvendig for at vedligeholde eller renovere ejendommen. Kommunen mente dog, at situationen er en anden, når ansøgeren – containerfirmaet – ikke har nogen aftalemæssig tilknytning til renoveringen. På baggrund af disse synspunkter lagde Vejdirektoratet til grund, at kommunen anerkendte, at facadeejeren ikke havde et forretningsmæssigt øjemed, når en container blev anbragt på vejarealet med henblik på at fjerne byggeaffald fra renoveringen af facadeejerens ejendom. Vejdirektoratet måtte derfor også lægge til grund, at kommunen anerkendte, at der ikke var tale om et forretningsmæssigt øjemed, hvis ansøgningen om at råde over vejarealet blev indsendt af grundejeren eller den virksomhed, som skulle renovere ejendommen. Argumentet om, at der skulle blive tale om et forretningsmæssigt øjemed, alene fordi ansøgningen blev indgivet af containerfirmaet, som indgik aftale med den virksomhed, der havde indgået aftale med grundejeren om renovering af ejendommen, var efter Vejdirektoratets opfattelse ikke holdbart. Direktoratet mente således ikke, at det ændrer grundlæggende på forholdets forretningsmæssige øjemed, hvem der tilfældigvis søger om tilladelse til at opstille en container for at fjerne byggeaffald fra renoveringen af ejendommen, fordi formålet med at placere containeren vil være det samme, nemlig at fjerne byggeaffaldet. Derfor var det Vejdirektoratets vurdering, at der ikke var tale om forretningsmæssigt øjemed, uanset hvem der søger om tilladelse til at opstille en container på offentligt vejareal, når formålet er at fjerne byggeaffald fra en tilgrænsende ejendom. I en anden tilsvarende sag havde en anden kommune begrundet et krav om betaling for opstilling af containere i forbindelse med renoveringsarbejder med de samme betragtninger, idet containerne var bestilt af en forretningsdrivende i forbindelse med udøvelsen af dennes erhverv (renoveringen af en ejendom). I nogle tilfælde var renoveringen desuden udført for andelsboligforeninger eller ejerforeninger, som kommunen betragtede som selvstændige skattesubjekter, hvilket efter kommunens opfattelse yderligere støttede, at containeren var opstillet i forretningsmæssigt øjemed. Vejdirektoratet var ikke enig i denne vurdering. Selvom en forening er et selvstændigt skattesubjekt, er det ikke nødvendigvis alle foreningens handlinger, der er erhvervsmæssigt skattepligtige, og Vejdirektoratet mente ikke, at der er et forretningsmæssigt øjemed ved anbringelse af en container med henblik på fjernelse af byggeaffald fra foreningens ejendom. I afgørelsen konstaterede Vejdirektoratet, at der ikke er tale om et forretningsmæssigt øjemed, uanset hvem der søger tilladelse til at opstille en container på offentligt vejareal, når formålet er at fjerne byggeaffald fra renoveringen af en tilgrænsende ejendom. Dette må betyde, at Vejdirektoratet heller ikke kan anerkende, at der er tale om forretningsmæssigt øjemed, selvom der er tale om renovering af en erhvervsejendom, som udlejes erhvervsmæssigt. (Vejdirektoratets j.nr. 18/02541 og 18/02191) Partsstatus i forhold til parkeringsforbud Nogle grundejere klagede til Vejdirektoratet over, at kommunen havde etableret et