Hvornår skal man fartdæmpe på cykelstier, og hvordan gør man det bedst? Det kan man læse om i den opdaterede håndbog om fartdæmpere. Artiklen gør opmærksom på de udfordringer, der kan være med fartdæmpning på stier, og giver et interessant eksempel fra Billund Kommune.

Automatiserede køretøjer forventes at blive en del af fremtidens urbane transportsystem, også selvom de samfundsmæssige implikationer er usikre. Afhængigt af, hvordan de nye køretøjer tages i brug, reguleres og implementeres i vores byer, kan de enten bidrage til en mere effektiv og bæredygtig mobilitet, eller de kan øge de samfundsøkonomiske omkostninger ved mobilitet, hvis de i byerne bruges som individuelle dør-til-dør-tjenester.

Vintertjenesten udføres i dag i store træk på samme måde som for 40 år siden. Der er naturligvis sket en betydelig udvikling på området.

Bør man etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på busbetjente veje? Det korte svar er nej. Selvom bump og andre fysiske virkemidler effektivt reducerer hastighed og øger trafiksikkerheden, har de markante konsekvenser for busdrift. De påvirker passagerkomforten, chaufførernes arbejdsmiljø og bussernes tekniske levetid, og dermed også driftsøkonomien for både regioner og kommuner. Særligt i takt med indfasningen af tungere elbusser bliver problemstillingen stadig mere aktuel.

Vi har flere data om vintervejr, trafik, uheld og udført vintertjeneste end nogensinde før. Nye analyseværktøjer gør det lettere at se mønstre, afprøve faglige forklaringer og dele observationer med flere fagligheder. Artiklen bruger snefald og uheld på ramper som eksempler på, hvordan data kan omsættes til viden – men også hvorfor fejlkilder, visualisering og fælles læring på tværs er afgørende og sandsynligvis kan udnyttes yderligere.

I denne måneds nyheder kan du læse om en udtalelse fra Vejdirektoratet, der vedrører spørgsmålet om kommunens ansvar for at sikre retablering af en privat fællesvej, når der har været udført gravearbejder i vejen. Du kan også læse om en udtalelse, der vedrører det forhold, at en kommune har hævet fortovet på en offentlig vej med det resultat, at der nu samler sig vand i indkørslen på en naboejendom. Endelig kan du læse om en afgørelse fra Vejdirektoratet om, hvorvidt en grundejer er part i en sag, hvor en grundejerforening har fået lov til at etablere vejbump på to private fællesveje.

Et nyt fagnetværk for tømidler samler kommuner og Vejdirektoratet om et fælles mål: at skabe et stærkere fagligt grundlag for fremtidens vintertjeneste. Formålet er at skabe et fagligt forum for vidensdeling, koordinering og udvikling af metoder, procedurer og retningslinjer til håndtering af tømidler. Gruppen skal understøtte en ensartet praksis og højne faglig kvalitet. Arbejdet er fortsat i sin indledende fase, og der foreligger endnu ingen konklusioner. Til gengæld er der allerede peget på en række projekter, som skal omsætte lokale erfaringer til fælles viden.

Fagnetværk Vintermateriel, der er en sammenslutning af cirka 70 danske vejmyndigheder, har nu afsluttet arbejdet med at færdiggøre stispredertesten, herunder en revision af minimumskravene mv. Desuden har fagnetværket i rapporten ”Anvendelse af test i praksis” angivet metoder for, hvorledes testresultater kan anvendes som parameter ved indkøb. Som sidste led i raketten har fagnetværket i samarbejde med Teknologisk Institut reetableret test-setup, så mobile test af stispredere kan rekvireres fra dette efterår.

Nye regler for vejbump og fartdæmpere, som er fastsat i Vejbumpbekendtgørelsen, har udløst den største opdatering af håndbogen ”Fartdæmpere” i over 20 år. Artiklen præsenterer de nye vejledninger, procedurer og krav til udformning, udførelse og kontrol af fartdæmpere, herunder overgangen fra G-påvirkning til geometriske krav for vejbump.

Dæktest har vist, at vinterdæk klarer sig dårligere end sommerdæk på tør og våd asfalt i sommertemperaturer.