Vi planlægger stadig for meget i siloer – og det koster på mobiliteten.

Nye dialogværktøjer og planlægningsprincipper sætter retningen for en mere helhedsorienteret tilgang i byplanlægningen, hvor mobilitet, byliv og fysisk planlægning udvikles som én samlet disciplin. Skal flere vælge kollektiv transport, kræver det, at mobilitet tænkes ind fra begyndelsen af byudviklingen. Der er de seneste år udarbejdet flere værktøjer og principper med fokus på dette. Næste skridt er at få dem ud at leve i kommunerne.

Hvordan får vi flere til at transportere sig mere bæredygtigt? Det har 12 partnere fra Danmark, Sverige og Norge arbejdet med i MOVE-projektet. Nu har de samlet deres erfaringer i MOVE-værktøjskassen, der indeholder praksisnære metoder og gode råd.

Kommunernes vejbelysningsanlæg repræsenterer betydelige værdier og er en vigtig del af den offentlige infrastruktur. Når der de seneste år har været stort fokus på udskiftning af armaturer til LED, har master og kabler ofte fået mindre opmærksomhed. Det kan skabe udfordringer, når anlæggenes levetid skal vurderes, og fremtidige reinvesteringer skal planlægges. Det er her kommunernes GIS-data bliver et vigtigt element.

I denne måneds nyheder kan du læse om, hvilken hjemmel der skal bruges, når teknikskabe og brønde placeres på vejarealet. Du kan også blive klogere på, hvornår der er partsstatus i forhold til afgørelser om handicapparkeringspladser. Endelig kan du læse om en afgørelse fra Vejdirektoratet, hvor en fordeling af udgifterne til vedligeholdelse af en privat fællesvej blev hjemvist.

AI er uden tvivl tidens mest hypede begreb. Man kan nærmest få følelsen af, at det er en slags semi-guddommelig entitet eller en Aladdins lampeånd, man kan hidkalde, hvorefter alle problemer bliver løst. Det er desværre langt fra tilfældet, og det er en erfaring, mange organisationer har gjort sig – også Midttrafik. I det følgende vil jeg sætte ord på vores vigtigste erfaringer med AI, og til sidst præsenterer jeg et meget jordnært AI-projekt, der har løftet servicen for fremtidens kunder.

Regeringen i Irland har netop valgt at stramme reglerne for el-løbehjul. Baggrunden er alvorlig: En markant stigning i hjerneskader blandt børn og unge har fået myndighederne til at hæve aldersgrænsen, indføre krav om hjelm og varsle yderligere stramninger, hvis udviklingen fortsætter. Kan Danmark lære af de irske erfaringer?

En ny opdateret Håndbog Vejbelysning udkommer på vejregelportalen nogenlunde samtidigt med, at dette blad kommer på gaden. Og hvis du tror, at det kun vedrører vejfolk, der arbejder med belysning til daglig, så tager du fejl. Hvad enten du arbejder med fx asfalt, biodiversitet, trafiksikkerhed, projektering af veje og stier eller andet, så finder du vigtige informationer i den nye udgave af Håndbog Vejbelysning.

Året 1994 blev skelsættende for udviklingen af Aarhus City. I det år vedtog Aarhus Byråd en kommuneplan for Midtbyen samt en trafikplan, hvis formål var at forbedre bymiljøet gennem en klar prioritering af vilkårene for fodgængere, cyklister, den kollektive trafik og bilerne. Men vejen derhen havde været lang og fyldt med til tider heftige både faglige og politiske diskussioner. Busserne kunne efter trafikplanens realisering glide gennem City uden forsinkelser langs en nord-sydgående akse.

Læring foregår mange steder. I kaffepausen mellem to fagfolk, der diskuterer en vanskelig sag. Når en erfaren kollega deler en tommelfingerregel, som aldrig har stået i en håndbog.