parkeringsforbud i begge retninger ud for deres ejendom. Grundejerne mente, at forbuddet var unødvendigt og til gene for beboerne. De havde boet på vejen i 23 år uden på noget tidspunkt at have været generet af eller bekymret for trafiksikkerheden. De mente, at der ofte blev kørt for stærkt på vejen, men at dette problem ikke skulle afhjælpes ved et parkeringsforbud, men med en hastighedszone og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Parkeringsforbuddet var ifølge kommunen etableret af hensyn til trafiksikkerheden, fordi parkering i et sving på vejen tvang trafikanter over i den modsatte vejbane, hvor oversigten var stærkt begrænset. Samtidig blev cyklister tvunget langt ud på kørebanen på grund af parkerede biler. Kommunen mente ikke, at grundejerne var part i sagen og havde derfor ikke partshørt grundejerne. Vejdirektoratet mente heller ikke, at grundejerne var part i sagen, selvom de var mere berørt af afgørelsen end andre beboere på vejen og trafikanter på vejen. Derfor var grundejerne heller ikke klageberettiget. Vejdirektoratet lagde vægt på, at parkeringsforbuddet rettede sig mod samtlige trafikanter på vejen, og at adgangsforholdene til grundejernes ejendom ikke blev ændret. (Vejdirektoratets j.nr. 18/02245) Retablering af privat fællesvej efter gravearbejde Formanden for en ejerforening klagede over, at kommunen havde vurderet, at en privat fællesvej ved ejerforeningens ejendom var i god og forsvarlig stand efter at være blevet retableret efter et gravearbejde. Det blev gjort gældende, at retableringen af vejen efter gravearbejdet, som vedrørte etablering af fjernvarme, ikke opfyldte privatvejslovens krav om, at vejen skal efterlades i samme stand som før arbejdet. Vejen var blevet gennemskåret på langs i hele vejens længde og flere steder på tværs ved etablering af stikledninger. Der var efterfølgende opstået revner, som var nødtørftigt lappet. Ejerforeningen havde indhentet en vurdering af vejens tilstand, hvor der blev givet udtryk for, at en revne erfaringsmæssigt vil gå igennem ny asfalt, der udlægges over revnen, og det vil derfor medføre øgede udgifter til vedligeholdelse. Vejdirektoratet vurderede, at en retablering af vejen efter et gravearbejde består i at genskabe det opgravede areal i henhold til normale faglige standarder. Vejmyndigheden kan derfor ikke stille krav til ledningsejeren om, at der skal foretages arbejder på andre arealer af vejen end de, som er blevet beskadiget i forbindelse med gravearbejdet. Det kan derfor ikke kræves, at ledningsejeren skal udlægge ny asfalt i vejens fulde bredde, eller at ledningsejeren skal grave et større hul end nødvendigt. Kommunens vurdering af, at vejen var i god og forsvarlig stand efter retableringen, kunne Vejdirektoratet ikke tage stilling til som klagemyndighed. Derudover kunne Vejdirektoratet ikke tage stilling til, om kommunen havde et erstatningsansvar efter almindelige erstatningsregler for tab som følge af kommunens pligt til at kræve vejen retableret. (Vejdirektoratets j.nr. 17/06160) Videndeling Hvis du har en afgørelse, dom eller lignende, som du synes, at andre skal have kendskab til, så send den til rag@le34.dk

