Coronapandemien er en rejse i det ukendte for alle. Rejsens mål er kendt (corona-smitten afværget), men rejsens længde og strabadser kender vi ikke, og den er forskellig fra land til land. Krav om fysisk afstand gør, at alle oplever en stærk begrænsning i frihed til mobilitet. Hvilke faser skal vi igennem for at komme tilbage til den frihed til mobilitet lokalt og globalt, som vi tager for givet?

Klimaperronernes styke er, at de sparer anlægsmidler, forstærker byens grønne udtryk, mindsker "urban heat" effekt og belastning på kloaksystemet. Samtidig medvirker klimaperronerne til at fastholde og øge antallet af passagerer i den kollektive trafik til gavn for klimaet og bymiljøet. En væsentlig pointe er, at udvikling af løsningen er sket i et tæt, tværfagligt samarbejde mellem projektgruppe og rådgiverteam. Det har banet vejen for at skabe et helstøbt projekt, der skaber højst mulig værdi for den store investering.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) har gennem en årrække været på en rejse fra trafikselskab til mobilitetsselskab. En del af denne rejse handler om at udrulle knudepunktsmarkører i hele Region Nordjylland. Knudepunkter og mødesteder er essentielle, hvis vi skal lykkes med at sammenkoble forskellige mobilitetsformer til en samlet rejse. Udover offentlig transport inkluderer knudepunkterne private mobilitetsformer såsom samkørsel. Målet er at skabe gode forbindelser til og fra knudepunkterne i hele regionen og i hele landet på længere sigt.

Kollektivtrafiken i Sverige drabbades hårt av Covid-19 under våren 2020. I Stockholm och Skåne minskade resandet med 60 % som mest, och i Västra Götaland med 40 %. Sedan mitten av april har resandet ökat långsamt men stadigt. Att sluta resa kollektivt är starkt korrelerat med att ha hög inkomst och utbildning, och att bo centralt eller i villaförorter. Resandet har minskat till områden med många arbetsplatser inom tjänste- och hotell/ restaurang-sektorerna men ökat inom sjukvårdssektorn.

Zhaga Book 18 er en ny sokkel til vejbelysningsarmaturer, som kan være første skridt ind i en mere avanceret styring og overvågning af vejbelysningen. Med Zhaga-soklen kan helt nye energibesparelser opnås.

Krav til en mangedobling af garantitiderne og en flytning af det traditionelle el-installatøransvar over på producenten. Dette har forskellige kræfter nu gennem flere år arbejdet på at få pålagt producenter af vejbelysningsarmaturer. Men gavner det nu kunden, el-installatøren og leverandøren/producenten? I denne artikel vil jeg prøve at besvare nogle af de mange spørgsmål, en sådan proces vil medføre. Jeg vil ligeledes komme med et bud på, hvordan man måske kunne gribe det an. Det kan undre lidt, at denne indsats kun har været rettet mod vejbelysningsarmaturer, hvorimod alle andre belysningsprodukter, og i øvrigt alle andre elprodukter installatørerne installerer, ikke er berørt.

Denne måneds nyheder fokuserer på en dom fra Østre Landsret. Landsret- ten tager i dommen stilling til spørgs- målet om, hvorvidt der er tale om ’et forretningsmæssigt øjemed’, når der i forbindelse med bygge-, istandsættelses- eller renoveringsarbejder opstilles containere på offentligt vejareal. I dommen slår landsretten fast, at vejmyndigheden i disse situationer ikke kan opkræve betaling for opstilling af containere mv. på vejarealet, fordi udnyttelsen af vejarealet ikke sker i ’forretningsmæssigt øjemed’. Dommen leverer dermed et vigtigt bidrag til fortolkningen af, hvornår der i forhold til vejlovens § 80, stk. 2, er tale om et forretningsmæssigt øjemed.

Busterminaler, togstationer og stoppesteder er vigtige kontaktpunkter for passagerne i deres rejser fra A til B. Det er disse stop på rejsen, der skaber sammenhæng i det kollektive net og understøtter hverdagslivet. Aalborg Universitet, Nordjyllands Trafikselskab (NT), Brønderslev Kommune og Aalborg Kommune har med et samarbejde sat fokus på, hvad der skal til for at skabe fremtidens gode knudepunkter, og hvordan man kan anvende knudepunktet som en aktiv del af en mobilitetsdrevet byudvikling.