I de seneste år har vi i Danmark oplevet et fald i cykeltrafikken. For at skabe en forbindelse mellem hvad trafikanter svarer i spørgeskemaundersøgelser og konkrete handlingsorienterede principper, som kommunerne kan bruge i deres design af cykelfremmende tiltag, har Vejdirektoratet kigget på, hvilke omgivelser der får folk til at cykle, og hvordan denne viden kan omsættes til konkrete initiativer, som danske kommuner kan bruge til cykelfremmende tiltag.

Cykeltrafikken og trafiksikkerheden er stagneret de seneste år. Der er brug for at kigge indad – samtidig med at vi bevarer det globale udsyn. Måske kan Danmark lære mere fra udlandet? Danmark har med sin trafikale historie som et cykelland en forpligtelse til at fremme cyklisme lokalt, nationalt og globalt og dele ud af årtiers erfaringer. I denne artikel bringes eksempler på forskning og erfaringer fra udlandet.

Cykelruter er generelt billigere end cykelstier, fordi der heri indgår anvendelse af eksisterende infrastruktur. Derfor er etablering af cykelruter et relevant værktøj for kommunerne. Her i artiklen beskrives en ny lokal cykelrute i Gribskov Kommune, som hovedsagelig er tænkt som en udflugtsrute for såvel fastboende som sommerhusbeboere. Men nogle delstrækninger vil også komme hverdagscyklister til gode. Som led i cykelruten lukkes en kommunevej for gennemkørende biltrafik, og en anden ændres til 2 minus 1 vej.

Alle vil gerne have mere cykeltrafik, men det resulterer ofte i efterladte cykler, der roder, og udlejningscykler der står over det hele. Derfor trådte der den 1. januar 2021 en række nye regler om udlejningscykler i kraft. Reglerne forbedrer kommunernes muligheder for at regulere cykler på offentligt vejareal.

Den 4. december 2020 indgik et flertal af folketingets partier ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten.” Aftalen rummede blandt andet 520 millioner kroner til statslige investeringer til cykelfremme fordelt med 150 millioner kroner til medfinansiering af kommunale cykelprojekter og 370 millioner kroner til finansiering af cykelstier på statsvej. Aftalen blev fulgt op med en ny aftale af 11. februar, om ”Udmøntning af midler til cyklisme fra Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020.”

Haderslevs supercykelsti er etableret på det gamle kulturarvsspor ”kleinbanen” gennem Haderslev. Det nedlagte jernbanetracé har fået nyt liv og har givet mulighed for at etablere en bred sti i eget tracé. Stien binder bymidten sammen med den nye havnebydel, som gennem de seneste cirka 15 år er ændret fra industrihavn til et rekreativt byområde. Der er med stien skabt en to kilometer lang øst-vest-gående stiforbindelse gennem Haderslev

Transport og mobilitet er ikke kønsneutralt. Historiske, kulturelle og strukturelle kønsforskelle påvirker mænds og kvinders transportmiddelvalg og transportmønstre. Køn fylder dog ikke meget i transport- og mobilitetsplanlægning, og vi taler ikke om, at hele transportbranchen fra transportpolitikerne til beslutningstagerne i organisationerne og til planlæggerne er mænd. Men der er forskelle, og disse har vi i Rambøll med en ny rapport sat fokus på. I nærværende artikel er der særligt fokus på kønsforskelle i forhold til cykeltrafik.

I denne måneds nyheder omtales en højesteretsdom, hvor Højesteret tog stilling til, om en grundejer skulle have erstatning for ind bliksgener fra en motorvejsrampe, hvor Vejdirektoratet i forbindelse med en udvidelse af rampen havde fjernet beplantning, som skærmede mod indblik fra vejarealet. Derudover omtales en sag, hvor taksationsmyndighederne har taget stilling til, om en privat fællesvej skulle nedlægges, selvom kommunen havde afvist at nedlægge vejen.