I anledning af Trafik & Vejes 100-års jubilæum har vi samlet lidt op på asfaltens historie og udvikling, og det er blevet til denne lille artikel. Rigtig god læsning!

Chaufførerne i hurtige biler skal advares i god tid – derfor udviklede bilejernes organisationer i begyndelsen af 1900-tallet vejskilte, som kunne aflæses på afstand. Først blev det diskuteret, om man kunne nøjes med et, eller om der skulle fem skilte til. Herefter opstod en heftig uenighed om farve og form, selvom man forsøgte med autoriserede skilte i 1920’erne. Trafikken er blevet stadig mere kompliceret at styre - i dag findes der mere end 470 forskellige skilte.

Første nummer af Dansk Vejtidsskrift, der i 2009 skiftede navn til Trafik & Veje, kom på gaden i 1924 og kan nu fejre 100-års fødselsdag. Det har i alle årene været et dybt fagligt blad med kun fem forskellige ansvarshavende redaktører. Bladet har været samlende for den danske vej- og trafiksektor.

Begravelsesceremoni for motorveje og minigolfspil på hullede cykelstier. Cyklistforbundet har kæmpet med mange midler for bedre forhold for cyklister. Kampen er også blevet ført i Trafik & Vejes spalter. To medarbejdere i Cyklistforbundet fortæller historien.

I de første cirka 50 år af perioden blev der bare flere og flere trafikulykker, og antallet af trafikdræbte toppede i 1971 med 1213. Herefter er antallet generelt faldet i de seneste 50 år til rekordfå 130 dræbte i 2021. Trafiksikkerhedsarbejdet synes med andre ord at have været en succeshistorie. Men er dette hele historien, hvordan er denne succes opnået, og vil succesen også fortsætte de næste 100 år?

Ser vi med Statler og Waldorf på balkonen i Muppet Show på, hvordan forskningen i veje og trafik gennem de sidste hundrede år har præget sektorens udvikling, er indtrykket, dels at aktiviteten har været meget alsidig, dels at indsatserne ofte har haft kort levetid. Over scenen går en revy med fokus på tidsaktuelle udfordringer, men med få langsigtede og vedholdende missioner. Med artiklens nedslag vil vi give eksempler såvel på forskningsområder, der har båret frugt, som på muligheder, der blev forsømt.

Jo tættere på i dag, jo sværere er det at forudsige fremtiden. Vejbelægninger blev spottet i 1924, motorvejsnettet og broerne i 1936, mens elcykler og selvkørende biler blev overset for 20 år siden. Bilen er kommet for at blive, dog ikke flyvende, og vi får en udbygning af vejnettet. Faste forbindelser som fx Kattegatbroen, Helsingør–Helsingborg, Als–Sydfyn og nok også LangelandLolland vil blive etableret dér, hvor vi forventes at køre i fremtiden. Om 100 år er fremtiden usikker med hensyn til menneskelig adfærd og teknologi.

For mere end 50 år siden udgjorde sporvognsnettet kernen af den kollektive bytrafik sammen med S-togsnettet. Da sporvognsdriften ophørte, lod ambitionerne for højklasset kollektiv bytrafik ud over S-tog vente på sig. Men fra årtusindeskiftet kom der nye visioner, der også taler ind i en vigtig klimadagsorden. Det har medført, at der er gennemført en række store kollektive infrastrukturprojekter i de største danske byer. Tag med på en historisk rejse om den højklassede kollektive bytrafik, som afsluttes med en refleksion over, hvad der mon er i vente.