Hvordan adskiller bredden af infrastruktur for fodgængere og cyklister sig mon imellem lande som Norge, Danmark, Sverige, Finland, Holland og Tyskland? De gående – fodgængerne – og cyklisterne kommer frem på mange forskellige typer af arealer langs vejene eller i selvstændige tracéer - det viser en international erfaringsopsamling omkring infrastruktur til fodgængere og cyklister.

En ny rapport fra OECD’s International Transport Forum giver en række bud på, hvordan cykling og gang kan fremmes i byer verden over, og samler den nyeste viden om fordelene ved at gøre dette. Rapporten peger også på, at der er behov for at bryde med den bilbaserede planlægningstradition for at lykkes med at fremme gang og cykling. Derudover giver rapporten en skærpet forståelse af de ikkefysiske faktorer, der påvirker den oplevede kvalitet, tryghed og sikkerhed for fodgængere og cyklister.

Et flot og iøjnefaldende busstoppested med attraktive og grønne opholdsarealer, læskærm og belysning gør opholdet ved busstoppestedet mere behageligt, og den samlede rejseoplevelse med offentlig transport bliver bedre. I kombination med god tilgængelighed, trygge og trafiksikre forhold vil det samtidig medvirke til, at flere har lyst til at tage bussen. En ny ”Eksempelsamling for stoppestedsmiljøer”, udarbejdet for Vejdirektoratet af SYSTRA og vejregelgruppen for ”Kollektiv trafik”, beskriver 12 eksempler på gode stoppestedsmiljøer i forskellig størrelse og by- og landskabsmæssig kontekst.

Artiklen præsenterer et samarbejde mellem Aarhus Kommune og studerende fra Aalborg Universitet om inkluderende byplanlægning og urban design i Aarhus. Studerende og brugerrepræsentanter fra Tilgængelighedsrådet udforskede og redesignede et område langs åen for at gøre det mere fodgængervenligt og inkluderende. Ekskursionen gav indsigt i kompleksiteten af at imødekomme forskellige behov.

Cyklisme er roden til alt godt. Som den reneste transportform, næst efter at gå på sine flade fødder, opfylder cyklen 11 af FN’s 17 verdensmål, herunder især bæredygtighed og sundhed. Cyklen er en del af enhver danskers DNA, men hvordan står det til i udlandet? Og hvordan kan vi hjælpe med at introducere cyklisme som et vægtigt og varigt alternativ til motoriseret transport? Er der oversete indsatsområder, nye muligheder, fælles målsætninger og inspirerende løsninger, som vi måske også kan lære af?

Mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse, usynlige handicaps og skjulte diagnoser inkluderer en række brugere, hvis behov ikke hidtil har været undersøgt i relation til færdselsarealerne. Derfor har vejregelgruppen ”Tilgængelighed” igangsat et projekt, hvor formålet er at indsamle viden om disse brugeres behov, når de færdes som fodgængere i trafikken.

Danmark omtales ofte som et af de førende cykellande, og København er en foregangsby, når det kommer til cykling. Men billedet er ikke helt det samme i andre dele af Danmark, og antallet af cykelture er faldende på landsplan. Med projektet Fra cykelland til cykelby samler Vejdirektoratet og Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme stærke og anbefalede koncepter, best practice og konkrete cases, der understøtter cykelfremme.

Københavns Kommune vedtog i 2022 en byrums- og trafikplan for Middelalderbyen, som har et særligt fokus på prioritering af fodgængere og cyklister i gader og byrum. I artiklen præsenterer vi planens principper for prioritering af fodgængere i Københavns historiske bymidte, fremhæver betydningen af en omfattende borgerinvolvering og byrumsforsøg forud for udvikling af planen - og understreger vigtigheden af, at gang prioriteres i planlægning og udvikling af danske byer.