Viser artikel 1-10 af 20 resultat(er)

Nyheder fra den vejjuridiske verden (Login)

I denne måneds nyheder kan du læse om fire afgørelser fra Vejdirektoratet. Den første handler om, at valg af belægning på en offentlig vej foretages som led i kommunens faktiske forvaltning. Den anden afgørelse handler om, hvorvidt beboerne på en vej er parter, når det besluttes at ind-føre et parkeringsforbud på vejen. Den tredje drejer sig om almene offentligretlige hensyn som begrundelse for et afslag på at nedlægge en del af en privat fællesvej. Endelig vedrører den sidste afgørelse et påbud om beskæring af beplantning på en offentlig vej.

24 kilometer sekssporet motorvej færdig på Vestfyn (Login)

Vejdirektoratet har udbygget 24 km motorvej over Vestfyn på 3 år, 6 måneder og 20 dage, og det på trods af en ekstraordinær våd vinter i 2019/20, COVID-19 og en krig i Ukraine, der har givet høje råvarepriser. Siden 1985 har der været en firesporet motorvej over Fyn, og med Storebæltsbroens åbning i 1998, blev Fynske Motorvej den trafikale øst-vest nerve. Der har været en markant trafikvækst på strækningen, som har udfordret vejens kapacitet. Artiklen giver et indblik i overvejelser og udfordringer i forbindelse med udbygning af motorvejen.

El-køretøjer reducerer udslip i forbindelse med varelevering med 94 % (Login)

CO2-beregner for trafiksignalanlæg (Login)

I forhold til at understøtte den grønne omstilling i transportsektoren arbejder Vejdirektoratet over en bred front med tiltag til reduktion af CO2- udledningen, fx gennem klimavenlig asfalt, samkørsel og kampagner for mere miljøvenlig kørsel i bil. Blandt de mere lavthængende frugter er optimering af trafiksignalanlæg samt øget anvendelse af kunstig intelligens i trafiksignaler, der reducerer antallet af stop i trafikken og dermed også brændstofforbruget og CO2-udledningen. I artiklen gennemgås en model til dynamisk beregning af CO2-udledningen for køretøjer i et trafiksignalanlæg.

Signalprogrammering fra LISA brugt i Vissim - både før og efter åbning (Login)

Ved at bruge LISA-detailprogrammeringen af signalstyringen til mikrosimulering i Vissim har Rambøll sammen med Vejle Kommune testet programmeringen inden implementering i marken. Metoden kan hjælpe til at belyse eventuelle problemer, inden de optræder i virkeligheden - og dermed være med til at sikre trafikanterne en mere smertefri implementering af nye lyskryds eller programmer. Samtidig bliver mikrosimulering relevant i nye sammenhænge.

Automatisk rødkørselskontrol (Login)

Omkring 15 % af alle ulykker sker i signalregulerede kryds, og næsten hver tredje ulykke i signalregulerede kryds skyldes rødkørsel. Automatisk rødkørselskontrol reducerer omfanget af rødkørsel og forbedrer trafiksikkerheden. Denne type kontrol er ret dyr, men kan være samfundsøkonomisk fordelagtig at etablere i områder med høj tæthed af signalregulerede kryds.

Vejen til en grøn fremtid Bitumen Stabiliseret Materiale - in situ (Login)

Den globale opvarmning af Jorden har ubestridt accelereret det seneste århundrede og allerede sat sine første aftryk. Fra politisk side er der udarbejdet en række klimamålsætninger, som skal efterleves anno 2030. Dette danner grundlaget for behovet for at få implementeret flere bæredygtige og grønne anlægs- og vedligeholdelsesmetoder i den ellers traditionelt ”sorte” vejbranche.

Hovedgaden i Hvalsø– Danmarks første grønne areal til cyklister? (Login)

Hovedgaden i Hvalsø er blevet renoveret, bl.a. med etablering af ”grønne porte”, gennemgående københavnerfortov og areal til cyklister. For at understøtte intentionen om en grøn Hovedgade, er cykelarealet udført i grønt vejmarkeringsmateriale. Det understøtter de ”grønne porte” bestående af fartdæmpere og plantebede, som fremmer biodiversiteten og et attraktivt bymiljø. Visionen med renovering af Hovedgaden er at styrke naturindholdet, forskønne gaden, øge opholdskvaliteten og trafiksikkerheden i Hovedgaden – noget der samlet fremmer det mere bæredygtige transportvalg ved at vælge cyklen frem for bilen.

Fremtidens trafiksignaler - næsten som et kinderæg (Login)

Aftaler om vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver på private fællesveje i byer (Login)

Vintervedligeholdelse og renholdelse af private fællesveje er en del af de forpligtelser, der følger med, når man er grundejer af sådanne veje. Da iagttagelsen af disse forpligtelser kan være tidskrævende og besværlige, vedtog et flertal af Folketingets partier den 21. april 2022 et forslag til ændring af privatvejsloven, så der nu er mulighed for, at kommunerne og borgerne kan indgå aftaler om serviceordninger, der omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af private fællesveje. De nye regler trådte i kraft den 1. maj 2022.

SØG I ARTIKELARKIVET