2 minus 1-veje er stadig en forholdsvis ny løsning til at prioritere cyklister. Mens nogle hylder dem som et skridt i den rigtige retning, møder de modstand fra blandt andet bilister. For at blive klogere på tiltagets effekt på trafiksikkerhed, adfærd og miljø, har vi for Cykelpuljen fortaget en omfattende evaluering, hvor vi også har undersøgt, hvor og hvordan de skal etableres for at give bedst effekt. På denne baggrund forsøger vi i det følgende at svare på, om 2 minus 1-veje er et godt cykeltiltag.

Artiklen præsenterer et samarbejde mellem Aarhus Kommune og studerende fra Aalborg Universitet om inkluderende byplanlægning og urban design i Aarhus. Studerende og brugerrepræsentanter fra Tilgængelighedsrådet udforskede og redesignede et område langs åen for at gøre det mere fodgængervenligt og inkluderende. Ekskursionen gav indsigt i kompleksiteten af at imødekomme forskellige behov.

Et flot og iøjnefaldende busstoppested med attraktive og grønne opholdsarealer, læskærm og belysning gør opholdet ved busstoppestedet mere behageligt, og den samlede rejseoplevelse med offentlig transport bliver bedre. I kombination med god tilgængelighed, trygge og trafiksikre forhold vil det samtidig medvirke til, at flere har lyst til at tage bussen. En ny ”Eksempelsamling for stoppestedsmiljøer”, udarbejdet for Vejdirektoratet af SYSTRA og vejregelgruppen for ”Kollektiv trafik”, beskriver 12 eksempler på gode stoppestedsmiljøer i forskellig størrelse og by- og landskabsmæssig kontekst.

Mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse, usynlige handicaps og skjulte diagnoser inkluderer en række brugere, hvis behov ikke hidtil har været undersøgt i relation til færdselsarealerne. Derfor har vejregelgruppen ”Tilgængelighed” igangsat et projekt, hvor formålet er at indsamle viden om disse brugeres behov, når de færdes som fodgængere i trafikken.

Hvordan adskiller bredden af infrastruktur for fodgængere og cyklister sig mon imellem lande som Norge, Danmark, Sverige, Finland, Holland og Tyskland? De gående – fodgængerne – og cyklisterne kommer frem på mange forskellige typer af arealer langs vejene eller i selvstændige tracéer - det viser en international erfaringsopsamling omkring infrastruktur til fodgængere og cyklister.

Man skal huske at kigge sig godt omkring, når man leder efter god inspiration. Bologna overrasker med sin satsning på cykeltrafik og lave hastigheder. Det giver god effekt, som danske byer bestemt bør lade sig inspirere af.

Som regionalt og tværkommunalt infrastrukturprojekt er Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen unikt. Det står på et fundament af frivillige ambitioner og en vision om et fælles bedre. De 28 kommuner og Region Hovedstaden udgør nemlig ikke Supercykelstisamarbejdet, fordi de skal. Men fordi de ser en mening med at skabe bedre cykelforbindelser på tværs af kommunegrænserne og prioritere regional cykelpendling, så flere kan cykle på arbejde. Og det virker.

Danmark omtales ofte som et af de førende cykellande, og København er en foregangsby, når det kommer til cykling. Men billedet er ikke helt det samme i andre dele af Danmark, og antallet af cykelture er faldende på landsplan. Med projektet Fra cykelland til cykelby samler Vejdirektoratet og Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme stærke og anbefalede koncepter, best practice og konkrete cases, der understøtter cykelfremme.