Vejforum 2018 rundede alt fra ITS, til mobilitet og adfærd i trafikken. Og en åbenbart tiltrængt klimaopsang fra både formanden og en tidligere udenrigsminister. Rammen for Vejforum 2018 var vel på mange måder en brændende platform: Antallet af trafikdræbte og tilskadekomne i trafikken stiger, og ambitionen om at nå et tal på maksimalt 120 trafikdræbte i 2020 tror ingen på længere. Tallet for 2018 forventes at lande på 175 trafikdræbte. En situation, der også er aktuel på EU-niveau, hvor de fleste lande er langt fra målsætningerne. Men hvad er gået galt? Forskerne dokumenterer en entydig sammenhæng mellem fart og ulykker, og hastigheden er hævet på mange strækninger. Og så er antallet af biler steget fra 2 mio. i 2005 til 2,5 mio. i 2018. En væsentlig faktor i ulykkerne er trafikanternes adfærd, så der er selvfølgelig et kæmpe ansvar på den enkelte i trafikken. Konsekvenserne af trafikulykker er katastrofale for den enkelte, de pårørende og ulykkerne koster mia. af kroner.

I 2019 lancerer vi en ny prisstruktur og ændrede vilkår for abonnement på Trafik & Veje. Den nye struktur vil i højere grad sikre, at bladets udgifter fordeles ligeligt imellem læserne. Trafik & Veje er en nonprofit erhvervsdrivende forening, hvor vi vil sikre en billig adgang til opdateret viden på et højt fagligt og praktisk niveau for vores læsere. Vi har nu i 2 år på forsøgsbasis udgivet Trafik & Veje som et e-blad, hvor der hver måned har været udsendt et personligt link til bladet på Internettet. Der er blevet taget godt i mod ordningen, og vi tæller i dag knap 500 abonnenter på vores e-blad. Vi har derfor valgt at investere i en ny web-platform til læsning af vores e-blad, hvor man logger på via et personligt brugernavn og en adgangskode. På web-platformen får man adgang til historiske udgaver af bladene og kan dermed samlet holde styr på alle publikationer ét sted. Webplatformen kommer også til at omfatte en App til både IOS og Android, så man kan læse bladet på farten på enten sin mobil eller tablet. Udover de gængse funktioner vil der være mulighed for at udtrække enkelte artikler fra de forskellige blade og gemme dem i sin egen favoritmappe. På den måde har man altid hurtig adgang til alle relevante artikler indenfor sit fagfelt.

I denne måneds nyheder omtales fire afgørelser fra Vejdirektoratet. Den første afgørelse omhandler kommunens afvejning af hensyn, før der gives tilladelse til at placere en reklamestander på vejarealet ud for en butik. De næste to afgørelser viser, at det kan have konsekvenser, hvis man ikke får reageret på en partshøring. Den sidste afgørelse handler om partsstatus i forhold til en beslutning om at fjerne en afspærring på en offentlig vej. Afvejning af hensyn ved tilladelse til digital reklamestander En kommune gav tilladelse til at opstille en digital reklamestander på et offentligt vejareal. Tilladelsen blev påklaget af en grundejer, som gjorde gældende, at placeringen af reklamestanderen i væsentlig grad ville skæmme og skjule udsynet til en butik i ejendommen. Butikken levede i høj grad af, at turister, der gik forbi, kunne se butikken. Reklamestanderen var opstillet som led i en af de udbredte aftaler, hvor et firma opstiller og vedligeholder byudstyr mod at få ret til at reklamere på dele af byudstyret. Placeringen af reklamestanderen var aftalt mellem kommunen og firmaet, idet forskellige placeringer havde været overvejet på baggrund af partshøringsbemærkninger. Det var allerede i partshøringsfasen gjort gældende, at reklamestanderen ville skæmme og skjule udsynet til butikken. I stedet blev det foreslået, at reklamestanderen blev placeret længere nede ad gaden langs butikken. Kommunen havde dog vurderet, at det alternative forslag ville betyde, at reklamestanderen i givet fald ville stå i et køreareal, og samtidig ville lastbiler med varer til de omkringliggende butikker spærre for trafikafviklingen og dermed mindske trafiksikkerheden for gående. Kommunen havde således vurderet betydningen af den fysiske placering sammenholdt med gadens indretning og udnyttelse og generne for naboerne. Firmaets advokat havde desuden oplyst, at der siden 1995 havde stået en analog reklamestander på