Vejkryds i byer Håndbogen Vejkryds i byer er blevet revideret og findes nu i en opdateret version på vejregler.lovportaler.dk. Håndbogen er en del af vejregelserien Byernes trafikarealer og erstatter den tidligere håndbog fra 2010. Håndbogen giver vejledning omkring planlægning og udformning af vejkryds i byer opdelt i hovedtyperne signalregulerede kryds, prioriterede firevejskryds, prioriterede T-kryds, sidevejstilslutning, rundkørsler og ikke-prioriterede vejkryds. Ved revisionen er beskrivelserne af de enkelte vejkrydstyper blevet udvidet med en beskrivelse af fordele og ulemper ved hver type. Desuden er vejledningerne om cyklisters passage af kryds blevet udbygget omkring dobbeltrettede stiers passage af vigepligtsregulerede kryds og med yderligere fokus på cyklister i signalregulerede kryds. Her er indarbejdet vejledninger om cykelbokse, højresving for rødt og arealer for venstresvingende cyklister. Anlæg for parkering og standsning i byer Håndbogen Anlæg for parkering og standsning i byer er blevet revideret og kan nu findes i en opdateret version på vejregler.lovportaler.dk. Håndbogen er en del af vejregelserien Byernes trafikarealer og erstatter den tidligere håndbog fra 2011. Håndbogen indeholder vejledning om dimensionering og udformning af parkeringsanlæg for personbiler, lastbiler, autocampere, motorcykler og cykler samt vejledning for udformning af afsætningspladser, anlæg for varelevering, betalingsanlæg mv. Håndbogen er blevet opdateret bl.a. med vejledninger om indretning af gangarealer samt til- og frakørsler ved parkeringsanlæg, ligesom vejledninger og eksempler på indretning af vareleveringspladser er blevet opdateret. Der er desuden sket ændringer i de anbefalede bredder for lastbilparkeringspladser og motorcykelparkeringspladser, og der er indsat vejledninger om dimensioner for parkeringsbåse for autocampere. Tracering i åbent land Håndbogen Tracéring i åbent land er revideret og kan nu findes på vejregler.lovportaler.dk. Håndbogen indeholder retningslinjer og anbefalinger for indpasning af veje i det åbne land. I håndbogen er de grundlæggende forudsætninger for vejens tracéring indledningsvist gennemgået. I forlængelse heraf er også sigtforholdene gennemgået, da disse er en afgørende forudsætning for vejes tracéring. Derefter er retningslinjer for fastlæggelse af vejens linjeføring og længdeprofil samt kombinationen heraf (vejens tracéring) gennemgået med henblik på at opnå en god indpasning i landskabet. Endelig indeholder håndbogen også retningslinjer for sidehældning samt vipning og breddeudvidelse i forbindelse med kurver. Håndbogen er blevet opdateret, og de væsentligste ændringer omfatter: • Standselængder og anbefalinger vedrørende brug af hastighedstillæg er opdateret svarende til håndbogen "Grundlag for udformning af trafikarealer". • Afsnit med forudsætninger for beregning af oversigt er præciseret, og beregningseksempler er opdateret i forhold til seneste udgave af "Regnemodel for vejgeometriske beregninger". • Formel for beregning af vippestrækningers længde er suppleret med et ekstra led, der giver længden til etablering af overhøjde til mere end normalt tværfald. • Tabel med breddeudvidelse i kurver er opdateret med nye værdier. Håndbogen erstatter den tidligere håndbog fra 2012. Ny håndbog i høring – Metode til FAT og SAT af signalanlæg med AGD-udstyr Inden for detektering af trafik til styring i signalanlæg er der de senere år sket en generel udvikling væk fra spoler i kørearealerne til ”overjordisk” detekteringsudstyr, som er hurtigt at installere og tilpasse i forhold til de trafikale forhold. Hidtil har der dog ikke været defineret faste rammer for, hvordan udstyr til Above Ground Detection testes. Det har gjort det vanskeligt for vejmyndighederne at gennemføre en ensartet test, når signalanlæg med AGD-udstyr leveres og sættes i drift. Denne håndbog beskriver et testforløb med ”Factory Acceptance Test” (FAT) og ”Site Acceptance Test” (SAT) for AGD-udstyr, som kan bruges som standard for alle signalanlæg med AGD-udstyr til trafikdetektering. AGD er den engelske fællesbetegnelse for detekteringsenheder, som er installeret over kørebanen til at registrere trafikken direkte. Der findes flere typer af AGD-enheder, hvor radar og video er de mest brugte typer i dag. Derfor er det også disse to typer, beskrivelserne i denne håndbog tager udgangspunkt i. Der er lagt vægt på, at de beskrevne testforløb er praktisk anvendelige og står i et fornuftigt forhold til omkostningerne ved at etablere eller ombygge et signalanlæg. Endelig vil håndbogen give vejmyndigheden mulighed for at få generel indsigt i det anlæg, der overtages. Husk også, at du finder alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en masse baggrundsrapporter på Vejregler.lovportaler.dk

