I juni 2019 udgav civilingeniør Marianne Rask en ny lærebog i vejgeometri, baseret på undervisningsmateriale fra hendes undervisning som ekstern lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Bogen er målrettet både studerende og fagfolk inden for vej- og baneområdet. En vigtig intension med bogen har således været, at den vil kunne indgå i undervisningen af fremtidens vejingeniører.

Danmark ligger i den absolutte top blandt verdens lande i forhold til at realisere de 17 Verdensmål. På verdensranglisten rangerer DK som nr. 1 [1]. Men dette er kun en del af fakta: nok så væsentligt er, at Danmark har et gigantisk forbrug og dermed klimaftryk målt pr. indbygger. Populært sagt forbruger 1 dansker, hvad der svarer til ca. 25 afrikanere. Dette er tydeligvis ikke en bæredygtig udvikling.

Fodgængere udgør en stor del af mobiliteten i byen. Det kan være turen i skole, til den lokale købmand eller turen hen til bussen. Faktisk er det 90% af alle ture i København til og fra stoppestedet eller stationen, som foregår til fods. Denne artikel ser fodgængere som en grundlæggende transportform i byen, og der præsenteres eksempler på, hvordan man kan arbejde med at forbedre forholdene for fodgængerne.

I Aalborg sigter en række aktuelle planlægningsinitiativer og investeringer på at kombinere bykvalitet, mobilitet og bæredygtighed i en by i rivende udvikling. Der arbejdes med mere aktive mobilitetsformer herunder fodgængermobilitet som et af de vigtige midler til at realisere visionerne. I et tværfagligt living lab-samarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg Kommune er der fokus på at afdække udfordringer og løsningsmuligheder, der kan styrke samspillet mellem fodgængermobilitet og bykvalitet.

Odense Kommune har de sidste 10 år gennemført en række projekter, som gør bymidten mere attraktiv for fodgængere – og flere er på vej. Odense Kommune anvender blandt andet bylivsundersøgelser til at få viden om brugen af bymidten. Hvor færdes fodgængerne, og hvor opholder de sig? Og ændres fodgænger-flowet sammen med antal og typer af ophold, når vi anlægger nye byrum og fodgængerforbindelser? Det er blandt andet de spørgsmål, som Odense Kommune forsøger at besvare, inden vi anlægger nyt, og når vi vil evaluere effekten af de byrum og forbindelser, vi har anlagt.

Vejret påvirker forskellige transportmidler og -omfang forskelligt. Generelt påvirkes cyklister mest af vejret, efterfulgt af fodgængere, mens brugen af bil, bus og tog kun påvirkes i mindre grad. Påvirkningen på cyklister er ofte modsatrettet de andre transportformer, da cyklister i høj grad skifter til andre transportmidler i forbindelse med nedbør og kolde temperaturer. Pendling påvirkes mindre end fritidsture.

F&U konkurrencen blev afholdt på udvalgets års-/sommermøde den 27. maj 2019. Konkurrencen havde deltager fra Finland, Norge, Sverige og Danmark. Konkurrencen har været et fast punkt på sommermødet siden 1994. Baggrunden for oprettelsen af prisen var: - Bevise at forskning og udvikling har stor betydning for VEJTEKNOLOGI - Vise branchens positive indstilling til F&U - Give mulighed for unge forskere at komme med indlæg - Informere nordiske kollegaer om F&U projekter fra medlemslandene. De indlæg, der præsenteres, bliver efterfølgende vurderet af udvalgets medlemmer. Vurderingen beror på; - Projektets positive betydning for udvikling inden for vejteknologi - Projektets positive indvirkning på økonomisk udbytte sammenholdt med markedspotentiale - Projektets nyhedsværdi - Projektets muligheder i dagligdagen (Således det ikke blot er forskning for forskningens skyld). Det danske projekt ”Optimering af drænasfalt” blev modtaget med stor applaus fra alle de nordiske lande og kåret som vinder af Vejteknologi – F&U konkurrence 2019. Stort tillykke skal der lyde til Dansani! Der skal lyde stor tak til Erik Kjems (lektor, Aalborg Universitet) for god konstruktiv vejledning, inspirerende diskussioner og god støtte løbende på projektet fra Dansani. Vinderprojektet er beskrevet i artiklen ”Optimering af drænasfalt”, der blev bragt i Trafik & Veje nr. 6-7-2019.