tilnærmelsesvis samme sted, hvilket også fremgik af fotos. Den digitale stander havde omtrent samme bredde som den analoge stander, men den del af den analoge stander, der ikke var gennemsigtig, var noget lavere end den digitale. Vejdirektoratet konstaterede i afgørelsen, at bestemmelsen i vejlovens § 80 først og fremmest har til formål at sikre, at vejarealet kan anvendes til trafikale og andre alment anerkendte formål. Anerkendte formål kan f.eks. vejarealernes funktion som lysningsarealer for de tilgrænsende ejendomme som butiksforplads eller som opholdsarealer. Hvis vejtekniske og trafikale hensyn ikke taler afgørende imod en tilladelse, skal kommunen foretage en konkret afvejning af hensynet til ansøgerens interesse i at modtage tilladelsen over for de eventuelle andre beskyttelsesværdige interesser, herunder kommunens interesser som ejer af vejarealet og hensynet til vejens naboer. Når en placering kan være til gene for vejens naboer, er vejmyndigheden således forpligtet til at foretage en afvejning af ansøgers interesse i placeringen over for naboernes interesse i forhold til arealet, hvor standeren ønskes placeret. Det har Vestre Landsret slået fast i dommen UfR 2008.1359 V. Desuden skal vejmyndigheden respektere facadeejernes rettigheder efter vejloven f.eks. retten til at få adgang til den offentlige vej. I den konkrete sag var det kommunens vurdering, at den tilladte placering påvirkede byrummet, ejendommene og de forretningsdrivende mindst muligt, at der stadig var fornøden adgang til ejendommene ved standeren, at fodgængere kunne passere, at udstillingsvinduer fortsat var synlige, at standeren ikke ville medføre flere uhensigtsmæssige cykelparkeringer, at der var plads til varelevering, at redningsveje var fremkommelige, og at lysstyrken ikke skabte unødige gener. Vejdirektoratet noterede sig, at reklamestanderen var placeret mere end 10 m fra den nærmeste butiksfacade, og at standeren ikke blokerede for butikkens udstillingsvinduer. Derudover noterede direktoratet sig, at der tidligere havde stået en analog reklamestander af næsten tilsvarende størrelse på stedet. På den baggrund var det Vejdirektoratets vurdering, at kommunen havde begrundet sin tilladelse i saglige hensyn, idet direktoratet konstaterede, at vurderingen og vægtningen af lovlige hensyn er en del af kommunens skøn, som Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til. Kommunens afgørelse blev herefter opretholdt. Sagen illustrerer, hvilke overvejelser det kan være nødvendigt at gøre sig, før man som vejmyndighed giver tilladelse til at placere en reklamestander (eller andre genstande) på vejarealet. (Vejdirektoratets j.nr. 17/14788) Manglende reaktion i forbindelse med partshøring Et par afgørelser fra Vejdirektoratet viser, at det er vigtigt at reagere, når man bliver partshørt, og at det kan have konsekvenser, hvis man ikke fremsender bemærkninger. Den ene sag drejede sig om vedligeholdelse af en privat fællesvej. Vejen var beliggende i landzone, som efter kommunens vurdering skulle istandsættes. Kommunen udsendte derfor en partshøring. Af høringsbrevet, der var sendt til grundejere fremgik, at vedligeholdelsespligten påhvilede de, der havde vejret. Flere af grundejerne blev efterfølgende fritaget for at bidrage til istandsættelsen med den begrundelse, at de ikke benyttede vejen. En anden grundejer klagede herefter til Vejdirektoratet over, at det ikke fremgik af høringsbrevet, at det var muligt at blive fritaget for vedligeholdelsespligten ved at fremsende indsigelse med påstand om, at vejen ikke benyttes. Dette var ifølge grundejeren forskelsbehandling, fordi det havde påført andre en ekstra udgift. Vejdirektoratet konstaterede i afgørelsen, at høringsbrevet ikke indeholdt en eksplicit beskrivelse af mulighederne, hvis en grundejer ikke havde vejret, men det fremgik, at brevet var sendt til de grundejere, der formodedes at have vejret, og at vedligeholdelsespligten påhvilede disse grundejere. Desuden var der vedlagt en fordeling, hvoraf fremgik, at udgifterne var fordelt efter vejberettigedes brug af vejen. Direktoratet vurderede, at høringsbrevet tydeligt beskrev de forpligtelser, der var resultatet af den