Hasselmusen, Danmarks eneste syvsover, er en sjælden, nataktiv, træklatrende gnaver, knyttet til få skovområder herhjemme. Den er afhængig af mange forskellige fødeplanter og tæt kratvegetation til placering af yngle-og opholdsreder. Separation af levesteder øger både risikoen for indavl og isolering af enkeltbestande. Det er vigtigt for artens fortsatte gunstige levevilkår herhjemme, at der igangsættes en øget indsats for at højne kvaliteten af levesteder og ikke mindst sikre de levende hegn og småbiotoper, der sammenbinder disse. At skabe varige levende hegn langs de trafikale anlæg herhjemme vil øge bevaringsstatus for den sårbare art.

Vintertjenester i Europa er i forandring. Klimaet ændrer sig, der stilles højere krav til præcision i saltning og bedre fremkommelighed på vejnettet i vintermånederne. Samtidig byder nye teknologiske muligheder sig til i form af bilgenerede vinterdata og kunstig intelligens. Der er et stort potentiale i at udnytte de teknologiske muligheder til bedre at understøtte vintertjenester.

GIS-baserede værktøjer er et værdifuldt redskab til at screene for vejstrækninger, der er sårbare over for oversvømmelser som følge af skybrud. Denne artikel præsenterer en GIS-baseret screening af et område i Region Midtjylland. Formålet med screeningen er at identificere såkaldte bluespots, lavninger i landskabet, hvor nedbør ophobes. I det udvalgte område er der identificeret 1403 kritiske bluespots på vejnettet, hvoraf 28 er på statsvejnettet. De fundne bluespots har alle potentiale til at nå en dybde på over 40 centimeter.

Hvilke betydninger har det for trafiksikkerheden, når der sker samtidige og enkeltvise ændringer i flere elementer af vejdesign og vejudstyr, fx rækværk, skilte og belysning? Hvordan kan eventuelle interaktionseffekter mellem elementerne forudsiges at påvirke trafiksikkerhed? Hvordan kan samfundsudviklingen tænkes at påvirke kravene til vejdesign? Er der andre sektorer/industrier/lande, hvor systemer for samtidige ændringer af flere tekniske elementer er håndteret, og hvor dette eventuelt har en overføringsværdi til vejsektoren? Det giver dette referentindlæg indblik i.

Vejsalt i Danmark bruges for at øge trafiksikkerheden, men skader træer og vegetation langs vejene. Saltet påvirker jordens mikroliv, gør det svært for træer at optage vand og forårsager stress, som ofte først ses senere på året. Skaderne forplanter sig over tid, og det er dyrt at erstatte døde træer. Man bør minimere brugen af salt og prøve nye metoder. Beskyttelse af træer og bedre vintertjeneste kan reducere både miljømæssige og økonomiske omkostninger.

Der er fokus på bæredygtig transport, herunder cyklismen. Det er vigtigt at kunne cykle sikkert og trygt på Danmarks mange cykelstier – også om vinteren. Den nye håndbog ”Vintertjeneste på cykelstier og fortove” kan medvirke til at give et fælles grundlag og dermed større ensartethed i planlægningen og udførelsen af indsatsen på cykelstierne.

Niels Buus Kristensen præsenterer på Vejforum et kritisk view på InfraLCA - et vigtigt værktøj til vejsektorens grønne omstilling. Han har som formand for en uvildig ekspertgruppe vurderet kvaliteten af InfraLCA for Vejdirektoratet og BaneDanmark.

I denne måneds nyheder kan du læse om to udtalelser fra Vejdirektoratet, hvoraf den ene berører spørgsmålet om, hvorvidt man skal have vejmyndighedens tilladelse, hvis man laver en reklame direkte på vejarealet. Konkret ville der være tale om en reklame lavet ved højtryksrensning af et fortov. Den anden udtalelse vedrører begrebet fordelingsvej, som i privatvejsloven anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje i sommerhusområder. Derudover kan du læse om to afgørelser om vedligeholdelse af en privat fællesvej, som ikke var tilstrækkelig præcise.