Vores transport har stor betydning for at løse tre påtrængende kriser, vi som samfund står overfor – klimakrisen, sundhedskrisen og en mobilitetskrise i form af trængsel i byerne og mangel på mobilitet på landet. Den måde, vi indretter vores transport på, kan gøre en positiv forskel. Danmark og Sverige har underskrevet FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen med bindende mål for CO2-reduktioner. Begge aftaler markerer en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden frem mod 2030. Der er behov for at samarbejde på tværs af faglige områder og på tværs af organisationer. Det er tid til, at vi overvejer, om vi udnytter vores infrastruktur og transportmuligheder godt nok. Kort sagt: Der er behov for, at vi handler anderledes. På konferencen kan du bl.a. møde: • Steen Hildebrandt, Formand for 2030-Panelet og professor i organisations- og ledelsesteori • Jens Troelsen, Professor og Forskningsleder for Active Living, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet • Anette Enemark, Mobilitetschef, Movia • Michael Svane, Branchedirektør DI Transport, Dansk Industri • Johanna Grant, Gröna Bilister. Mød også en række virksomheder som f.eks. KMD, Agilent Technologies, MOE, NORDEA og MALMØ WORKS, som har arbejdet med transportløsninger for medarbejderne, samt udbydere, der står klar med tilbud til din virksomhed. Der er masser af gode idéer at tage med hjem. Se flere deltagere her: https://movingpeople-greatercph.dk/konference/demkandumode/

