I anledning af Trafik & Vejes 100-års jubilæum har vi samlet lidt op på asfaltens historie og udvikling, og det er blevet til denne lille artikel. Rigtig god læsning!

For mere end 50 år siden udgjorde sporvognsnettet kernen af den kollektive bytrafik sammen med S-togsnettet. Da sporvognsdriften ophørte, lod ambitionerne for højklasset kollektiv bytrafik ud over S-tog vente på sig. Men fra årtusindeskiftet kom der nye visioner, der også taler ind i en vigtig klimadagsorden. Det har medført, at der er gennemført en række store kollektive infrastrukturprojekter i de største danske byer. Tag med på en historisk rejse om den højklassede kollektive bytrafik, som afsluttes med en refleksion over, hvad der mon er i vente.

De danske vejregler kan spores tilbage til 1793. Den første rigtige samling af vejregler blev udgivet for 80 år siden - i 1943. Vejreglerne er ikke bindende for vejmyndighederne, men er anbefalinger. Vejreglerne udarbejdes af vejsektoren – og benyttes af vejsektoren. De udarbejdes i konsensus og effektiviserer arbejdet betragteligt.

Denne måneds nyheder omtaler en afgørelse fra Transportministeriet, hvor ministeriet har truffet afgørelse i en tvist om udgifterne til omlægning af fjernvarmeledninger. Ministeriet har bestemt, at udgifterne skal afholdes af kommunen, fordi de arbejder, der nødvendiggjorde ledningsomlægningerne, ikke havde et dokumenteret vejformål.

Roadpricing er upopulært – eller var det i hvert fald, da det fandtes i Danmark fra 1773 til 1915. I princippet er det fornuftigt, at trafikanter betaler efter, hvor meget de slider på vejene. I praksis var det en upopulær løsning.

I bykernernes smalle gadekryds hobede hurtige biler og langsomme hestekøretøjer sig op i myldretiden, efter antallet af biler var steget eksponentielt i 1920’erne. Trafikbetjente kunne dirigere trafikken i de centrale gader, men måtte give op over for de øvrige af storbyernes mange kryds. Kun automatisk regulering kunne få trafikken til at glide. Her fortælles om udviklingen frem til 1960’erne.

Ved genforeningen i juni 1920 var vejene i en elendig forfatning efter års manglende vedligehold og uden gode forbindelser nordpå til kongeriget. Overgangen fra tysk til dansk administration forløb ikke uden problemer, men takket været en ihærdig indsats inklusiv ”Den store Vejplan”, var infrastrukturen i løbet af få år moderniseret med nye broer og veje. Alt i alt var planen et meget målbevidst projekt for at hævde dansk suverænitet i landsdelen.

Regeringen bestemte, at fra 1868 skulle jernbanerne klare fjerntrafikken, og landevejene nøjes med nærtrafikken. Da bilerne efter 1920 for alvor blev talrige og stabile, ændredes billedet. Nu blev veje vigtige, og biler skulle kunne køre sikkert og hurtigt over jernbanelinjerne. Den første omstillingsproces med byggeri af viadukter og installation af signalanlæg var kompliceret og forløb over årtier.

De seneste 100 år har vejsektoren sat sit markante præg på udviklingen af samfundet. Med vejsektorens hjælp flyttede danskerne ud af landbrugssamfundet og ind i industrisamfundet og det postindustrielle samfund. Der blev behov for at transportere både personer og masser af varer rundt og ind og ud af landet. Det blev gjort muligt med moderne veje, broer og tunneler.

Egentlig har det at færdes til fods ikke ændret sig mærkbart de seneste 100 år. Vi går stadig på gader, veje og stræder, imellem transportformer, og vi bruger gang og det at gå som en hel eller delvis transportform. I de seneste 100 år har vi forsøgt at lave færdselsregler for fodgængere, vi har reguleret, opdraget, arbejdet med de gåendes sikkerhed i trafikken, lavet gågader, set på kønsaspektet blandt fodgængere, arbejdet med fortoves og krydsningspunkters udformning, arbejdet med fodgængerstrategier og -mobilitet og oprettet interesseorganisationer til varetagelse af de gåendes vilkår og fremme af fodgængertrafik, og vi har arbejdet med fremtiden.