Transport- og infrastruktursektoren står over for et markant forandret trusselsbillede. Fysiske og digitale risici kræver nye strategier for resiliens og beredskab. Artiklen belyser ni overordnede tendenser, der præger sektorens arbejde med robusthed. Det analyseres, hvordan ledelse, investeringer og samarbejde på tværs af aktører er afgørende for at sikre stabil drift og forsyningssikkerhed. Indsigterne bygger på kvalitative interviews med topledere fra centrale virksomheder i sektoren.

I denne måneds nyheder kan du læse om, hvorvidt en beslutning om at administrere private fællesveje i landzone efter byreglerne er en afgørelse, der kan påklages. Du kan også læse om et par grundejere, der har fået tildelt en vejret til en nedklassificeret vej, som grundejerne ikke ønsker vejret til. Derudover drejer nyhederne sig om formålet med at offentliggøre Vejdirektoratets afgørelser. Endelig kan du læse om Vejdirektoratets vurdering af, hvilke anstrengelser kommunen skal gøre sig for at finde frem til en vejejer.

Hvordan får man begrænset hastigheden på en vej i åbent land, når alle afmærkningsmuligheder er udtømt? Roskilde Kommune har anlagt et modificeret sinusbump på en landevej med hastighedsbegrænsning på 60 km/t og 2 minus 1 afmærkning. Dette har krævet dispensation fra Vejdirektoratet og tilladelse fra politiet samt en asfaltentreprenør, der var villig til at udarbejde en helt ny skabelon. Desuden har der skullet findes en løsning på kravet om belysning, når der er langt til nærmeste elforsyning. Efter en grundig evaluering vurderer vi, at sådan et bump absolut er en mulighed for nedsættelse af hastigheden og reduktion af antallet af ulykker

Ny digital ordbog – nem adgang og engelske oversættelser.

I Danmark er vores transport afhængig af vejnettet. Det gælder både privatpersoners daglige mobilitet, transport af forbrugsvarer, gods til industrien og vores beredskab. Derudover står vi i dag i en geopolitisk virkelighed, hvor fokus på forsvaret vokser både nationalt og internationalt i forhold til vores forpligtigelser over for vores allierede i NATO og EU.

Hvem siger, det skal koste penge at bygge klimavenligt? I artiklen fortæller jeg, hvordan du på én gang kan spare penge, CO2 og råstoffer, når du bygger fx veje, cykelstier – og diger. I bygge- og anlægsbranchen står vi for omkring 30-40 % af den samlede CO2-udledning, samtidig med at vi forbruger 90 % af de cirka 42 millioner kubikmeter grus, vi årligt indvinder. Så det er med at komme i gang, hvis tallene skal begynde at se bedre ud.

Træer er en del af vores kritiske infrastruktur: De køler byerne, opsuger regnvand og beskytter mod klimabelastning. Men uden en gennemtænkt forvaltning kan træerne udfordre andre infrastrukturelle systemer som fx veje, jernbaner, broer og elledninger. Alligevel fældes træer ofte unødigt, så snart en svaghed er observeret. Artiklen her beskriver, hvordan bedre risikovurdering kan sikre både de grønne værdier og den tekniske infrastruktur.

Det er ikke enkelt at ændre mobilitetssystemet til et klimavenligt system. Vi har brugt de fossile energiformer, fordi det er billigt og bekvemt. De klimavenlige løsninger bliver mere besværlige og lidt dyrere, men det må vi ofre for de kommende generationer. Mange andre vigtige hensyn skal med i planlægningen, når transformationen skal gennemføres. Uheldigvis er der også mange aktører, som ikke altid går konstruktivt ind i omstillingen – og det er politisk vanskelige beslutninger, der skal træffes.

Børn og unge i udsatte områder cykler mindre end deres jævnaldrende og møder ofte sociale og kulturelle barrierer for at cykle. Københavns Kommune har afprøvet forskellige tiltag, der giver målgruppen adgang til funktionsdygtige cykler, styrker deres cykelkompetencer og fremmer positive oplevelser med cykling. I denne artikel deler vi erfaringer og anbefalinger til, hvordan man kan målrette indsatser for social cykelfremme.

Transport i bil er generelt stigende i Danmark. Det ses også i Brøndby, hvor kommunen er gået sammen med Danmarks Idrætsforbund (DIF) om at få flere børn og unge til at vælge cyklen, når de skal til og fra træning. De har undersøgt sagen, involveret børn, unge, trænere og forældre i workshops og drevet et samskabelsesprojekt, så de kunne udvikle nye løsninger, som passede til målgruppen. Erfaringerne viser tydeligt, at hvis udviklingen skal vendes – og flere børn igen skal opleve friheden ved at cykle – kræver det, at vi forstår transport som andet og mere end infrastruktur. Det handler om fællesskaber, vaner, rollemodeller og logistik.