Viser artikel 1-10 af 20 resultat(er)
Hvad gør bilister tilfredse i kryds? Ventetiden ved krydset er af meget stor betydning. Jo længere ventetid, desto mere utilfreds bliver bilisten. Men andre forhold er også af betydning - fx manøvre og krydstype. Eksempelvis bliver bilister meget utilfredse i et prioriteret kryds efter cirka 85 sekunders ventetid, mens det først sker efter cirka 175 sekunder i et signalreguleret kryds.
Mange af landets veje er udtjente og trænger til renovering. Med den nye produktionsmetode Bitumen Stabiliseret Materiale (BSM) kan man renovere vejene med omtanke for klimaet, miljøet og jordens råstoffer. Det skyldes, at BSM-metoden ikke kræver nye råstoffer, men genbruger 100 % af den eksisterende asfalt og har mindre CO2-udledning. Et væsentligt skridt i den rigtige retning i at gøre vejbelægninger i Danmark mere bæredygtige.
Trafikdatas omfang, indhold og ikke mindst antallet af datakilder stiger, og de fleste data påstås at være den fulde sandhed, selvom der af og til kan stilles spørgsmål til kvaliteten. Som indkøber kan det være udfordrende at sikre sig, at datakvaliteten er tilstrækkelig. Det stiller nemlig store krav til, at man har en indsigt i de forskellige metoder, der anvendes til dataindsamling. Artiklen belyser opmærksomhedspunkter, der bør overvejes i forbindelse med købet af forskellige trafikdata. Endvidere beskrives en kritisk tilgang, som dataindkøbere bør have som en solid grundpille.
Processen fra indsamling af viden og dokumentation til implementering som anerkendt produkt med kontrol og dokumentation i alle processer.
Asfaltindustrien har beregnet, at branchen i dag ligger på et niveau, der er forbedret med cirka 40 % i forhold til 1990. Peab Asfalt er på vej med en halvering af det nuværende niveau - og er dermed næsten i mål i forhold til en 70 procents reduktion i forhold til 1990-niveauet. Med ECO-Asfalt konceptet har vi dog også forpligtet os til fortsatte reduktioner, som vi vil arbejde videre på i de kommende år.
Det seneste års tid har el-løbehjul fået utrolig meget opmærksomhed i medier og i fagmiljøer. Samtidig med den igangværende forsøgsordning for el-løbehjul er der dog også igangsat en tilsvarende forsøgsordning for andre små elektriske køretøjer som skateboards og selvbalancerende køretøjer. Hvor udbredt er disse, hvem bruger dem, og hvor farligt er det at køre på dem? Det har Via Trafik undersøgt og her kommer svarene på disse spørgsmål.
I denne måneds nyheder følges der op på sidste måneds nyhed om Banedanmarks pligt til at vintervedligeholde fortove i jern- baneoverskæringer. Derudover omtales en afgørelse/udtalelse fra Vejdirektoratet om koordinering og samgravning i forbindelse med etablering af fibernet og en afgørelse fra Transportministeriet om fordeling af udgifterne ved samgravning
Ønskes en fleksibel infrastruktur, kommer fremtidens transport til at foregå på vejene. Og det kan den sagtens uden at gå på kompromis med miljøet. Det kommer Dansk Vejforening med en række forslag til i Masterplan for grønne veje, som er vores bidrag til en grøn mobilitetsplan.
De seneste to års omfattende opfølgning på fuldskala teststrækninger med det ”grønne” bærelagsmateriale BSM viser, at BSM kan være et stabilt og bæredygtigt alternativ som bærelag til både konstruktion og renovering af danske veje. Den kolde blandeproces og anvendelsen af genbrugsasfalt som basisråvare giver en interessant bæredygtighedsprofil med store CO2-besparelser sammenlignet med traditionel asfaltvejbygning. En udbudsforskrift for koldasfalt er under udarbejdelse og forventes færdiggjort senere i år.
Forud for bæreevneforsøg med en række mindre broer mellem Herning og Holstebro blev der foretaget beregninger, som viste, at broerne ikke havde en kapacitet svarende til den broklasse, de stod opført til. Dette er i misforhold til, at forsøgene viste, at bæreevnerne langt oversteg det, der kræves for de pågældende broklasser. I denne artikel beskrives, hvorledes en analyse og tilhørende modellering, der afspejler virkemåden, kan benyttes til at eftervise en bæreevne, der svarer til den påvirkning, som de blev belastet med ved forsøgene.

