I denne måneds nyheder kan du læse om to afgørelser fra Vejdirektoratet, hvor en kommune ikke har levet op til sine forpligtelser som vejmyndighed. I den ene sag afviste kommunen at tage stilling til, om en privat fællesvej var i god og forsvarlig stand, idet kommunen mente, at der var tale om et privatretligt spørgsmål. I den anden sag har en kommune afvist en ansøgning om en ny overkørsel med henvisning til, at den private fællesvej ikke kan bære mere trafik, fordi den ikke er i god og forsvarlig stand. Endelig kan du læse om en sag, hvor tidligere gravetilladelser i en privat fællesvej blev forlænget uden partshøring. I denne sag berøres også spørgsmålet om retableringens omfang.

Transportsektoren er en af de største bidragsydere til CO2-udledninger i Danmark. Ifølge Concito udgør transport omkring 24 % af den gennemsnitlige borgers CO2-udledning i Danmark. For at opnå klimaneutralitet inden 2050 er det derfor nødvendigt at ændre på vores mobilitetsmønstre. En sådan omstilling kræver både adfærdsændringer og en nytænkning af, hvordan vi planlægger vores byer og infrastruktur. Plan22+ har derfor igangsat flere initiativer for at styrke byplanlægningens rolle i at fremme klimavenlig mobilitet. Dette inkluderer oprettelsen af et nyt temanetværk for kommuner med fokus på byplanlægning for klimavenlig mobilitet samt støtte til to pilotprojekter og udviklingen af viden om konceptet ’15 minutters byen’.

Ved årsskiftet indfører Trafik & Veje en ny medlemsstruktur, der giver alle kommuner og private virksomheder ubegrænset adgang til hele vores vidensbase. Dette betyder, at alle ansatte nu kan få det fysiske blad og skræddersyet viden fra en ny forbedret digital platform.

København er på vej til at få en ny bydel, Jernbanebyen! Denne artikel handler om planen for det gamle baneterræn tæt på Vesterbro, og hvordan vi i Urban Creators har hjulpet med at omsætte visionen til virkelighed. En moderne bilfri bydel, hvor gang, cykel og kollektive transportmidler er det lette valg og derfor udgør mindst 75 % af transporten. Stationsnærhed, prioriterede stiforbindelser og grønne bylivsgader samt delemobilitet og nye forhold til parkering har været nogle af vores centrale værktøjer.

Mens nationerne i erklæringer som fx Paris-aftalen satte barren så højt, det politisk var muligt, så foregår der tættere på borgerne en udveksling af viden om løsninger, som deles flittigt og målrettet fra kontinent til kontinent.

Sensommerens ekstreme regnvejr i Europa er endnu en påmindelse om at tage klimaforandringerne alvorligt. Anlæg og byggeri står for 30 % af Danmarks CO2- udledning, og vi har en forpligtelse til at finde nye arbejdsmetoder, løsninger og materialer. Den forpligtelse er en mulighed for at bevise, at vi kan og vil gøre en forskel. Ved udvidelsen af Østkajen ved Aalborg Havn opnåede vi med tillid og tæt samarbejde en besparelse på 40 % CO2 - uden at gå på kompromis med tidsplan, kvalitet eller budget.

Trafikformer, øget mobilitet og sammenhængende transportsystemer er i centrum overalt, hvor der gisnes om holdbare investeringer i fremtidens infrastruktur. Det er nemlig ofte en kvalificeret gætteleg, hvor der tilmed indgår rigtig mange penge, der enten kan øge fremkommelighed og livskvalitet eller i værste fald føre til spild eller overflødige investeringer, fordi udviklingen er gået i en anden retning, eller prioriteringerne har været for traditionelle.

Mange ting er forandret i Bolbro. I perioden 2017-2021 har områdets borgere givet området en makeover for omkring 60 millioner kroner. Opdraget var, at bydelens særlige identitet og kvaliteter skulle udvikles og gøres tidssvarende. I projektet var der særlig fokus på ’grønne’ løsninger, som både skulle løfte områdets grønne profil og klimasikre området. Byfornyelsen i Bolbro er et godt eksempel på, hvad vi kan, når vi tænker holistisk og løfter i flok på tværs af fagligheder.

På verdensplan findes knap 800 turborundkørsler, hvoraf over halvdelen ligger i Holland, som også er turborundkørslens oprindelsesland. Nu har turborundkørslen bredt sig til lande som Polen, Tyskland og Finland, hvor antallet af turborundkørsler stiger – med god grund. Turborundkørsler er både trafiksikre og har en høj kapacitet sammenlignet med andre krydstyper. Er tiden kommet til, at vi også skal overveje at have turborundkørsler? Det har vejregelgruppen ’Veje og stier i åbent land’ undersøgt.