Vintertjenester i Europa er i forandring. Klimaet ændrer sig, der stilles højere krav til præcision i saltning og bedre fremkommelighed på vejnettet i vintermånederne. Samtidig byder nye teknologiske muligheder sig til i form af bilgenerede vinterdata og kunstig intelligens. Der er et stort potentiale i at udnytte de teknologiske muligheder til bedre at understøtte vintertjenester.

GIS-baserede værktøjer er et værdifuldt redskab til at screene for vejstrækninger, der er sårbare over for oversvømmelser som følge af skybrud. Denne artikel præsenterer en GIS-baseret screening af et område i Region Midtjylland. Formålet med screeningen er at identificere såkaldte bluespots, lavninger i landskabet, hvor nedbør ophobes. I det udvalgte område er der identificeret 1403 kritiske bluespots på vejnettet, hvoraf 28 er på statsvejnettet. De fundne bluespots har alle potentiale til at nå en dybde på over 40 centimeter.

Hvilke betydninger har det for trafiksikkerheden, når der sker samtidige og enkeltvise ændringer i flere elementer af vejdesign og vejudstyr, fx rækværk, skilte og belysning? Hvordan kan eventuelle interaktionseffekter mellem elementerne forudsiges at påvirke trafiksikkerhed? Hvordan kan samfundsudviklingen tænkes at påvirke kravene til vejdesign? Er der andre sektorer/industrier/lande, hvor systemer for samtidige ændringer af flere tekniske elementer er håndteret, og hvor dette eventuelt har en overføringsværdi til vejsektoren? Det giver dette referentindlæg indblik i.

Der er fokus på bæredygtig transport, herunder cyklismen. Det er vigtigt at kunne cykle sikkert og trygt på Danmarks mange cykelstier – også om vinteren. Den nye håndbog ”Vintertjeneste på cykelstier og fortove” kan medvirke til at give et fælles grundlag og dermed større ensartethed i planlægningen og udførelsen af indsatsen på cykelstierne.

Hjertezoner påvirker trafikkulturen blandt foresatte. Der er signifikante forskelle mellem skoler med indførte hjertezoner og skoler, som ikke har gennemført tiltag i forhold til, hvad der anses for normale måder at bringe / hente på. Der er indikationer på, at tiltaget har medført ændrede rejsevaner blandt forældre og elever. 16 % af forældrene til elever på hjertezoneskoler oplyser, at de bringer/henter mindre med bil end før indføringen, 14 % rapporterer, at deres barn cykler mere, og 10 % rapporterer, at deres barn oftere går til/fra skolerne. Over halvdelen af skolerne rapporterer, at hjertezoner har bidraget til et mere systematisk trafiksikkerhedsarbejde og større bevidsthed om trafiksikkerhed blandt forældre, ansatte og elever.

Statens vegvesen Norge har et mål om å redusere klimautslippene med 55 % fra sine aktiviteter innen 2030. For driftskontraktene er brøyting en av de mest energikrevende oppgavene, og en av de oppgavene som forårsaker størst utslipp av klimagasser. Statens vegvesen mener at for å oppnå disse utslippsmålene for 2030 må det tas i bruk kjøretøy med utslippsteknologi. Statens vegvesen ønsker derfor å teste elektriske lastebiler for å se om disse er egnet til å utføre brøyting, og om det er nødvendig med tilpasninger i kontraktenes krav for å legge bedre til rette for bruk av elektriske kjøretøy som kan utføre brøyting.

Det er dejligt at cykle, hvis forholdene er i orden. Sidst Danmark fik en national cykelstrategi var i 2014, og netop nu arbejdes der på en ny national cykelstrategi. Men både forskeren og lobbyisten tvivler på, at ambitionerne er tilstrækkelige. Der er behov for at behandle cyklen ligeværdigt med andre transportformer.