Da jeg tilbage i nullerne var til mit første arrangement med datidens store nudging- guru, sagde han noget, som har fæstnet sig hos mig nu mange år senere:

København står over for en række udfordringer, når det kommer til klimatilpasning. De seneste årtier har vi set et markant stigningsmønster i både ekstreme vejrfænomener som skybrud, oversvømmelser og perioder med intens varme, men også øgede mængder hverdagsregn.

Frederiksberg Kommune har lavet et toårigt forsøg med at blænde vejriste og lede regnvand langs kantstene direkte til centrale klimatilpasningsanlæg. Forsøget viser, at det er en enkel og CO2-besparende måde at transportere regnvand på, og at generne er minimale.

I 2023 blev ”Københavns strategi for biodiversitet 2022-2050” vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation. Strategien sætter retningen for, hvordan København Kommune skal arbejde på at sikre højere biodiversitet, skabe større artsrigdom og mere og bedre natur i københavnernes hverdag. Projektet ”Grønne byrum og skybrudssikring i Sigurdsgade og sidegader” er et eksempel på, hvordan vi arbejder med biodiversitet som en del af klimatilpasningen gennem anlægsprojekter i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Mange har sikkert kørt forbi opførelsen af den nye støjskærm langs motorvejen syd for Aalborg. Dem, som dagligt kører på strækningen, tænker måske, hvorfor det skal tage så lang tid. Denne artikel vil belyse nogle af de udfordringer, som gør, at anlægsperioden for støjskærme er længere, end hvad man kunne vurdere som nødvendigt set i relation til byggeriets størrelse.

Klimaforandringerne bliver stadigt mere synlige, og hvert år bringer nye vejrrekorder med sig. I Danmark er udfordringen især de stigende mængder regn, som skal håndteres korrekt for at undgå skader på bygninger og infrastruktur.

Der er i øjeblikket flere større projekter i gang med ombygning af de danske motorveje. Ombygningerne involverer også broerne, der går over motorvejen, enten fordi der skal etableres nye, eller eksisterende skal udvides. Og særligt broerne tilføjer en ekstra faktor til sikkerheden, fordi eventuel koalition med fx bropiller og stilladser giver risiko for alvorlige ulykker for bilister og arbejdere på byggeriet. Autoværn og trafikværn anvendes til at mindske ulykkers omfang. Men hvordan opnås optimal sikkerhed?

En afgørende drivkraft bag elektrificering af køretøjer er EU's kuldioxidkrav til producenterne, som forventes at fremtvinge en stigning i andelen af batteridrevne elbiler fra 2025. Yderligere medvirkende faktorer er de kommende Euro 7-emissionskrav, som gør køretøjer med forbrændingsmotorer dyrere, og introduktionen af ETS2 fra 2027, hvor emissionsbaserede omkostninger gradvist gør diesel og benzin mindre konkurrencedygtige.

Hvert år bliver mere end 10.000 hjorte påkørt i trafikken. Et stadig stigende antal ulykker sker med kronvildt, som kan veje op til 180 kilo og forårsage svære personskader eller død for personerne i køretøjet. Sådanne kendsgerninger er blandt andet baggrunden for, at den 13 år gamle ”Vejledning: Hegning langs veje” sidste år blev opgraderet til en håndbog. Nu har den fået følgeskab af ”Arbejdsbeskrivelse for vildthegn (AAB/SAB-P)”, som samler alle krav, der stilles til vildthegn i ét dokument.

Vejregel-dokumentet ”Arbejdsbeskrivelse for Fælles for vejudstyr – AAB/SAB-P” er udgået. Men før dokumentet helt kan placeres under ”historiske dokumenter” på Vejregler.dk, skal al den viden og information, som dokumentet indeholder, identificeres, opdateres og placeres under de dokumenter, der er målrettet de enkelte typer vejudstyr.