Vejdirektoratet kan nu opgøre klima- og miljøpåvirkningen fra infrastrukturprojekter via InfraLCA. Med den viden InfraLCA giver, analyseres det nu, hvilke CO2-reducerende tiltag der kan indgå i kommende projekter. For at kunne indarbejde de klimatiltag, der reducerer mest CO2 for pengene, er der behov for en metode til at vælge imellem klimatiltag. Der skal samtidig tages stilling til, hvordan de mest omkostningseffektive klimatiltag indarbejdes i kommende kontrakter.

Der er en kæmpe opbakning til cykeltrafik og til at få flere til at cykle. Men vi trækkes stadig med ord og begreber, som stammer fra en tid, hvor cyklister blev opfattet som nogle, det var synd for, men som på den anden side ikke skulle genere ”den almindelige trafik”. Det er på tide at sige farvel til begreber som fx ”bløde trafikanter” og undgå det intetsigende ord ”cyklisme”. Selv ordet ”cyklist” bør tages med forbehold.

Etableringen af en ladeinfrastruktur i kommunerne, hvor lastbiler hurtigt og effektivt kan lade, er en meget vigtig brik i den danske klimaomstilling. Men det kræver, at kommunerne indtænker ellastbilerne i byplanlægningen så tidligt som muligt, da der er rift om byens begrænsede pladser til ladestandere. Grøn vejgodstransport bør være en del af kommunernes kamp om at være den mest attraktive grønne kommune at bo og drive forretning i.

I forbindelse med den grønne omstilling af trafikken er der stort fokus på opsætning af ladestandere og omstilling af bilparken fra benzin og dieselbiler til elbiler. Elbiler er dog ikke den eneste type e-mobilitet - elCYKLEN bør også spille en langt større rolle i overgangen til mere bæredygtig mobilitet på ture under 10 kilometer. Denne artikel kigger derfor på, hvorvidt elcyklister har andre behov end andre cyklister, og hvordan myndigheder og infrastruktur kan facilitere elcykling.

Håndbogen ”Planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler” udkom i september på Vejregelportalen. Håndbogen skal blandt andet vejlede kommuner om, hvordan vi kan få nok ladestandere, uden at der samtidigt skabes dyr overkapacitet. Det anbefales, at kommunerne tager teten og sikrer en koordineret indsats fra de mange interessenter, der er på området.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget på topmødet i New York i 2015 med en målsætning om indfrielse i 2030 - for nogle af målene dog tidligere. Der er fokus på at begrænse CO2- udslip og energiforbrug, men udviklingsmålene spænder også over mange andre emner. I artiklen belyses en række konkrete emner og erfaringer inden for bæredygtighed i forbindelse med kommunale driftsudbud, med fokus på kravspecifikation, tildeling af ordre og opfølgning på kontrakten.

Forfatterne giver med denne artikel en status på lovgivningen, og hvilke muligheder den giver kommunerne. Derefter kigger vi nærmere på, hvor kommunerne står i dag, hvilke erfaringer og overvejelser de har gjort sig indtil videre, og om der fortsat er bump på vejen mod et effektivt og landsdækkende net af ladestandere.

I Rudersdal Kommune har vi det fulde overblik over vores 400 skraldespande i det offentlige rum. Tømning og ruteplanlægning optimeres med radarteknologi af nyeste generation. Enkel styring via en app understøtter arbejdet i selvstyrende grupper, og investeringen tjener sig hjem inden for 20 måneder.