I en verden, der i stigende grad er opmærksom på miljømæssige udfordringer, bliver bæredygtighed et stadig vigtigere emne i både industrien og samfundet som helhed. Et væsentligt redskab til at evaluere produkters og tjenesters miljømæssige påvirkning er livscyklusvurdering (LCA). I et konkret cykelstiprojekt har Fredensborg Kommune sammen med NIRAS brugt InfraLCA som beslutningsværktøj til at understøtte klimavenlige valg i projektet. LCA-beregningerne kan dog ikke stå alene. Hvis vi i anlægsbranchen skal flytte os i en mere bæredygtig retning, skal vi også tage andre metoder i brug.

Større og markante investeringer er nødvendige, hvis cykelområdet for alvor skal have et løft, og flere lokkes ud på cykelstierne. Dette gælder også Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsområdet, som har bedt Urban Creators om at kortlægge cases fra hele Danmark, hvor fyrtårnsprojekter på cykelområdet er realiseret med ekstern finansiering. Dette giver inspiration til, hvordan fremtidens cykelnet kan udbygges i høj kvalitet for midler fra flere forskellige kilder.

At integrere bæredygtighed i infrastrukturprojekter kræver mere end blot gode intentioner. Det er en kompleks balancegang mellem miljømæssige mål som CO 2e-reduktion, cirkularitet, minimering af brug af råstoffer og social ansvarlighed, samtidig med at projekterne skal gennemføres med økonomisk ansvarlighed. Vi har målene, men de skal også indarbejdes i vores projekter, hvilket kan virke som en uoverskuelig opgave. En bæredygtighedsgranskning er et redskab til at arbejde med bæredygtige praksisser i anlægsprojekter - og hjælpe os til at få fokus på bæredygtighed helt ned i det enkelte projekt.

Et stort ønske fra branchen er blevet opfyldt.

Bygge- og anlægsbranchen forbruger betydelige ikke-fornybare ressourcer og udleder meget CO 2. Udfordringer som manglende innovation, standarder og digitalisering hæmmer bæredygtige tiltag. En ny strategisk tilgang bør vægte bæredygtighed i anlægsprojekter højere. Fokus på designoptimering, livscyklusberegninger og energieffektivitet er afgørende for at sikre, at projekterne møder samfundets og klimamæssige krav. Artiklen fokuserer primært på CO2- udledning og ressourceoptimering og berører ikke biodiversitet, hvilket også er et væsentligt aspekt af bæredygtighed i anlægsprojekter.

En væsentlig forudsætning for succesfuldt samarbejde er, at man forstår hinanden. Det er særligt vigtigt, når hjulene ruller, og processerne skal sidde lige i skabet. Der nytter det ikke, at vi går fejl af hinanden. Sådan er det de fleste steder, og vejbranchen er ingen undtagelse.

Hvis du skal udbyde, projektere, etablere eller drifte vejudstyr, har du indtil nu skullet hente information fra både den relevante udbudsforskrift/håndbog og fra dokumentet ”Arbejdsbeskrivelse for fælles vejeudstyr - AAB/SAB-P”. I fremtiden behøver du kun at kigge ét sted.

Stål, beton, aluminium og plast er hovedbestanddelene af vejudstyr. Det er materialer, der er fremstillet ved høje temperaturer, hvor der udledes store mængder CO2. Der er derfor store CO2- besparelser at hente ved at genbruge eller genanvende vejudstyr. Men strenge krav til fx sikkerhed og holdbarhed gør det svært. Idéer er der masser af, og Vejdirektoratet har samlet en snes af de bedste til fri brug i resten af branchen.