påtænkte afgørelse, og at grundejeren burde have reageret, hvis han var uenig eller ikke anså sig for at være grundejer med vejret. Kommunen havde dermed opfyldt pligten til at partshøre, og der var efter Vejdirektoratets opfattelse ikke tale om forskelsbehandling. Det fremgår ikke udtrykkeligt af Vejdirektoratets afgørelse, at grundejeren ved ikke at have reageret på partshøringen har mistet muligheden for at komme med sin indsigelse, men det er konsekvensen af, at Vejdirektoratet opretholder kommunens afgørelse. I den anden sag, hvor en kommune havde afvist en ansøgning om nedlæggelse af en privat fællesvej, havde kommunen lagt til grund, at ejeren af en anden ejendom havde vejret til den pågældende vej, idet der forelå en aftale med den oprindelige ejer af den ejendom, hvor vejen lå, om vejret. Vejejeren, der havde søgt om nedlæggelse af vejen, havde ikke rejst spørgsmålet om manglende vejret til den pågældende vej i ansøgningen og havde heller ikke rejst tvivl om vejens status som privat fællesvej. I klagen gjorde vejejeren derimod gældende, at de nye ejere af den anden ejendom modsat de oprindelige ejere ikke havde vejret til vejen. Vejdirektoratet konstaterede herefter, at kommunen først under klagesagen var blevet opmærksom på, at vejejeren ikke umiddelbart anerkendte, at ejerne af den anden ejendom havde vejret. Det fik Vejdirektoratet til at bemærke, at direktoratet som klagemyndighed skal vurdere, om kommunens afgørelse retligt set er lovlig. Undersøgelsen af dette vil omfatte alle sagens oplysninger op til og med tidspunktet for kommunens afgørelse, idet direktoratet ikke kan vurdere lovligheden af kommunens afgørelse ud fra efterfølgende oplysninger, som kommunen ikke har været i besiddelse af under sagsbehandlingen op til afgørelsestidspunktet, men som først er blevet fremlagt under klagesagen. Her fremgår det således klart af Vejdirektoratets afgørelse, at det har konsekvenser, hvis kommunen ikke bliver gjort bekendt med oplysninger i forbindelse med en partshøring. (Vejdirektoratets j.nr. 18/05434 og 17/17305) Partsstatus ved fjernelse af afspærring af offentlig vej En kommune besluttede at fjerne en bom med en kæde på en offentlig vej, selvom en grundejer bad kommunen om at genopsætte bommen. Grundejerne klagede til Vejdirektoratet, som har truffet en afgørelse, hvor kommunens afgørelse bliver ophævet. Kommunen havde ikke anset grundejerne for at være part i sagen. Vejdirektoratet bemærkede i afgørelsen, at man skal have en individuel interesse i sagens udfald, hvis man skal være part. Det betyder, at afgørelsen skal være mere indgribende for én end i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen. Når en afgørelse retter sig mod alle og enhver, vil ingen enkelt person derfor være klageberettiget. Der kan dog være særlige omstændigheder, der gør, at afgørelsen er mere indgribende for den enkelte end en større kreds af personer. I forhold til klagernes partsstatus var Vejdirektoratet ikke enig i kommunens vurdering, idet direktoratet mente, at klagerne var part i sagen. Det skyldtes, at vejen fremstod som en del af klagernes have. Den forløb som et uafgrænset hjulspor i græs med klagernes græsplæne på den ene side og kun få centimeter fra deres bygning på den anden side. Samtidig var bommen oprindeligt opstillet efter anmodning fra den tidligere ejer af klagernes ejendom. Derfor var det Vejdirektoratets opfattelse, at klagerne havde en individuel og væsentlig interesse i udfaldet af sagen. (Vejdirektoratets j.nr. 18/08335) Videndeling Hvis du har en afgørelse, dom eller lignende, som du synes, at andre skal have kendskab til, så send den til rag@le34.dk.

Selvkørende og – i særdeleshed – delte køretøjer varsler et infrastrukturelt paradigmeskift. Alt tyder på, at det vil få omfattende konsekvenser for både vores transportbehov og vores måde at udnytte infrastruktur og gaderum på. Diskussionen har hidtil haft et meget teknologifascineret fokus, hvor kernen har handlet om de trafikale aspekter af førerløse køretøjer. Som et modspil til industriens dagsorden vil vi med vores udviklingsprojekt vise, hvordan et fokuseret brug af teknologierne kan gentænke og styrke vores byrum.

