Vintertjenester i Europa er i forandring. Klimaet ændrer sig, der stilles højere krav til præcision i saltning og bedre fremkommelighed på vejnettet i vintermånederne. Samtidig byder nye teknologiske muligheder sig til i form af bilgenerede vinterdata og kunstig intelligens. Der er et stort potentiale i at udnytte de teknologiske muligheder til bedre at understøtte vintertjenester.

GIS-baserede værktøjer er et værdifuldt redskab til at screene for vejstrækninger, der er sårbare over for oversvømmelser som følge af skybrud. Denne artikel præsenterer en GIS-baseret screening af et område i Region Midtjylland. Formålet med screeningen er at identificere såkaldte bluespots, lavninger i landskabet, hvor nedbør ophobes. I det udvalgte område er der identificeret 1403 kritiske bluespots på vejnettet, hvoraf 28 er på statsvejnettet. De fundne bluespots har alle potentiale til at nå en dybde på over 40 centimeter.

Hvilke betydninger har det for trafiksikkerheden, når der sker samtidige og enkeltvise ændringer i flere elementer af vejdesign og vejudstyr, fx rækværk, skilte og belysning? Hvordan kan eventuelle interaktionseffekter mellem elementerne forudsiges at påvirke trafiksikkerhed? Hvordan kan samfundsudviklingen tænkes at påvirke kravene til vejdesign? Er der andre sektorer/industrier/lande, hvor systemer for samtidige ændringer af flere tekniske elementer er håndteret, og hvor dette eventuelt har en overføringsværdi til vejsektoren? Det giver dette referentindlæg indblik i.

Det er dejligt at cykle, hvis forholdene er i orden. Sidst Danmark fik en national cykelstrategi var i 2014, og netop nu arbejdes der på en ny national cykelstrategi. Men både forskeren og lobbyisten tvivler på, at ambitionerne er tilstrækkelige. Der er behov for at behandle cyklen ligeværdigt med andre transportformer.

Hasselmusen, Danmarks eneste syvsover, er en sjælden, nataktiv, træklatrende gnaver, knyttet til få skovområder herhjemme. Den er afhængig af mange forskellige fødeplanter og tæt kratvegetation til placering af yngle-og opholdsreder. Separation af levesteder øger både risikoen for indavl og isolering af enkeltbestande. Det er vigtigt for artens fortsatte gunstige levevilkår herhjemme, at der igangsættes en øget indsats for at højne kvaliteten af levesteder og ikke mindst sikre de levende hegn og småbiotoper, der sammenbinder disse. At skabe varige levende hegn langs de trafikale anlæg herhjemme vil øge bevaringsstatus for den sårbare art.

Niels Buus Kristensen præsenterer på Vejforum et kritisk view på InfraLCA - et vigtigt værktøj til vejsektorens grønne omstilling. Han har som formand for en uvildig ekspertgruppe vurderet kvaliteten af InfraLCA for Vejdirektoratet og BaneDanmark.

I denne måneds nyheder kan du læse om to udtalelser fra Vejdirektoratet, hvoraf den ene berører spørgsmålet om, hvorvidt man skal have vejmyndighedens tilladelse, hvis man laver en reklame direkte på vejarealet. Konkret ville der være tale om en reklame lavet ved højtryksrensning af et fortov. Den anden udtalelse vedrører begrebet fordelingsvej, som i privatvejsloven anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje i sommerhusområder. Derudover kan du læse om to afgørelser om vedligeholdelse af en privat fællesvej, som ikke var tilstrækkelig præcise.

Arealer langs veje udgør et sammenhængende netværk og har potentialet til at sprede planter overalt i det danske land. Det potentiale kan med fordel udnyttes i biodiversitetsprojekter. Er der tale om invasive plantearter, er netværket af arealer et problem, hvis de invasive arter først får fat. Listen over invasive arter er lang, og nogle er værre end andre. Her stiller vi skarpt på kæmpe bjørneklo og japansk pileurt. Og vi ser nærmere på, om tidens fokus på biodiversitetsprojekter kan være en løsning i kampen mod de invasive arter.