I 2024 er det 75 år siden, den første danske skolepatrulje så dagens lys. Det skete den 10. januar 1949 på Sundpark Skole (nu Lergravsparkens Skole) på Amager. I dag er skolepatruljerne still going strong og sørger hver dag for at hjælpe titusindvis af børn sikkert over vejen i hele landet. Læs her, hvordan det hele startede.

I et pilotprojekt fik politiet i løbet af et år spurgt knap 1.900 spiritus- og narkotikabilister, om en rusmiddelrådgiver fra kommunen måtte ringe dem op og tilbyde vejledning og hjælp. Resultaterne viste, at cirka hver fjerde accepterede politiets håndsrækning, og at rusmiddelrådgiverne lykkedes med at få kontakt med størstedelen af bilisterne inden for ti hverdage.

Vildthegn opsættes først og fremmest af hensyn til trafikanternes sikkerhed. Men biodiversitet, hensynet til truede dyrearter som fx padder og dyrenes velfærd – herunder plads nok og mulighed for at finde føde og forplante sig – spiller også en væsentlig rolle i den nye ”Håndbog Vildthegn”. Den afløser ”Vejledning: Hegning langs veje” fra 2011 og er for nylig udkommet på Vejregelportalen. Håndbogen er udarbejdet af Vejregelgruppe Udstyr i et tæt samarbejde med vej- og natureksperter.

Støj fra motorveje påvirker vores bymiljøer negativt. Overdækningsløsninger kan forbedre bylivet, reducere støj og skabe nye attraktive områder. Samtidig er de omkostningstunge og har en tilsvarende CO?-belastning under anlæg. Foranalysen ’Overdækning af Øresundsmotorvejen’ viser, at overdækninger af eksisterende motorveje kan have store potentialer, er komplekse og kan være svære at integrere i den omkringliggende by.

Havarikommissionens dybdeanalyser giver et nærmere indblik i, hvorfor trafikulykker sker. Undersøgelserne gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem vejingeniør, psykolog, bilinspektør, politi og læge. Som baggrund for analyserne gennemføres en omfattende indsamling af data og informationer. Bl.a. undersøges de implicerede køretøjer, ulykkesstedet besigtiges, og der gennemføres interviews med de parter, som var involverede i ulykken, og med de vidner, som så ulykken. Der suppleres med materiale fra politi, bilinspektører, vejmyndigheder, hospitaler og retsmedicinske institutter. Se mere om Havarikommissionens metode på havarikommission.dk.

Vi ser dem efterhånden alle vegne - Teslaerne og alle de andre elbiler. Elbilerne er over os som ”den nye trend”, men faktisk er det en udvikling, der har været undervejs i mere end 100 år. Men elbilerne har haft hård konkurrence fra andre drivmidler, specielt de fossile, som har gjort det til lidt af en rutsjebanetur med både sejre og nederlag undervejs. Her fortæller vi den spændende historie om elbilens udvikling gennem de sidste godt og vel 100 år.

I denne artikel fortæller professor og forsker i trafiksikkerhed Narelle Haworth fra Centre for Accident Research and Road Safety-Queensland (CARRS-Q), Queensland University of Technology om sit forskningsbesøg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Formålet med besøget var blandt andet at indsamle erfaringer fra Danmark for at se, hvad der kan benyttes til forbedring af trafiksikkerheden i Australien

Støvet fra 23-udgaven af Vejforum har lagt sig. Men faglighed og netværk skal vise sit værd mellem konferencerne, så her minder vi dig om viden, inspiration og kontakter, som du kan drage nytte af, mens du venter på næste Vejforum - og måske overvejer, om du skal byde ind med en præsentation til 24-udgaven.

Vejen mod et bæredygtigt transportsystem er flere cykelture, men samtidig er cyklister en udsat trafikantgruppe med en langt større risiko for at komme i ulykke end bilister. I denne artikel argumenteres for, at der er et stort uudnyttet potentiale i at sikkerhedsudvikle cyklen med kørelys, bremselys og blinklys, men også sidespejle, ABS-bremser og bedre sensorer til motorstyring på elcykler. Det foreslås også at indføre et EURO NCAP for cykler. Behovet for gode og tyverisikre parkeringsforhold for cyklister diskuteres også.