Kan vejmyndigheders kerneopgaver, som vedrører den daglige drift af signalanlæggene, følge med teknologiudviklingen i signalbranchen? Og kan vejmyndighederne, rådgiverne og leverandørerne finde et fælles formål til fordel for trafiksikkerhed, trafikafvikling og den grønne omstilling?

Et nyt grundlag for beregning af trafiksignalers synlighed for bilister og cyklister er opstillet. Bilister i en tilfart kan maksimalt se primære signaler i krydsets forkant fra tre kørespor. Venstresvingende cyklister kan ikke se primære signaler. Bilister på vej frem mod kryds kan på grund af forankørende højt køretøj ikke se primære signaler i visse kryds. Derfor skal der i langt de fleste lyskryds opsættes sekundære signaler

Her på redaktionen har vi bedt en række fageksperter kommentere de historiske artikler, som er bragt i uddrag i dette nummer. Spørgsmålene, vi har stillet fageksperterne, er formuleret med henblik på at skabe refleksioner over udviklingen inden for vejsektoren og sammenhængen mellem fortid og nutid. Artiklerne i deres helhed kan søges frem på vores hjemmeside www.trafikogveje.dk under menupunktet ”Artikelarkiv”.

Her på redaktionen har vi bedt en række fageksperter kommentere de historiske artikler, som er bragt i uddrag i dette nummer. Spørgsmålene, vi har stillet fageksperterne, er formuleret med henblik på at skabe refleksioner over udviklingen inden for vejsektoren og sammenhængen mellem fortid og nutid. Artiklerne i deres helhed kan søges frem på vores hjemmeside www.trafikogveje.dk under menupunktet ”Artikelarkiv”.

Danmark og Holland har begge en lang historie, når det kommer til at prioritere cykling. Men måden, dette gøres på i kryds, adskiller sig mellem de to lande. Ikke kun i geometrisk design, men også i måden trafiksignalerne programmeres. Fuldt beskyttede faser for cyklister er udbredt i Holland, men i Danmark anses disse for mindre ideelle på grund af reduceret effektivitet for biltrafikken. Så hvordan formår hollænderne at prioritere cykling, samtidig med at de minimerer forsinkelser for andre transportformer?

Her på redaktionen har vi bedt en række fageksperter kommentere de historiske artikler, som er bragt i uddrag i dette nummer. Spørgsmålene, vi har stillet fageksperterne, er formuleret med henblik på at skabe refleksioner over udviklingen inden for vejsektoren og sammenhængen mellem fortid og nutid. Artiklerne i deres helhed kan søges frem på vores hjemmeside www.trafikogveje.dk under menupunktet ”Artikelarkiv”.

I år fejrer vi 100 år med Trafik & Veje. Jeg tør godt at love 100 mere – så længe vi fortsætter med at være på forkant og tilpasse os det samfund, vi er en del af

I denne måneds nyheder kan du læse om en dom fra Vestre Landsret i en sag om et eventuelt erstatningsansvar, fordi der opstod revnedannelser på en naboejendom i forbindelse med etableringen af et nyt trafikknudepunkt i form af en busholdeplads. Derudover kan du læse om en afgørelse fra Vejdirektoratet i en sag, hvor en grundejer havde klaget over, at grundejerens ændrede adgang blev lovliggjort med et vilkår om etablering af et linjedræn, fordi grundejeren havde lagt fliser på et tidligere græsareal. Efter kommunens opfattelse betød det, at der nu blev ledt vand ud på vejen

I dag er vejsektoren en stor og velorganiseret branche med mange ansatte, og vidensdeling er sat i system. Tusindvis deltager i Vejforum, mens flere hundrede mødes på Dansk Brodag og andre faglige arrangementer i branchen. Men for hundrede år siden var det kun en lille kreds af folk, der arbejdede med veje, og de stod over for nye udfordringer, som bilens fremkomst skabte

Nyt om vejregler