Viser artikel 1-10 af 18 resultat(er)

Er 2 minus 1-veje vejen mod bedre cykelinfrastruktur? (Login)

2 minus 1-veje er stadig en forholdsvis ny løsning til at prioritere cyklister. Mens nogle hylder dem som et skridt i den rigtige retning, møder de modstand fra blandt andet bilister. For at blive klogere på tiltagets effekt på trafiksikkerhed, adfærd og miljø, har vi for Cykelpuljen fortaget en omfattende evaluering, hvor vi også har undersøgt, hvor og hvordan de skal etableres for at give bedst effekt. På denne baggrund forsøger vi i det følgende at svare på, om 2 minus 1-veje er et godt cykeltiltag.

Fodgænger, så er man da noget - rapport fra møde mellem borgere, universitet og kommune (Login)

Artiklen præsenterer et samarbejde mellem Aarhus Kommune og studerende fra Aalborg Universitet om inkluderende byplanlægning og urban design i Aarhus. Studerende og brugerrepræsentanter fra Tilgængelighedsrådet udforskede og redesignede et område langs åen for at gøre det mere fodgængervenligt og inkluderende. Ekskursionen gav indsigt i kompleksiteten af at imødekomme forskellige behov.

Højklasset cykelparkering, JA TAK (Login)

Bedre stoppestedsmiljøer giver flere buspassagerer (Login)

Et flot og iøjnefaldende busstoppested med attraktive og grønne opholdsarealer, læskærm og belysning gør opholdet ved busstoppestedet mere behageligt, og den samlede rejseoplevelse med offentlig transport bliver bedre. I kombination med god tilgængelighed, trygge og trafiksikre forhold vil det samtidig medvirke til, at flere har lyst til at tage bussen. En ny ”Eksempelsamling for stoppestedsmiljøer”, udarbejdet for Vejdirektoratet af SYSTRA og vejregelgruppen for ”Kollektiv trafik”, beskriver 12 eksempler på gode stoppestedsmiljøer i forskellig størrelse og by- og landskabsmæssig kontekst.

Efteruddannelse batter - også ud over kurset (Login)

Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen: En plan med prioritering af fodgængere (Login)

Københavns Kommune vedtog i 2022 en byrums- og trafikplan for Middelalderbyen, som har et særligt fokus på prioritering af fodgængere og cyklister i gader og byrum. I artiklen præsenterer vi planens principper for prioritering af fodgængere i Københavns historiske bymidte, fremhæver betydningen af en omfattende borgerinvolvering og byrumsforsøg forud for udvikling af planen - og understreger vigtigheden af, at gang prioriteres i planlægning og udvikling af danske byer.

Hvordan måler vi fremkommelighed? En kortlægning af indikatorer for fremkommelighed (Login)

Fremkommelighed kan siges at være transportsystemets primære funktion. I en ny rapport fra Statens vegvesen i Norge gennemgås forskellige indikatorer for fremkommelighed i vejtransportsektoren med udgangspunkt i biltrafik. Rapporten er blevet til via bidrag fra COWI i Norge, ViaNova i Norge og Statens vegvesen. Statens vegsen har udgivet den.

Forældres rolle i cykelfremme (Login)

Skolebørns muligheder for at selvtransportere sig (det vil sige gå, cykle eller tage bus alene) har både store fordele for børnene selv og samfundet. Mange forældre vælger imidlertid fortsat at køre deres børn til skole, fordi de oplever at have meget "på spil", når de skal tage stilling til og vurdere deres børns evne til at selvtransportere sig.

Cyklen er fremtiden - hvordan cyklen binder byer, mennesker og steder sammen (Login)

Cyklisme er roden til alt godt. Som den reneste transportform, næst efter at gå på sine flade fødder, opfylder cyklen 11 af FN’s 17 verdensmål, herunder især bæredygtighed og sundhed. Cyklen er en del af enhver danskers DNA, men hvordan står det til i udlandet? Og hvordan kan vi hjælpe med at introducere cyklisme som et vægtigt og varigt alternativ til motoriseret transport? Er der oversete indsatsområder, nye muligheder, fælles målsætninger og inspirerende løsninger, som vi måske også kan lære af?

Sammenligning af bredder på infrastruktur for gående og cyklende (Login)

Hvordan adskiller bredden af infrastruktur for fodgængere og cyklister sig mon imellem lande som Norge, Danmark, Sverige, Finland, Holland og Tyskland? De gående – fodgængerne – og cyklisterne kommer frem på mange forskellige typer af arealer langs vejene eller i selvstændige tracéer - det viser en international erfaringsopsamling omkring infrastruktur til fodgængere og cyklister.

SØG I ARTIKELARKIVET