Vejdirektoratet sender i slutningen af 2024 indkøb af saltspredere til statsvejene i udbud. Vintertjenesten har denne gang valgt at bruge ekstra ressourcer på at udarbejde udbudsmaterialet. Det har resulteret i udbudskrav, der følger med produktudviklingen og fremtidens behov. Og som det vil fremgå, kommer købmandskab og bæredygtighed til at gå hånd i hånd.

GIS-baserede værktøjer er et værdifuldt redskab til at screene for vejstrækninger, der er sårbare over for oversvømmelser som følge af skybrud. Denne artikel præsenterer en GIS-baseret screening af et område i Region Midtjylland. Formålet med screeningen er at identificere såkaldte bluespots, lavninger i landskabet, hvor nedbør ophobes. I det udvalgte område er der identificeret 1403 kritiske bluespots på vejnettet, hvoraf 28 er på statsvejnettet. De fundne bluespots har alle potentiale til at nå en dybde på over 40 centimeter.

Hvilke betydninger har det for trafiksikkerheden, når der sker samtidige og enkeltvise ændringer i flere elementer af vejdesign og vejudstyr, fx rækværk, skilte og belysning? Hvordan kan eventuelle interaktionseffekter mellem elementerne forudsiges at påvirke trafiksikkerhed? Hvordan kan samfundsudviklingen tænkes at påvirke kravene til vejdesign? Er der andre sektorer/industrier/lande, hvor systemer for samtidige ændringer af flere tekniske elementer er håndteret, og hvor dette eventuelt har en overføringsværdi til vejsektoren? Det giver dette referentindlæg indblik i.

Hjertezoner påvirker trafikkulturen blandt foresatte. Der er signifikante forskelle mellem skoler med indførte hjertezoner og skoler, som ikke har gennemført tiltag i forhold til, hvad der anses for normale måder at bringe / hente på. Der er indikationer på, at tiltaget har medført ændrede rejsevaner blandt forældre og elever. 16 % af forældrene til elever på hjertezoneskoler oplyser, at de bringer/henter mindre med bil end før indføringen, 14 % rapporterer, at deres barn cykler mere, og 10 % rapporterer, at deres barn oftere går til/fra skolerne. Over halvdelen af skolerne rapporterer, at hjertezoner har bidraget til et mere systematisk trafiksikkerhedsarbejde og større bevidsthed om trafiksikkerhed blandt forældre, ansatte og elever.

Statens vegvesen Norge har et mål om å redusere klimautslippene med 55 % fra sine aktiviteter innen 2030. For driftskontraktene er brøyting en av de mest energikrevende oppgavene, og en av de oppgavene som forårsaker størst utslipp av klimagasser. Statens vegvesen mener at for å oppnå disse utslippsmålene for 2030 må det tas i bruk kjøretøy med utslippsteknologi. Statens vegvesen ønsker derfor å teste elektriske lastebiler for å se om disse er egnet til å utføre brøyting, og om det er nødvendig med tilpasninger i kontraktenes krav for å legge bedre til rette for bruk av elektriske kjøretøy som kan utføre brøyting.

Vintertjenester i Europa er i forandring. Klimaet ændrer sig, der stilles højere krav til præcision i saltning og bedre fremkommelighed på vejnettet i vintermånederne. Samtidig byder nye teknologiske muligheder sig til i form af bilgenerede vinterdata og kunstig intelligens. Der er et stort potentiale i at udnytte de teknologiske muligheder til bedre at understøtte vintertjenester.

Vejsalt i Danmark bruges for at øge trafiksikkerheden, men skader træer og vegetation langs vejene. Saltet påvirker jordens mikroliv, gør det svært for træer at optage vand og forårsager stress, som ofte først ses senere på året. Skaderne forplanter sig over tid, og det er dyrt at erstatte døde træer. Man bør minimere brugen af salt og prøve nye metoder. Beskyttelse af træer og bedre vintertjeneste kan reducere både miljømæssige og økonomiske omkostninger.