Trafik & Veje er et af Vejsektorens fællesskaber, hvor hele sektoren er repræsenteret på tværs af fagligheder. Produktet er af høj faglighed, og kernen i maskinrummet er i høj grad frivillighed. Som ny direktør i Trafik & Veje vil jeg benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at bladets styrke naturligvis primært er det faglige indhold, men i høj grad også at bladet er ejet, drevet og skrevet af brugerne selv. Trafik & Veje er en erhvervsdrivende forening, hvor du som abonnent er medlem og herved har mulighed for indflydelse på den årlige generalforsamling. På generalforsamlingen vælges foreningens bestyrelse. Bladets udvikling bestemmes af en ulønnet bestyrelse, der bredt repræsenterer vejsektoren og afspejler læserskaren. Bestyrelsen består af seks medlemmer med to repræsenterer fra Vejdirektoratet, to fra kommuner/regioner og to fra den private sektor. En bred sammensætning af bestyrelsesmedlemmer med fingeren på pulsen, der kan sikre bladets udvikling og bredde. Den daglige drift af bladet varetages af konsulenter. Bestyrelsen tilknytter en direktør, der skal sikre udgivelsen af Trafik & Veje. Direktøren forestår administration af bladet og understøtter bestyrelsens arbejde. Direktøren tilknytter en redaktion med en ansvarshavende redaktør og en redaktør, som sikrer bladets faglige indhold og udgivelse. Det faglige indhold i bladet bestemmes af den ansvarshavende redaktør i samarbejde med et frivilligt fagpanel. Fagpanelet sikrer, at det faglige indhold for de enkelte temaer dækker aktuelle tendenser, samt at det faglige indhold er højt. Jeg tiltræder som direktør i en yderst veldrevet forening med et stærkt produkt. Jeg ser frem til at sikre bladets fortsatte udvikling i samarbejde med bestyrelsen, redaktionen og ikke mindst læserne/medlemmerne.

Det er efterhånden mange hundrede år siden, at Gutenberg opfandt trykpressen, der siden revolutionerede verdenen, som vi kender den. I dag har den trykte litteratur fået konkurrence om forbrugerens tid fra mange sider – alt fra digitale nyhedskanaler, sociale medier til lydbøger og meget andet. Vi er dog milevidt fra det sagnomspundne papirløse samfund, som var den hotteste trend-profeti først i 90'erne – og heldigvis for det. Når man læser sin litteratur på et elektronisk medie, hvor der popper beskeder fra Facebook op og alt mulig andet, kan man hurtigt blive revet ud af sin læsning, og man risikerer at miste noget af fordybelsen. Og måske netop derfor lever det trykte medie stadig her mange år efter de første dommedagsprofetier. Vi har som individer i en digital tidsalder stadig behov for at ”koble fra” og give os selv tid til fordybelse – bare engang imellem. En nylig gennemført undersøgelse af MEGAFON/BJERGK med titlen ”Faglig formidling i digitale tekster” har kortlagt danskernes holdning til digitale tekster kontra trykte medier. Resultaterne fra undersøgelsen vil nok overraske dig – især hvis du tror, at de unge er dem, der er mest til at læse tekster på digitale medier. Ifølge undersøgelsen foretrækker 77 procent af danskerne at læse på papir fremfor skærm, når de skal læse længere faglige tekster. Og blandt de unge (18-29 år) er det hele 83 procent, der foretrækker papir, når de skal læse længere tekster. En læserundersøgelse gennemført blandt Trafik & Vejes egne læsere viser, at 62 procent udelukkende læser bladet på trykt form. 13 procent læser kun bladet på elektronisk form, og de resterende 25 procent læser bladet både elektronisk og på trykt form. Hos Trafik & Veje vil vi gerne understøtte de individuelle behov, vores læsere har. I 2019 vil vi lancere en ny og bedre platform til læsning af vores elektroniske udgave af bladet, ligesom vi hver måned vil udvælge ”månedens fokusartikel”, hvor redaktøren via de sociale medier vil stille en række opfølgende spørgsmål til forfatteren af artiklen med henblik på at perspektivere indholdet, skabe yderligere debat og generere vidensdeling blandt læserne. Vi håber I tager godt imod de nye tiltag. 2019 bliver et spændende år, hvor jeg tiltræder som ansvarshavende redaktør, og hvor jeg sammen med bestyrelsen skal prøve at løfte bladet ind i en fremtid, hvor der med statsgaranti bliver øget kamp om læsernes opmærksomhed på en lang række medier – vi tror dog grundlæggende på at vores unikke opskrift med formidling af artikler med faglig dybde skrevet af teknikere til teknikere vil overleve mange år frem – også på tryk. Det har det indtil videre gjort siden 1924, hvor bladet udkom første gang. En særlig tak skal lyde til den afgående ansvarshavende redaktør Svend Tøfting, som i 30 år har siddet ved roret for Trafik & Veje. Svend har med sit evige gåpåmod evnet at sætte vigtige dagsordner for hele vejsektoren, og jeg er ret sikker på, at han vil blive savnet i såvel det faglige miljø som i den daglige rutine omkring produktionen af Trafik & Veje. Jeg håber, at se jer alle sammen til Svends formelle afskedsreception, som bliver afholdt den 28. januar 2019 kl. 16.30 i Ingeniørhuset i København Redaktørskifte i Trafik & Veje markeres mandag d. 28. januar kl. 16.30 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København, hvor den afgående Svend Tøfting vil causere over sine 30 år som ansvarshavende redaktør, og den nye redaktør vil perspektivere bladets fremtid. Der bliver hermed sagt farvel til Svend Tøfting og velkommen til ansvarshavende redaktør Pablo Celis og direktør Peter Søndergaard. Tilmelding til receptionen kan foretages ved at sende en mail til info@trafikogveje.dk senest den 24. januar 2019.

