Et adfærdsdesignprojekt på Viborg Station viser, at enkle, visuelle greb og tydelig kommunikation kan få flere til at bruge de nye, tyverisikre cykelstativer. Efter blot en måned steg brugen med 32 %.

Bussluser anvendes som et virkemiddel til at begrænse biltrafikken og sikre busprioritering. Gennem indhentning af erfaringer fra relevante aktører er der foretaget en kortlægning af effektivitet, anlægs- og driftsomkostninger samt påvirkninger af bustrafikken ved forskellige typer af bussluser. Formålet er at skabe et solidt grundlag for udvælgelsen af den mest hensigtsmæssige bussluseløsning.

For at få flere til at cykle i hverdagen er det afgørende, at vores byer planlægges med cyklister for øje. Cyklistforbundet har over de sidste år gennemført landsdækkende undersøgelser af, hvordan cykelvenlig planlægning kan fremme cykling i nye byområder og omkring stationer – også uden for de største byer. Undersøgelsen kombinerede kvantitative og kvalitative metoder i 34 nyere byudviklingsområder og 117 stationsområder over hele landet. Resultaterne peger på, at cykelvenlig byplanlægning er mulig i alle typer bymiljøer, når de rette virkemidler anvendes i den rette kontekst.

Målet med supercykelstisamarbejdet i Region Midtjylland er at skabe attraktive cykelruter, der forbinder by og land og gør cyklen til et nemt og bæredygtigt transportvalg. De første screeninger indikerer, at man med få midler kan komme langt ved at forbedre og forbinde eksisterende stier og veje gennem drift, skiltning og mindre anlæg.

Aarhus’ mest centrale cykelgade, Mejlgade, krydser den centrale bus-, letbane- og biltrafikkorridor Nørreport i ’Mejlgadekrydset’ kun 50 meter vest for ’Nørreportkrydset’. To kryds så forskellige som dag og nat skal her arbejde sammen i Aarhus’ mest komplekse trafikknudepunkt. I foråret 2025 satte vi os for at optimere på den nyere trafikstyring fra letbanens åbning i 2017. Rejsetidsmålinger viser markante fald i forsinkelserne gennem de to kryds på tværs af både trafikstrømme og transportformer.

Hver dag passerer tusindvis af trafikanter gennem byens kryds – men hvad ved vi egentlig om dem? Trafiksignalanlæg er en central del af den urbane infrastruktur, og de genererer store mængder data, som ofte er underudnyttet. I takt med at kommuner og vejmyndigheder efterspørger mere datadrevne beslutningsgrundlag, er der et stigende behov for at udnytte disse data mere effektivt. Ved at aktivere og analysere data fra trafiksignalanlæg kan vi opnå bedre indsigt i trafikudviklingen og forbedre mobiliteten – både for cyklister, fodgængere, busser og biler. Læs videre og få indblik i Sidsel Kjems’ konkrete use case fra Københavns Kommune.

I Danmark findes der cirka 3.500 trafiksignalanlæg. Disse signalanlæg er helt afgørende for, at trafikken på vejnettet afvikles sikkert og effektivt, da de hjælper med at regulere trafikken, så eksempelvis trængsel imødegås.

MegaBITS-projektets test af ITS-løsninger for cyklister skal resultere i flere og mere tilfredse cyklister på de europæiske cykelstier. I København er der opsat tælleudstyr, VMS-tavler og indhentet data. Det har givet os en større viden om antal og hastighed på cykler, bidraget til bedre information til cyklisterne og givet de første eksempler på Floating Bike Data. Det skal anvendes helt konkret til at finjustere de grønne bølger for cyklister, som et enstemmigt politisk flertal har vedtaget.

Autonome køretøjer er ikke længere science fiction – men mens verden kører videre, holder Danmark stadig i tomgang. I Danmark bygger vi stadig transportsystemer omkring chauffører, faste ruter og køretøjer, der holder stille 95 % af tiden. Samtidig kæmper vi med trængsel, klimamål og en voksende chaufførmangel, som ingen kan løse med de gamle metoder.

Grøn omstilling af transportsektoren sker ikke af sig selv. I LIFE ACT skal en række kommuner samarbejde om at skubbe til trafikkulturen gennem børns transportvaner, attraktive knudepunkter og grøn logistik. Projektet skal vise, hvordan kommunerne kan drive omstillingen fra plan til praksis og skabe mobilitetstilbud, der virker i hverdagen.