I et pilotprojekt fik politiet i løbet af et år spurgt knap 1.900 spiritus- og narkotikabilister, om en rusmiddelrådgiver fra kommunen måtte ringe dem op og tilbyde vejledning og hjælp. Resultaterne viste, at cirka hver fjerde accepterede politiets håndsrækning, og at rusmiddelrådgiverne lykkedes med at få kontakt med størstedelen af bilisterne inden for ti hverdage.

Den officielle danske statistik om trafikulykker er baseret på politiets registreringer af ulykker. Disse registreringer bliver behandlet og fejlsøgt af Vejdirektoratet og kommunerne. Det har det resultat, at data- og statistikkvaliteten er meget høj i den endelige statistik. Vejdirektoratet har som mål, at data fra den officielle ulykkesstatistik er let tilgængelig for alle. Som en del af dette er en ny interaktiv løsning gået i luften.

Vildthegn opsættes først og fremmest af hensyn til trafikanternes sikkerhed. Men biodiversitet, hensynet til truede dyrearter som fx padder og dyrenes velfærd – herunder plads nok og mulighed for at finde føde og forplante sig – spiller også en væsentlig rolle i den nye ”Håndbog Vildthegn”. Den afløser ”Vejledning: Hegning langs veje” fra 2011 og er for nylig udkommet på Vejregelportalen. Håndbogen er udarbejdet af Vejregelgruppe Udstyr i et tæt samarbejde med vej- og natureksperter.

Støj fra motorveje påvirker vores bymiljøer negativt. Overdækningsløsninger kan forbedre bylivet, reducere støj og skabe nye attraktive områder. Samtidig er de omkostningstunge og har en tilsvarende CO?-belastning under anlæg. Foranalysen ’Overdækning af Øresundsmotorvejen’ viser, at overdækninger af eksisterende motorveje kan have store potentialer, er komplekse og kan være svære at integrere i den omkringliggende by.

Havarikommissionens dybdeanalyser giver et nærmere indblik i, hvorfor trafikulykker sker. Undersøgelserne gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem vejingeniør, psykolog, bilinspektør, politi og læge. Som baggrund for analyserne gennemføres en omfattende indsamling af data og informationer. Bl.a. undersøges de implicerede køretøjer, ulykkesstedet besigtiges, og der gennemføres interviews med de parter, som var involverede i ulykken, og med de vidner, som så ulykken. Der suppleres med materiale fra politi, bilinspektører, vejmyndigheder, hospitaler og retsmedicinske institutter. Se mere om Havarikommissionens metode på havarikommission.dk.

Vi ser dem efterhånden alle vegne - Teslaerne og alle de andre elbiler. Elbilerne er over os som ”den nye trend”, men faktisk er det en udvikling, der har været undervejs i mere end 100 år. Men elbilerne har haft hård konkurrence fra andre drivmidler, specielt de fossile, som har gjort det til lidt af en rutsjebanetur med både sejre og nederlag undervejs. Her fortæller vi den spændende historie om elbilens udvikling gennem de sidste godt og vel 100 år.

Stress og gys er ok, når man kører i rutsjebane, men ikke når man bliver overhalet som cyklist. I mange lande er det påbudt ved lov at overholde en minimumsafstand på 100-150 centimeter, når et motorkøretøj overhaler en cyklist. Men er det nok til at sikre, at cyklister føler sig godt tilpas, og hvilken sammenhæng er der reelt mellem overhalingsafstand og komfort hos cyklister? Det ser vi på i dette semi-naturalistiske feltstudie.

Snart vil det være muligt at lave simple auraliseringer - fx en auralisering af virkningen af en støjskærm - med et nyudviklet værktøj. I denne artikel gives en status på udviklingen af et auraliseringsværktøj og ikke mindst et indblik i, hvordan det fremover vil være muligt selv at lave simple auraliseringer som støtte til at formidle, hvordan en ny vej med/uden støjskærm vil kunne påvirke lydforholdene i omgivelserne.

Hvert femte år skal den strategiske EU-støjkortlægning gennemføres - jævnfør EU’s støjdirektiv. Direktivets formål er at etablere en fælles fremgangsmåde til at undgå, forebygge eller begrænse gener og skadelige virkninger, der skyldes eksponering for ekstern støj. På den baggrund er den fælles EU-beregningsmetode CNOSSOS udviklet. Selve metoden er tidligere gennemgået i Trafik & Veje – i denne artikel gennemgås forskellen på resultaterne af beregningerne med CNOSSOS og Nord2000.