Danmark har ikke en national gåstrategi for de gående. Men i kommuneplaner og mobilitetsplaner er der ofte hensigtserklæringer og observationer omkring fodgængere, fx at fodgængere skal sikres gode forhold, at gang er en sund transportform, og at mange rejser starter til fods, hvad enten det er ud til bilen, til cyklen, til bussen eller til og fra toget på vej til arbejde, studie- eller fritidsformål. Men hvis der skal laves en national gåstrategi, er der så inspiration at hente internationalt?

Konturerne til den nye Storstrømsbro begynder nu for alvor at kunne ses i Storstrømmen, ligesom landanlæggene begynder at tage form. Denne artikel giver en kort status for byggeriet.

Gang er undervurderet og underprioriteret som aktiv transportform. Artiklen peger på oplagte og nødvendige tiltag, der kan forbedre gående færdselsbrugeres tilgængelighed - børns som voksnes. Resultater fra undersøgelsen i projekt Sund Skolevej fra 2022 viser, at gang spiller en stor rolle som aktiv skoletransport: Gang udøves på de korte distancer af mange børn, og mange børn foretrækker at gå til skole.

Arup har arbejdet på adskillige internationale broprojekter, hvor kundens hensigt har været at forlænge konstruktionens teoretiske levetid. Dette er især opnået for store hængebroer og skråstagsbroer ved at etablere en bro-specifik vurdering af trafiklast. Denne artikel vil diskutere udviklingen af den bro-specifikke vurdering af trafiklast for en bro i Hong Kong. Der vil igennem artiklen refereres til det engelske begreb ”Bridge Specific Assessments of Live Loads” (BSALL).

Dansk Brodag fokuserer i år på forandring – indleder og tema vil inspirere, informere og dele erfaringer omkring de tiltag, branchen vil møde i fremtiden.

De senere år har Aalborg Kommune haft fokus på fodgængermobilitet i midtbyen. Viden er opbygget i et tværgående samarbejde, og en række strategiske greb fra Aalborg Kommunes midtbystrategi er gennemført som konkrete byrum. Tre forskellige cases har bidraget til at udvikle velfungerende fodgængermobilitet og høj bykvalitet.

Private fællesveje skal som bekendt holdes i god og forsvarlig stand. Men hvad indebærer det? Er ledningsejere parter, når et offentligt vejareal nedlægges? Kan kommunen pålægge en grundejer at retablere et fortovsareal, når grundejeren har fjernet rødder, som har ødelagt fortovsarealet? Disse spørgsmål kan du få svaret på i denne måneds nyheder, der omtaler tre udtalelser fra Vejdirektoratet.

Træthed i trafikken er et større problem, end vi lige går og tænker over. Problemstillingen er velkendt blandt erhvervschauffører, men træthed bag rattet rammer også privatbilister. Der er trætte bilister i alle aldersgrupper, men problemet er mest udbredt blandt de 17-34-årige. Erfarne Bilister har interviewet yngre bilister om deres oplevelser med at køre bil, selvom de var så trætte, at de var lige ved at falde søvn. I artiklen beskriver vi problematikken og giver nogle bud på, hvad der bør gøres ved det.