Lanceringen af Danmarks første nationale Living Lab for intelligent trafiksignalering skal hjælpe med at vende den negative udvikling af kuldioxidudslip og overbelastning på vejene. Bag initiativet står Region Hovedstaden og Gate 21.

Innovationsfondsprojektet AirportCityFutures (AirCiF) på Aalborg Universitet har i samarbejde med Københavns Lufthavn, SAS, Danish Business Travel Association, Vestas, Danfoss, IKEA, Maersk og Movia sat fokus på fremtidens luftfart i Danmark med udgangspunkt i de erhvervsrejsende. Hver eneste dag træffer flyselskaber, lufthavne, politikere og andre private og offentlige aktører beslutninger, som har direkte indflydelse på luftfart og flyrejser. Sigtet med innovationsfondsprojektet er via et 360-graders eftersyn af dansk luftfart at samle viden, der kan inspirere og give de relevante aktører konkrete værktøjer til at træffe kvalificerede beslutninger på luftfartsområdet (se Lassen, Jensen & Larsen (2017) for en uddybende projektbeskrivelse). I denne artikel præsenteres et af de foreløbige resultater fra projektet, nemlig ’the learning airport’, eller på dansk ’den lærende lufthavn’, som et bud på en ny lufthavnsstrategi til at takle de udfordringer, som danske lufthavne står over for i fremtiden

Ikke alle veje fører til en grønnere vejsektor - men mange gør. Med afsæt i udbuds- og kontraktretten giver vi i denne artikel vores bud på fire mulige veje til grøn omstilling i offentlige vejudbud.

Det skal være trafiksikkert, trygt og ikke mindst let at være cyklist i Frederiksberg Kommune. For at øge cyklisternes fremkommelighed er der ved hjælp af radarer etableret cykelprioritering i fire signalregulerede kryds. Da de fire kryds har forskellige præmisser, er det derfor også forskellige løsninger, der er fundet. Overordnet set har løsningerne forbedret cyklisternes fremkommelighed og trafikflow. Det er dog vigtigt løbende at sikre sig, at udstyret fungerer korrekt, så den øvrige trafik ikke forsinkes uden grund.

Asfaltbranchen halter bagefter, når det kommer til at belyse miljøpåvirkning ved asfaltproduktion. En tydeliggørelse af branchens miljøpåvirkning vil kunne hjælpe offentlige kunder med at stille konkrete miljøkrav i udbud og træffe et grønnere valg, når der skal lægges nye belægninger på landets veje. Miljøvaredeklarationer kunne være et godt sted at starte.

Kan vejmyndigheden bestemme, hvilken farve et kabelskab skal have? Kan man uden de øvrige grundejeres samtykke uden videre bruge en privat fællesvej som adgangsvej til sin nye ejendom? Er man part - og dermed klageberettiget - i en sag om tilladelse til et kabelskab ud for ens ejendom, hvis kabelskabet er højere end ens hæk? Disse tre spørgsmål vil blive besvaret i denne måneds nyheder.

Hovedstadens Letbane er i fuld gang med at etablere den kommende letbane, der løber langs Ring 3. De fleste signalanlæg skal bygges om, og alle nye styreapparater vil blive programmeret i programmet LISA og vil indeholde avancerede funktioner for letbaneprioritering.

Vi skal alle bidrage til, at klima- og miljøpåvirkningerne reduceres. Der kræves i sandhed en fælles indsats for at opnå det nationale mål om en reduktion på 70 % fra 1990 til 2030. Reduktioner i anlæg og drift af veje og broer kan bidrage betydeligt. Vejdirektoratet har derfor initieret udvikling af et værktøj til beregning af emissioner af drivhusgasser. Værktøjet skal anvendes til beregning af baseline for projekter - men derudover også til at stille krav til emission af klimagasser i udbud.

Entreprenørforeningen - Bygg og Anlegg (EBA) - er en bransjeforening for entreprenører. EBA har totalt 255 medlemmer med en samlet omsetning på 130 mrd. norske kroner. 95% av asfalten, som blir produsert i Norge, blir produsert av medlemmer i EBA.