Rundt om i de danske trafikselskaber, regioner og kommuner bliver der arbejdet hårdt for at gøre det nemt og hurtigt at vælge en klimavenlig og effektiv transport på vej til uddannelse eller arbejde. Der bliver investeret i nye letbaner, lokalbaner bliver opgraderet, der bliver investeret i nye grønne busser og arbejdet for at fremme cykelstier på tværs af administrative grænser. Alt dette gør vi, fordi vi ved, at adgangen til god kollektiv transport er med til, at flere rejsende vælger den på daglig basis.

I forbindelse med udvikling af et nyt system for optimering af trafiksignaler baseret på kunstig intelligens indsamler og lagrer IntelliGO store mængder radardata, der beskriver trafikkens bevægelser de sidste cirka 100 meter op til stopstregen. Det er data, som ikke blot kan anvendes til signaloptimering, men også i trafikplanlægningen og forbedring af trafiksikkerheden. Her præsenteres strukturen i de mange data, og der skitseres en række anvendelsesmuligheder.

Da et utrygt kryds i Odense blev ombygget, blev der i samarbejde mellem kommune og forsyning indtænkt både klimatilpasning og byrum. Et arbejde der bygges videre på, og som kan anvendes i tilsvarende projekter andre steder. Ud over øget trafiksikkerhed mindskes de belagte arealer til gavn for kommune, borgere og afløbssystemer.

Planlægningen af Egedal By har fra starten haft Fingerplanens principper for bæredygtig transport og tæt kontakt til naturen som omdrejningspunkt.

I takt med at vi oplever voldsommere vejr og regnskyl, er der opstået behov for at etablere klimaforanstaltninger i form af klimaanlæg i vejarealer. Men hvilke regler gælder egentlig for disse anlæg? Denne artikel har til formål at beskrive, hvilke regler der gælder i forbindelse med nedlæggelse af klimaanlæg i vejareal, samt hvilke regler der gælder, når klimaanlægget er endeligt anlagt i vejareal.

Fire norske transportstyrelser med ansvar for vigtig infrastruktur inden for vej, bane, skibsfart og flytrafik afleverer i marts 2018 en rapport om trends i transportsektoren frem imod år 2050. Infrastrukturen, styrelserne har ansvar for, kræver store ressourcer at udbygge, tilpasse og vedligeholde, og med hurtigere forandringer i samfundet oplever styrelserne rammebetingelserne som mere usikre end tidligere. På side 50 er en ”sort svane” nævnt - det vil sige en begivenhed, som sætter al erfaring ud af funktion.

I denne måneds nyheder kan du læse om to nye udtalelser fra Vejdirektoratet, der drejer sig om kommunernes pligt til at føre tilsyn med henholdsvis gravearbejder på private fællesveje i byer og broer (samt vejens tilstand i øvrigt) på private fællesveje. Disse udtalelser viser, at kommunerne har en pligt til at føre tilsyn både med gravearbejder på private fællesveje og med vejenes tilstand, herunder også eventuelle broer på vejene. Desuden kan du læse om en afgørelse i en klagesag, hvor klageren mente, at kommunen skulle påtage sig ansvaret for skader på et fortov på en privat fællesvej, der opstod, når store køretøjer skulle passere nogle containere, som kommunen havde givet tilladelse til.

Den nye bydel Nærheden skal være fremtidens forstad med blandt andet tæt-lav-bebyggelse og sociale samlingspunkter. Varieret arkitektur og boligudbud skal tiltrække mange forskellige mennesker, og såvel et to kilometer langt grønt parkstrøg som en stærk opkobling til vejnettet skal binde den nye og gamle by sammen. Trafikplanen og parkeringsløsningen tilgodeser bymiljøet og de bløde trafikanter, men ønsket om at begrænse bilernes dominans og samtidig imødekomme behovet for biler er et dilemma i byudviklingen. Placeringen lige op ad Hedehusene Station giver særlige muligheder.