Viser artikel 1-10 af 18 resultat(er)

Som biler i et uheldskryds: fodgængere og kriminalitet i byen (Login)

På samme måde som en trafikingeniør kan forudse risiko for uheld i et vejkryds eller en kørekurve, er det muligt at forudsige, hvor kriminalitet og utryghed risikerer at opstå for fodgængere. Det er fordi størstedelen af al kriminalitet og utryghed opstår som et resultat af byrums udformning og placering af funktioner og derfor danner mønstre i byen de samme steder år efter år. Der er ikke tradition for at bruge kriminalitetsdata til at skabe sikker byplanlægning i Danmark, men der er andre tilgængelige metoder, som er mulige at bruge i praksis

Hvorfor laver vi ikke et fodgængerforbund? (Login)

I Danmark er det normalt at gå – både som transport til de daglige gøremål, som en gåtur i sig selv og til og fra andre transportmidler, især bus og tog. Ifølge DTU’s årlige transportvaneundersøgelser udgjorde gang 24 % af alle ture* på nationalt plan i 2023. Gangture er ikke så lange, men der er virkelig mange af dem, og er turen ud og hjem under 10 kilometer, er andelen af gang større end andelen, der foretages i bil. Så hvorfor findes der ikke et fodgængerforbund på linje med andre interesseorganisationer for transport?

Prøvebelastninger af broer benyttes til at sikre særtransporter (Login)

Særtransporter er en vigtig komponent for at sikre, at danske produktionsvirksomheder kan levere deres produkter og få leveret materialer. Før en særtransport får tilladelse til at køre, skal det sikres, at broernes bæreevne er tilstrækkelig. For de store og tunge særtransporter, som ikke kun kører på Vejdirektoratets tungvognsvejnet eller er tungere, end tungvognsvejnettet umiddelbart tillader, kræver det nogle gange, at blyanten bliver spidset en ekstra gang, for at broernes bæreevne kan dokumenteres. Det kan være, at der skal foretages avancerede beregninger eller prøvebelastning for at eftervise sikkerheden af en given bro

Mobilitet til fots – den usynlige delen av en kollektivreise (Login)

Kollektivtransport er et viktig mobilitetstilbud som anses som både miljøvennlig og plassbesparende i trange byrom. Den er rettferdig tilgjengelig for alle, derfor investerer byer over hele verden i kollektivsystemer. Busser, trikker, baner og ny teknologi skaper entusiasme i denne høyt profesjonaliserte bransjen, men brukeropplevelsen formes av langt mer enn teknologi og infrastruktur

Anvendelse af bølgebåndsanalyse Evaluering af nye jævnhedskrav for asfaltarbejder på statsvejnettet (Login)

I 2022 blev nye jævnhedskrav til afløsning for viagraftallet indskrevet i Vejdirektoratets udbudsparadigme (SAB-P) ”Arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt”

Nyheder fra den vejjuridiske verden (Login)

I denne måneds nyheder kan du læse om to afgørelser og en udtalelse fra Vejdirektoratet. Den ene afgørelse vedrører en nedklassificering af en del af kommunevej til privat fællesvej, og spørgsmålet er i den forbindelse, om forskellige dele af en vej kan have forskellig status. Den anden afgørelse vedrører et påbud om at reducere bredden på en adgang. I den pågældende sag havde kommunen ikke oplysninger om en adgangstilladelse og bad derfor grundejeren om at dokumentere en tilladelse. Udtalelsen vedrører et spørgsmål om, hvorvidt to koteletben kan administreres som en privat fællesvej

Genbrug af asfalt - hvor langt er vi nået? (Login)

Vejdirektoratet har altid været interesseret i ”genbrug” i et samfundsmæssigt perspektiv. I anledningen af 45 års jubilæet for ”Den store genbrugsrejse” giver Vejdirektoratet en status på udviklingen i genbrug af asfalt inden for de sidste 15 år

Upcycling og genanvendelse af opgravet jord fra ledningsgrave (Login)

Ved genanvendelse af jord fra ledningsgrave spares op til 85 % af ikke-fornybare råstoffer som sand og grus. Tillige spares en betydelig vejtransport

Generalforsamling i Trafik & Veje (Login)

Der inviteres hermed til generalforsamling i Trafik & Veje Onsdag den 7. maj 2025 kl. 11.00-12.00 Generalforsamlingen afholdes online via Teams

Gang i byplanlægningen? Erfaringer fra København, Aarhus og Aalborg (Login)

I de større danske byer arbejdes på at fremhæve gang som mobilitetsform. Attraktive gangforhold giver mere plads til mennesker, et levende byliv og går hånd i hånd med mere grønt i byen. Det kommer dog ikke af sig selv, når pladsen i byerne er begrænset. Indsatsen bør gå på to ben: Strategisk forankring i relevante politiske planer og konkret indarbejdelse i mindre projekter. Eksempler fra København, Aarhus og Aalborg viser, at mere attraktive gangforhold ofte kan skabes med mindre greb.

SØG I ARTIKELARKIVET