Klimatilpasning og terrorsikring: Nye barrierer for universelt design? I de senere pr er der både i Danmark og i udlandet set en række eksempler på en ny type byrumsprojekter, der enten har til formål at afbøde klimaproblemer, eller som skal beskytte et byrum eller en bygning mod terrorangreb. I takt med udbredelsen af disse projekter følger en bekymring for, at de nye tiltag skaber nye barrierer for tilgængeligheden, og det er afsættet for en ny rapport Klimatilpasning og terrorsikring: Nye barrierer for universelt design? I rapporten kan du læse om de problemer og muligheder, der opstår i forbindelse med klima- og terrorsikringsprojekter. Du finder rapporten Klimatilpasning og terrorsikring: Nye barrierer for universelt design? på Vejregler.lovportaler.dk Vejdirektoratets krav tydeliggøres i vejreglerne For at tydeliggøre Vejdirektoratets krav i vejregelhåndbøgerne vil du fremover se nogle nye markeringer i håndbøgerne. Formålet er at skabe et klart grundlag for de projekterende på totalentrepriser og ved rådgiverydelser for større anlæg. Samtidig viser det, hvor Vejdirektoratet ikke vil gå på kompromis. Helt konkret bliver kravene markeret med rød, efterhånden som håndbøgerne opdateres. Disse røde markeringer angiver ufravigelige krav, der skal følges, når man udfører arbejde for Vejdirektoratet. Når du læser dette, vil du allerede kunne finde de første opdaterede håndbøger med de nye markeringer, og flere vil komme til løbende. Nye udbudsforskrifter for stålbroer To sæt udbudsforskrifter for stålbroer er netop blevet revideret. Det drejer sig dels om Stålbro – Stålarbejde Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) med tilhørende Paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) og Paradigme for Generalnote (GN-P) og om AAB for Stålbro – Overfladebehandling med tilhørende SAB-P. Udbudsforskrifterne skal anvendes i forbindelse med udbud af stålbroer og lignende stålarbejder. Paradigme-materialet er udarbejdet til støtte for bygherrer og rådgivere, der skal udarbejde udbudsmaterialet for de konkrete projekter. Materialet har til hensigt at sikre et både fagligt og juridisk ensartet og gennembearbejdet grundlag for de bydende. De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere version af udbudsforskrifterne er: • Stålbro – Stålarbejder: Opdateret i henhold til de nyeste udgaver af standarder, herunder DS/EN 1090-1 (krav om CE-mærkning) og DS/EN 1090-2. • Stålbro – Overfladebehandling: Opdateret i henhold til de nyeste udgaver af standarder, herunder DS/ISO 12944. Vejdirektoratet har i 2018 også publiceret nye udbudsforskrifter for Armerede Jordkonstruktioner og Mekaniske fuger samt opdaterede udgaver af en række andre udgaver af udbudsforskrifter for betonbroer som følge af krav til CE-mærkning. Du finder udbudsforskrifterne for stålbroer samt øvrige opdaterede vejregeldokumenter på www.lovportaler.dk Husk også at du finder alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en masse baggrundsrapporter på Vejregler.lovportaler.dk

Som led i VEJ-EU’s vision om at sikre højest muligt kompetenceniveau for alle, der arbejder med infrastruktur i Danmark, har VEJ-EU valgt at satse på e-learning som en del af undervisningen. Til at hjælpe med udviklingen har VEJ-EU indgået et langsigtet samarbejde firmaet Area9 Lyceum. Area9 Lyceum er en af verdens førende udviklere inden for individualiseret uddannelse og kompetenceudvikling via ”adaptive e-learning”. Inden for e-learning er begrebet adaptiv learning en spændende nyskabelse. VEJ-EU vil gerne være helt i front, når det gælder de nyeste værktøjer for efteruddannelse.