LED er kommet over de børnesygdomme, der prægede teknologien i starten. Der er dog stadig visse driftsproblemer, der nu, hvor LED-belysninger har 6-8 år på bagen og har nået ”teenagealderen”, driller de driftsansvarlige. ÅF-Hansen & Henneberg har kortlagt driftsproblemerne for Vejdirektoratet.

Lyset på Frederikstorv i Aalborg er en historiefortælling og giver pladsen et unikt markant udtryk efter mørkets frembrud

Der investeres mange penge i vejvedligeholdelse i Danmark, men hvor stor en betydning har belægningsskader egentlig for uheldsrisikoen. Dette studie har tilvejebragt ny viden om dette og fundet, at især belægningsskader som lapper og sporkøring kan forøge uheldsrisikoen på de kommunale veje. Studiet viser dog også, at mangel på data giver store udfordringer, og at det derfor fremadrettet er vigtigt at sikre bedre data for veje og trafikuheld. Studiet er del af et større projekt, som skal afdække infrastrukturens betydning for trafikuheld. Projektet udføres på DTU og er finansieret af Asfaltindustrien samt Sikre Veje.

Den danske vejsektor er i disse år inde i en teknologisk transformation. Nye teknologier har medført en række nye data og dermed, hvad Armoogum 2014 refererede til som et nyt såkaldt ”data-landskab” for feltet. Data fra rejsekortet har f.eks. gjort det muligt at få nye indsigter i rejsemønstre med offentlig transport, hvilket Reinau & Harder 2016 var de første til at vise i en dansk kontekst. De nye data har også medført nye roller til aktører inden for feltet. Reinau 2017 har f.eks. vist, at data fra logistikvirksomheder kan give et hidtil uset detaljeret indblik i, hvor hurtigt godset bevæger sig på de danske veje.

Der satses på mere end privatbilen i USA. Letbaner, cykelstier og deleøkonomi er vigtige indsatsområder for, at trafikken ikke går i stå i de store amerikanske byer. De amerikanske planlæggere er meget bevidste om, at biltrafik skaber spildtid og byer med dårlig livskvalitet.

Det var lidt af et tilfælde, jeg for snart 30 år siden blev ansvarshavende redaktør af Trafik & Veje – som dengang hed Dansk Vejtidsskrift. Jeg var lige blevet valgt ind i bestyrelsen for Dansk Amtsvejingeniørforening, som dengang ejede bladet. Den nye bestyrelse kunne straks se, at det stod skidt til med bladet. Vi vedtog på stedet at foretage en reorganisering. Bestyrelsen smøgede ærmerne op, og resten er historie. Vi brugte alle ressourcer de første 3 år til at få bladet på fode igen, og det lykkedes. Økonomien kom på fode, og det har siden udviklet sig til det, det er i dag. Bladet er steget i størrelse fra ca. 30 sider til i dag ca. 64 sider 11 gange årligt. Den teknologiske udvikling har også gjort, at bladet har kunnet overleve og udvikle sig. Da jeg startede, kom alle artikler med posten på papir. Trykkeriet satte artikler op og trykte dem, efter de havde været i korrektur hos forfatteren. Det kører i dag helt elektronisk. Jeg redigerede selv bladet frem til 1996, hvor Tim Larsen blev tilknyttet som redaktør. Det betød, der blev kræfter til andre områder. Vi udgav således fra 1997 til 2011 en trykt Vejviser med oplysninger og firmaer, organisationer og medarbejdere i vej- og trafiksektoren. Den er nu elektronisk. Men det største har dog været Vejforum, som jeg tog initiativ til i 1999. Det første Vejforum blev afholdt i 2001 med mig som formand og med 550 deltagere, og det har siden da udviklet sig til en kæmpe succes med 1200 deltagere hvert år. Der har også været gode forudsætninger for at udvikle bladet. Engagerede bestyrelser og fagpanel har bidraget meget undervejs. Og ny teknologi har også været en væsentlig faktor. Produktionsprisen er således i årene reduceret med 75%, og tilmed har vi fået fuldfarvetryk. Det har betydet, at vi i mange år har kunnet fastholde abonnements- og annoncepriser. Økonomien er god, og vi har også en god egenkapital. I forbindelse med amternes nedlæggelse i 2007 blev ejerskabet flyttet over i en organisation med en tredeling af ejerskabet mellem kommunerne, Vejdirektoratet og vejsektorens leverandører. De organisatoriske ændringer gjorde det også naturligt i 2009 at ændre navnet fra Dansk Vejtidsskrift til Trafik & Veje. 30 år er gået med bladet, og det har i den tid undergået en voldsom udvikling, og det vil fortsætte. For vi skal fortsat omstille os. Det gælder især om at udnytte de nye elektroniske platforme. Den gamle redakteur går nu fra borde, men der er gode folk til at tage over. Pablo Celis, der gennem 8 år har været bladets direktør, overtager den centrale rolle som ansvarshavende redaktør, og ny direktør bliver Peter Søndergaard. Tim Larsen er fortsat redaktør. Jeg vil sige tak for 30 gode år i bladets tjeneste og ser med glæde frem til at følge den fortsatte udvikling. Rigtig god jul og godt nytår.

I mere en 10 år har Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening arbejdet på at transformere Gellerup og Toveshøj i det vestlige Aarhus fra at være udsatte boligområder til at blive en attraktiv og multifunktionel bydel, som er integreret med den øvrige by. Udformningen af områdets nye infrastruktur har spillet en væsentlig rolle i projektet, hvor der har været fokus på hastighedsdæmpning, god kollektiv transport samt tryghed og sikkerhed for bløde trafikanter.