I denne måneds nyheder omtales tre afgørelser fra Vejdirektoratet. Den første afgørelse omhandler spørgsmålet om, hvorvidt det er lovligt at stille som vilkår for en adgangstilladelse, at et vejtræ ud for den nye adgang skal genplantes et andet sted for grundejerens regning. Den anden afgørelse handler om et krav om en samlet vedligeholdelse af en privat fællesvej to år efter udførelse af enkeltstående arbej-der. Den sidste afgørelse drejer sig om, hvordan udgifterne til vedligeholdelse af private fællesveje, der er fordelingsveje i sommerhusområder, skal fordeles. Adgangstilladelse med vilkår om genplantning af træ En grundejer klagede over kommunens tilladelse til at etablere en adgang til en kommunevej. Tilladel-sen blev givet med en række vilkår, herunder et vilkår om at arbejder på vejarealet blandt andet gen-plantning af et træ, der stod i vejen for den ansøgte vejadgang, skulle udføres af kommunen på ansø-gerens regning. Grundejeren havde ansøgt kommunen om tilladelse til at flytte sin adgang. Kommunen havde imøde-kommet ansøgningen med blandt andet det nævnte vilkår om genplantning af et træ for ansøgerens regning, og der havde været en længere dialog om træerne på vejarealet ud for grundejerens ejendom. Det fremgik af klagen, at vilkåret om genplantning efter grundejerens opfattelse var et usagligt vilkår. Kommunen havde begrundet kravet om genplantning med, at træet skulle genplantes af hensyn til tra-fiksikkerheden og vejens æstetiske udformning. Det var Vejdirektoratets vurdering, at kommunens vurdering af træets trafiksikkerhedsmæssige funktion lå inden for kommunens lovlige skøn som vejmyndighed. Derudover bemærkede Vejdirektoratet, at træet var en del af vejens udstyr og kommunens ejendom, og at kommunen sagligt kan stille vilkår om, at vej-udstyret skal genetableres. Vejdirektoratet mente desuden ikke, at vilkåret om, at grundejeren som modtager af tilladelsen til at flytte sin adgang skulle afholde de dermed forbundne udgifter, stod i et misforhold til de fordele, som grund-ejeren måtte antages at opnå. Endelig konstaterede Vejdirektoratet, at kommunen som en sekundær begrundelse for vilkåret kunne lægge vægt på det æstetiske i træernes placering. Da grundejeren også mente, at træet var til gene for grundejeren som nabo til vejen, bemærkede Vejdi-rektoratet, at direktoratet ikke kunne tage stilling til dette spørgsmål. Om træet og anden beplantning generer grundejeren i en sådan grad, at det overskrider den naboretlige tålegrænse, er i stedet et spørgsmål, der må afgøres af domstolene. En grundejer kan således ikke forvente, at det ikke er forbundet med omkostninger, hvis grundejeren ønsker at etablere en ny adgang til sin ejendom. Det harmonerer også fint med bestemmelsen i privat-vejslovens § 49, stk. 2, hvorefter grundejeren skal afholde udgifterne til etablering, hvis der ikke aftales andet. (Vejdirektoratets j.nr. 18/18476) Afgørelse om vedligeholdelse som samlet arbejde efter tidligere enkeltstående arbejder En kommune traf afgørelse om, at en privat fællesvej skulle vedligeholdes, og at arbejdet skulle udføres som et samlet arbejde. Kommunen havde to år tidligere henstillet til, at flere grundejere på vejene udførte enkeltstående arbej-der ud for deres ejendomme. Én af grundejerne havde fået en entreprenør til at udbedre hullerne og havde lagt brosten i vejsiden, så der ikke løb vand ind under belægningen. Disse arbejder havde kostet 10.000 kr., og grundejeren mente ikke, at det var acceptabelt, at disse forbedringer nu skulle fjernes. Årsagen til, at vejen nu skulle istandsættes som et samlet arbejde, var efter grundejerens opfattelse, at andre grundejere ikke havde vedligeholdt vejen. Grundejeren klagede derfor til Vejdirektoratet over kommunens afgørelse. Forud for henstillingen om de enkeltstående arbejder havde kommunen ladet en ekstern rådgiver se på fire private fællesveje, herunder den ene af de to veje, hvor kommunen nu havde bestemt, at der skulle udføres et samlet arbejde. Rådgiveren havde dengang ikke fundet det nødvendigt, at hele vejen fik nyt slidlag, men at slaghuller og afskalninger skulle udbedres. Dette var baggrunden for kommunens henstilling til i alt seks grundejere. Der blev således ikke udstedt et egentligt påbud. To vintre senere besigtigede en ekstern rådgiver igen vejen og konstaterede, at der nu var huller, revner og afskalninger på størstedelen af vejen. På den baggrund vurderede kommunen, at hele vejen nu skulle istandsættes. Selve arbejdet blev dog udskudt på grund af nybyggeri og ledningsarbejder på vejen. Kommunen havde året før afholdt et offentligt asfaltudbud for at sikre den billigste pris på asfaltarbej-derne. I forhold til de enkeltstående arbejder noterede Vejdirektoratet sig, at kommunen efter besigtigelsen havde vurderet, at vejen ikke behøvede et nyt slidlag, men at der alene var tale om, at et antal slaghul-ler og afskalninger skulle håndteres. Dette kunne efter kommunens vurdering udføres af den vedlige-holdelsespligtige grundejer. Om kommunens vurdering to år senere