Den officielle danske statistik om trafikulykker er baseret på politiets registreringer af ulykker. Disse registreringer bliver behandlet og fejlsøgt af Vejdirektoratet og kommunerne. Det har det resultat, at data- og statistikkvaliteten er meget høj i den endelige statistik. Vejdirektoratet har som mål, at data fra den officielle ulykkesstatistik er let tilgængelig for alle. Som en del af dette er en ny interaktiv løsning gået i luften.

I et pilotprojekt fik politiet i løbet af et år spurgt knap 1.900 spiritus- og narkotikabilister, om en rusmiddelrådgiver fra kommunen måtte ringe dem op og tilbyde vejledning og hjælp. Resultaterne viste, at cirka hver fjerde accepterede politiets håndsrækning, og at rusmiddelrådgiverne lykkedes med at få kontakt med størstedelen af bilisterne inden for ti hverdage.

Vildthegn opsættes først og fremmest af hensyn til trafikanternes sikkerhed. Men biodiversitet, hensynet til truede dyrearter som fx padder og dyrenes velfærd – herunder plads nok og mulighed for at finde føde og forplante sig – spiller også en væsentlig rolle i den nye ”Håndbog Vildthegn”. Den afløser ”Vejledning: Hegning langs veje” fra 2011 og er for nylig udkommet på Vejregelportalen. Håndbogen er udarbejdet af Vejregelgruppe Udstyr i et tæt samarbejde med vej- og natureksperter.

Støj fra motorveje påvirker vores bymiljøer negativt. Overdækningsløsninger kan forbedre bylivet, reducere støj og skabe nye attraktive områder. Samtidig er de omkostningstunge og har en tilsvarende CO?-belastning under anlæg. Foranalysen ’Overdækning af Øresundsmotorvejen’ viser, at overdækninger af eksisterende motorveje kan have store potentialer, er komplekse og kan være svære at integrere i den omkringliggende by.

Havarikommissionens dybdeanalyser giver et nærmere indblik i, hvorfor trafikulykker sker. Undersøgelserne gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem vejingeniør, psykolog, bilinspektør, politi og læge. Som baggrund for analyserne gennemføres en omfattende indsamling af data og informationer. Bl.a. undersøges de implicerede køretøjer, ulykkesstedet besigtiges, og der gennemføres interviews med de parter, som var involverede i ulykken, og med de vidner, som så ulykken. Der suppleres med materiale fra politi, bilinspektører, vejmyndigheder, hospitaler og retsmedicinske institutter. Se mere om Havarikommissionens metode på havarikommission.dk.

Vi ser dem efterhånden alle vegne - Teslaerne og alle de andre elbiler. Elbilerne er over os som ”den nye trend”, men faktisk er det en udvikling, der har været undervejs i mere end 100 år. Men elbilerne har haft hård konkurrence fra andre drivmidler, specielt de fossile, som har gjort det til lidt af en rutsjebanetur med både sejre og nederlag undervejs. Her fortæller vi den spændende historie om elbilens udvikling gennem de sidste godt og vel 100 år.

Greve Kommune har netop vedtaget et forslag til en støjhandlingsplan, som er blevet til i et samarbejde mellem politikere, borgere og administration. Artiklen gengiver støjhandlingsplanens forslag og peger på behovet for mere samarbejde mellem stat og kommuner og på tværs af kommunegrænser.

I denne artikel fortæller professor og forsker i trafiksikkerhed Narelle Haworth fra Centre for Accident Research and Road Safety-Queensland (CARRS-Q), Queensland University of Technology om sit forskningsbesøg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Formålet med besøget var blandt andet at indsamle erfaringer fra Danmark for at se, hvad der kan benyttes til forbedring af trafiksikkerheden i Australien

Hvert femte år skal den strategiske EU-støjkortlægning gennemføres - jævnfør EU’s støjdirektiv. Direktivets formål er at etablere en fælles fremgangsmåde til at undgå, forebygge eller begrænse gener og skadelige virkninger, der skyldes eksponering for ekstern støj. På den baggrund er den fælles EU-beregningsmetode CNOSSOS udviklet. Selve metoden er tidligere gennemgået i Trafik & Veje – i denne artikel gennemgås forskellen på resultaterne af beregningerne med CNOSSOS og Nord2000.