Anvendelse af trafikspejle er en nødløsning. Det er ikke muligt at bedømme afstande og hastigheder i et trafikspejl. Det løser ikke oversigtproblemer, men er kun en hjælp til trafikanterne til at konstatere, om der er andre trafikanter på vejen

Alle taler om det. Men hvordan kommer vi i praksis i gang med målbart at reducere CO2-udledningen? I Vejdirektoratet vil vi gerne stille egentlige krav til CO2-reduktion i vores udbud, men det er nemmere sagt end gjort.

Den kollektive trafik er en vigtig brik i fremtidens bæredygtige transportsystem. Der er ganske enkelt ikke plads på vejene, hvis alle vælger bilen. Men passagererne kommer ikke af sig selv, og branchen må konstant arbejde for at udvikle sig og skabe bedre sammenhæng mellem transportformerne. Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik har sat sig for at undersøge, om en ændret tilgang til udbud, kontrakter og samarbejde kan bidrager til at udvikle og styrke den kollektive trafik.

For halvandet år siden kom Vejdirektoratet med en ’midtvejsevaluering’ på et forsøg med kabelautoværn på motortrafikvejen rute 21 mellem Holbæk og Vig. Konklusionen dengang var, at der kun var minimale forskelle mellem de to typer – hvad enten man kigger på trafiksikkerhed, trafikanternes tryghed, fremkommelighed eller de samlede omkostninger. Nu er den endelige rapport klar, og konklusionen er stort set den samme.

Udbud af rådgivningsydelser bliver tit fremhævet, som en af de helt store syndere i forhold til transaktionsomkostninger. Opfattelsen fra tilbudsgiversiden er bl.a. at ordregiverne stiller alt for mange krav. Selvom ordregiverne ikke bærer ansvaret for alle transaktionsomkostninger, og der er markant forskel på både udbud og ordregivere, så er der muligvis lidt om snakken. Der bliver fra tid til anden offentliggjort materialer, der med fordel kunne have været optimeret med transaktionsomkostningsbriller på.

Indtil 2015 var de fleste støjskærme ved vejene arkitekttegnede specialløsninger. For at gøre driften mere rationel besluttede Vejdirektoratet den gang at definere tre standardtyper og et antal undertyper, som skulle anvendes ved statsvejnettet. Nu har vi de første driftserfaringer, og der er kommet nye krav. Derfor tager Vejdirektoratet endnu et skridt mod et mere effektivt, rationelt og billigere støjskærmssortiment.

Ved hjælp af en nyudviklet ’SkilteApps’ fra Vejdirektoratet kan et vejskilt klarmeldes af entreprenøren, godkendes af bygherre, og alle oplysninger om skiltet føres direkte i bygherres database med blot få klik på en tablet. Det betyder, at vejen til BIM for vejskilte er blevet kortere. BIM, Bygnings-Informations-Modellering, betyder, at alle informationer foreligger i digital form, så alle har adgang til de samme data.

Trafik- og vejfolk kommer ind i klimakampen

Når vejejer og kommunen ikke er enige om, hvor kanten af den private fællesvej er, bliver det op til kommunen at foretage en vurdering af, hvor kanten af vejen er. Det undersøges her, hvad kommunen kan lægge vægt på i vurderingen.