noterede Vejdirektoratet sig, at der nu var huller, revner og af-skalninger, og at nedbrydningen af belægningen var så fremskreden, at bærelaget var begyndt at tage skade, hvilket ville fordyre istandsættelsen, hvis den blev udsat yderligere. Kommunen vurderede, at manglerne var af en sådan karakter, at de skulle udføres som et samlet arbejde. Disse vurderinger var en del af kommunens vejtekniske skøn, som Vejdirektoratet ikke kunne tage stilling til. Vejdirektoratet mente ikke, at der var grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn ved vurderingerne. Der er som sådan ikke noget nyt i, at Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til kommunens vejtekniske vurderinger. Derfor er det mere interessant, at Vejdirektoratet i forhold til kommunens tidligere henstilling om at udføre enkeltstående arbejder på vejen oplyste, at privatvejsloven ikke indeholder regler om, hvor lang tid der skal gå fra udførelsen af løbende vedligeholdelse (de enkeltstående arbejder), før kommu-nen kan kræve arbejder udført (det samlede arbejde). Hvis vejen ikke er i god og forsvarlig stand, har kommunen både ret og pligt til at kræve vejen vedlige-holdt, så den igen er i den stand, som efter kommunens vurdering er nødvendig for at være i god og forsvarlig stand. Vejdirektoratet bemærker også i afgørelsen, at hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektora-tet som klagemyndighed kan tage stilling, om grundejeren har lidt et økonomisk tab, fordi nogle af na-boerne ikke har opfyldt deres vedligeholdelsesforpligtelse. Mener grundejeren, at det er tilfældet, må erstatningsspørgsmålet derfor afgøres af domstolene. (Vejdirektoratets j.nr. 18/16095) Ikke hjørnereduktion ved fordelingsveje Vejdirektoratet har behandlet en klage over en kommunes afgørelse om istandsættelse af en privat fæl-lesvej. Den private fællesvej var en ”fordelingsvej” dvs. en vej, som andre grundejere (end ejerne af de tilgrænsende ejendomme) er nødt til at bruge for at komme til deres ejendomme. Når en fordelingsvej er beliggende i et sommerhusområde, gælder den særlige regel i privatvejslovens § 45 a. Efter denne regel skal udgifterne til et samlet arbejde på en fordelingsvej fordeles mellem de vej-berettigede efter deres brug af vejen. Det betyder, at de grundejere, der har ejendomme på sidevejene til fordelingsvejen, også skal indgå i fordelingen. Reglen gælder som nævnt kun i sommerhusområder. Når der er tale om et samlet arbejde på en forde-lingsvej i et sommerhusområde, angiver reglen en særlig måde at fordele udgifterne på. Én af grundejerne klagede til Vejdirektoratet og gjorde i den forbindelse gældende, at udgiftsfordelingen ikke tog højde for, at grundejeren kunne komme til sin ejendom via andre veje. Kommunen gav i sine bemærkninger til Vejdirektoratet udtryk for, at der ikke skal reduceres i bidraget, når der er tale om fordelingsveje, idet udgifterne efter § 45 a alene skal fordeles efter de vejberettigedes brug af vejen. Vejdirektoratet var enig med kommunen i, at reglen i § 51, stk. 4 om reduktion, når en ejendom grænser til flere private fællesveje, ikke kan bruges ved fordelingsveje, fordi § 45 a foreskriver en bestemt forde-lingsmåde – de vejberettigedes brug af vejen. Derimod bemærkede Vejdirektoratet, at kommunen ikke lovligt kan inddrage en benyttelsesfaktor, når der skal fordeles efter de vejberettigedes brug af vejen. I afgørelsen havde kommunen således oplyst, at der ved fordelingen af udgifterne var taget udgangs-punkt i den registrerede benyttelse af ejendommene. Dette fik Vejdirektoratet til at bemærke, at udgif-terne, når der træffes afgørelse efter § 45 a, stk. 1, skal fordeles i forhold til de vejberettigedes brug af vejen. Kommunen kunne derfor ikke lovligt inddrage en benyttelsesfaktor i afgørelsen. Kun når udgifter-ne fordeles efter den normale fordelingsregel for private fællesveje i byer – privatvejslovens § 51 – skal udgifterne fordeles på grundlag af ejendommenes benyttelsesmåde. Vejdirektoratet hjemviste derfor kommunens udgiftsfordeling til fornyet behandling med henblik på, at udgifterne blev fordelt mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Afgørelsen fra Vejdirektoratet viser meget klart, at den særlige fordelingsregel for fordelingsveje ikke kan kombineres med andre regler om fordeling. Der kan ved fordelingsveje ikke fordeles efter ejendomme-nes benyttelse, og ejendommenes bidrag skal ikke reduceres, fordi de grænser til andre veje. (Vejdirektoratets j.nr. 14/13040) Videndeling Hvis du har en afgørelse, dom eller lignende, som du synes, at andre skal have kendskab til, så send den til rag@le34.dk.

Vi lever længere, og vi kører mere i bil, men vi glemmer, at kørekortet kun er til låns, og at der kommer en dag, hvor kørekortet skal på pension. De fleste bilister har heller ikke forholdt sig til, hvordan de skal komme rundt, den dag de ikke længere har en bil i husstanden. I Erfarne Bilister har vi gennem flere år undersøgt og sat fokus på de problemstillinger, som opstår, når man ikke længere kan køre bil.