I en sektor som anlæg og infrastruktur, hvor udviklingen sker i rivende tempo, og teknologierne konstant forandrer vores arbejdsgange, er forskellen mellem den uddannelse, vi oprindeligt tog, og den løbende efteruddannelse ikke bare tydelig – den er essentiel.

Havarikommissionen for vejtrafikulykker har dybdeanalyseret alvorlige ulykker mellem bilister og cyklister i kryds. Undersøgelsen viser, at ulykkerne primært skete, fordi bilisterne i skyndingen overså cyklisterne. I ulykkerne trillede bilisterne fx for hurtigt frem inden et sving eller følte sig pressede til at rømme et kryds

Flere vejmyndigheder benytter sig af differentierede hastighedsgrænser. I 2017 trådte bekendtgørelsen om lokale hastighedsgrænser i kraft, hvilket har gjort det lettere for blandt andet kommuner at justere fartgrænserne på udvalgte strækninger. Men er det virkelig en god idé? Bliver hastighedsgrænserne overholdt, eller er dette blot en unødvendig ressource for vejmyndighederne og politiet?

Det stigende antal ældre påvirker nærmest alle sektorer og områder i samfundet. Det gælder også transportsektoren og trafiksikkerhedsområdet. Siden 2009 er antallet af alvorligt tilskadekomne +65-årige cyklister på landets sygehuse fordoblet. For at imødegå denne trend er indsatser og viden om målgruppen essentiel. Denne artikel analyserer, hvad der kendetegner de +65-årige cyklister, og hvad målgruppen selv er klar til at gøre for at forbedre deres sikkerhed på cykel.

Tilstedeværelsen af EMS2-vogntog på det danske vejnet blev en realitet efter en lovændring pr. 1. januar 2024, hvor en forsøgsordning igangsattes. EMS2- vogntogenes indfasning er et konkret initiativ til reduktion af transportsektorens CO2-udledning. Forsøgsordningen og branchens opbakning hertil har givet anledning til en undersøgelse af vogntogenes anvendelse, og hvordan potentialet heraf udfoldes. Hvilken påvirkning vil indfasningen have på det danske vejnet, og kan det indtænkes i en international kontekst med henblik på fremtidigt transportsamarbejde på tværs af landegrænser?

Vejdirektoratet planlægger og etablerer løbende støjskærme ved særligt støjbelastede boligområder langs det statslige vejnet. I planlægningsfasen analyseres, hvor meget støjen kan reduceres afhængigt af støjskærmens dimensioner og placering, samt hvordan dette påvirker omkostningseffektiviteten. Målet er at sikre en fornuftig balance mellem pris og effekt. Men hvor meget oplever naboerne faktisk, at støjen er reduceret, og hvad er deres forventninger og holdning til støjskærmsprojektet? Det ønsker Vejdirektoratet at blive klogere på og har derfor undersøgt naboernes oplevelse af to støjskærmsprojekter i en ny analyse. Denne artikel præsenterer nogle af de væsentligste fund

Nye risikotal for perioden 2016-2023 tyder på, at risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken er stigende for cyklister. Tallene tyder også på, at mænd fortsat har større risiko i trafikken end kvinder, men forskellen er faldende. Knallert 30 er fortsat den transportform, der er forbundet med den største risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade per kørt kilometer

For første gang er der anlagt en støjskærm med en 20 centimeter bred spalte i bunden af støjskærmen. Formålet med spalten er, at vejvandet kan ledes uhindret under støjskærmen, og at der spares penge og ressourcer på ikke at skulle etablere nye afvandingssystemer ved støjskærmsprojekter. Det er dog vigtigt, at støjskærmens støjreducerende effekt ikke forringes i forhold til det område, der ønskes støjbeskyttet. Derfor er der foretaget målinger af støjen med og uden drænspalte for at blive klogere på, hvilke konsekvenser en drænspalte har for en støjskærm

Som nyudpeget formand for Færdselssikkerhedskommissionen ser jeg frem til at fortsætte det vigtige arbejde med at fremme trafiksikkerheden i Danmark.

At opnå et ligeværdigt transportsystem handler i Sverige ikke bare om at få kvinder og mænd til at rejse på samme måde. Det handler mere om, at kvinders og mænds transportvaner vejer lige tungt i planlægningen, og at kvinders og mænds erfaringer, holdninger og værdier vægtes lige meget i planlægningen