Viser artikel 1-10 af 21 resultat(er)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag har for nyligt udgivet ”Privatvejsloven med kommentarer af Louise Heilberg og Finn Kjær Christensen”. Bogen gennemgår alle privatvejslovens bestemmelser, relevante domme og afgørelser i et forsøg på at gøre det forståeligt for alle, der måtte stifte bekendtskab med området.
Sidste års infrastrukturaftale nærmer sig sin et års fødselsdag, og flere projekter kommer til live, men her kalder jeg på fornyet debat om den manglende politiske vision for mobilitet. Mit skriv tager afsæt i en kronik bragt i Berlingske den 30. maj 2022, som efterspørger, hvor vi skal vi henad med de formodentlig 3-400 milliarder kroner, der skal investeres i trafikløsninger frem mod 2050, og hvilken mobilitet giver vi dermed videre til kommende generationer?
Der er nu fuld adgang til Danmarks første living lab for intelligente løsninger og systemer inden for trafikområdet (ITS), hvor både leverandører af løsninger og vejmyndigheder fra ind- og udland er til stede. Allerede inden for de første to uger har lab’ets partnere demonstreret 1:1 løsninger på veje, cykelstier og vejkryds for knap 400 besøgende. Her bliver diskuteret nogle af de udfordringer, vejmyndigheder arbejder med i dag samt inspireret til, hvordan løsningerne kan matche morgendagens smarte og bæredygtige byer.
Begrænsning af biltrafikken skaber et byrum, der er mere attraktivt at færdes i som blød trafikant – til fordel for menneskets fysiske og mentale sundhed. Artiklen stiller skarpt på bilfri bymidter gennem eksempler fra Ærøskøbing og Odense. I disse byer skabes der med forskellige udgangspunkter og greb attraktive bymidter og færdselsarealer for bløde trafikanter. Artiklen belyser også, hvordan byens indretning kan evalueres ud fra Healthy Streets-konceptet.
De danske erhvervshavne er vigtige, ikke mindst for forsyningssikkerhed, erhvervsudvikling, sammenhæng til det øvrige transportsystem og den grønne omstilling. Desværre er havnene truet af byudvikling og boliger. Men vil vi som samfund - for at opnå nogle få boliger med havudsigt - opgive væsentlig infrastruktur? For det var vi desværre gjort i en årrække. Dermed risikerer vi at gøre os fattigere. Det har staten erkendt, og den er derfor på vej (tilbage) ind i havne- og byplanlægningen.
I takt med den stigende urbanisering øges behovet for smarte teknologier, der kan gøre byer mere bæredygtige og effektive. Intelligente signalanlæg er et vigtigt værktøj, hvis man vil sikre mobiliteten, optimere livskvaliteten og skabe grønnere byer. Hos SWARCO har samarbejdet med DOLL Living Lab åbnet muligheden for at teste deres løsninger i et 1:1 miljø, hvor køretøjer, cyklister og fodgængere færdes som i den virkelige verden.
Aarhus har siden 2013 ventet på færdiggørelsen af ”Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn”. Det statslige anlægsloft har i flere år stået i vejen for etape 2 af projektet. Med infrastrukturforliget fra 2021 har staten nu overtaget projektet, der, som det udtrykkes, er nødvendigt ”… for en effektiv transport til Danmarks største erhvervshavn…”. Kommunen bistår Vejdirektoratet omkring projektets planlægning og gennemførelse og arbejder samtidig på en vision for det nye byrum oven på tunnelen.

