For mere end 50 år siden udgjorde sporvognsnettet kernen af den kollektive bytrafik sammen med S-togsnettet. Da sporvognsdriften ophørte, lod ambitionerne for højklasset kollektiv bytrafik ud over S-tog vente på sig. Men fra årtusindeskiftet kom der nye visioner, der også taler ind i en vigtig klimadagsorden. Det har medført, at der er gennemført en række store kollektive infrastrukturprojekter i de største danske byer. Tag med på en historisk rejse om den højklassede kollektive bytrafik, som afsluttes med en refleksion over, hvad der mon er i vente.

I anledning af Trafik & Vejes 100-års jubilæum har vi samlet lidt op på asfaltens historie og udvikling, og det er blevet til denne lille artikel. Rigtig god læsning!

I bykernernes smalle gadekryds hobede hurtige biler og langsomme hestekøretøjer sig op i myldretiden, efter antallet af biler var steget eksponentielt i 1920’erne. Trafikbetjente kunne dirigere trafikken i de centrale gader, men måtte give op over for de øvrige af storbyernes mange kryds. Kun automatisk regulering kunne få trafikken til at glide. Her fortælles om udviklingen frem til 1960’erne.

De danske vejregler kan spores tilbage til 1793. Den første rigtige samling af vejregler blev udgivet for 80 år siden - i 1943. Vejreglerne er ikke bindende for vejmyndighederne, men er anbefalinger. Vejreglerne udarbejdes af vejsektoren – og benyttes af vejsektoren. De udarbejdes i konsensus og effektiviserer arbejdet betragteligt.

Roadpricing er upopulært – eller var det i hvert fald, da det fandtes i Danmark fra 1773 til 1915. I princippet er det fornuftigt, at trafikanter betaler efter, hvor meget de slider på vejene. I praksis var det en upopulær løsning.

Ved genforeningen i juni 1920 var vejene i en elendig forfatning efter års manglende vedligehold og uden gode forbindelser nordpå til kongeriget. Overgangen fra tysk til dansk administration forløb ikke uden problemer, men takket været en ihærdig indsats inklusiv ”Den store Vejplan”, var infrastrukturen i løbet af få år moderniseret med nye broer og veje. Alt i alt var planen et meget målbevidst projekt for at hævde dansk suverænitet i landsdelen.

Det har altid været svært at planlægge København. Det var svært i midten af 1900-tallet, da byen voksede kraftigt, mens forældede regler forhindrede rationel planlægning. I 1947 blev der fremlagt en vision for hovedstadens udvikling, den såkaldte ”Fingerplan”, men først 60 år senere blev en vedtaget plan for den overordnede planlægning realiseret.

De seneste 100 år har vejsektoren sat sit markante præg på udviklingen af samfundet. Med vejsektorens hjælp flyttede danskerne ud af landbrugssamfundet og ind i industrisamfundet og det postindustrielle samfund. Der blev behov for at transportere både personer og masser af varer rundt og ind og ud af landet. Det blev gjort muligt med moderne veje, broer og tunneler.

Omkring 1900 var politikerne udfordret af den nye bilisme. Det førte til love, der strengt regulerede bilernes kørsel. I 1923 vedtoges en omfattende færdselslov med regler for alle trafikanter, så gående, hestevogne og cyklister også skulle overholde regler om fx vigepligt og belysning. En ny trafikkultur blev nødvendig, og især børn skulle lære at bevæge sig i trafikken. Alligevel steg antallet af trafikuheld, hvorfor man påbegyndte en kampagne for øget færdselssikkerhed.

Ser vi med Statler og Waldorf på balkonen i Muppet Show på, hvordan forskningen i veje og trafik gennem de sidste hundrede år har præget sektorens udvikling, er indtrykket, dels at aktiviteten har været meget alsidig, dels at indsatserne ofte har haft kort levetid. Over scenen går en revy med fokus på tidsaktuelle udfordringer, men med få langsigtede og vedholdende missioner. Med artiklens nedslag vil vi give eksempler såvel på forskningsområder, der har båret frugt, som på muligheder, der blev forsømt.