Scanning af Dansk Vejtidsskrift juni/juli 2003

Som teknikere møder vi oftere og oftere kravet om korrekte data og eksakt viden om det, vi arbejder med. Når vi skal møde dette stigende krav, skal vi standardisere yderligere og kvalificere adgangen til data og viden. Det er en omfattende opgave, som kun kan løses gennem samarbejde i sektoren. Den fælles vejportal er svaret!

Vejtavlers funktion har været studeret i flere undergrupper i CEN/TC 226 WG3 om vejtavler i løbet af 90´erne, indtil arbejdet blev standset i 1997. Arbejdet blev imidlertid videreført i en engelsk/nordisk arbejdsgruppe og resulterede i et grundlag, der blev benyttet til udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel, februar 1999. Omtrent samtidig blev der oprettet en CIE komité TC 4-40 om retroreflekterende vejtavler, hvis arbejde ser ud til at føre til et forbedret grundlag for opstilling af funktionskrav til vejtavler.

Når lyset i et signalreguleret kryds skifter til gult, skal de bilister, der nærmer sig krydset, beslutte om de vil standse eller fortsætte gennem krydset. Beslutningen ligger lige for, når bilisten er så tæt på stoplinien, at det er nødvendigt at fortsætte gennem krydset eller så langt fra stoplinien, at det er nødvendigt at standse. Når bilisten befinder sig i "mulighedszonen", hvor det både er muligt at standse og at fortsætte gennem krydset, eller i "dilemmazonen", hvor det hverken muligt at fortsætte med samme hastighed gennem krydset eller at nå at bremse på en behagelig måde, kan der opstå tvivl om, hvilken beslutning, der skal tages. Beslutningen har relevans for trafiksikkerheden, fordi uoverensstemmelse mellem de enkelte bilisters handlinger kan føre til uheld f.eks. påkørsel bagfra. I Singapore har man undersøgt, om opstilling af et kamera, der filmer bilisternes adfærd i signalregulerede kryds, har betydning for, om bilisterne vælger at standse eller fortsætte gennem krydset, når lyset skifter til gult. Undersøgelsen omfattede to 3-benede og et 4-benet kryds. Dataopsamlingen blev foretaget ved hjælp af sensorer i vejbanen. Data blev indsamlet både for de filmede biler og for de modkørende biler, der passerede krydset uden at blive filmet. Undersøgelsen viste, at der var markant færre af de filmede biler, som kørte over for rødt efter opstilling af rødlyskameraet. For den modkørende trafik kunne der ikke konstateres et tilsvarende fald. Endvidere sås der blandt de filmede biler en øget tendens til at standse ved gult lys. Hastighed og afstand til stoplinien er centrale faktorer for bilisternes beslutning om at standse hhv. fortsætte gennem krydset. Bilister med længere afstand til stoplinien og lavere hastighed er mere tilbøjelige til at standse end bilister med højere hastighed og kortere afstand til stoplinien. Tendensen til at standse er lavere i weekenden, på tidspunkter med tæt trafik samt blandt bilister i midterbanen. Titel: A before-and-after study of driver stopping propensity at red light camera intersections Forfattere: K.M. Lum & Y.D. Wong Tidsskrift: Accident Analysis and Prevention, Vol. 35, No. 1, 2003 Referent: Mette Møller, Danmarks TransportForskning Emneord: Singapore, signalreguleret kryds, rødkørsel

Busdriften i hovedstadsområdet er under pres i disse år. Ringere fremkommelighed og højere billetpriser betyder, sammen med Metro og S-togsudbygning, at passagertallet, og indtægterne falder i busserne. Et centralt svar på disse udfordringer for HUR er ny teknologi indført som et samarbejdsprojekt i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP).

Traditioner skal holdes siger man - og derfor skal der også i år uddeles en vejpris - den 10. i rækken. Vejprisjuryen skal hermed indbyde til indsendelse af forslag til Vejprisen 2003 under temaet: "Den gode boligvej".

Vi kender det alle. Der skal spares for at få økonomien i amterne til at hænge sammen. Hvordan klarer Viborg Amt sig på vejområdet i disse sparetider? I Viborg Amt forsøger vi at få det bedste ud af situationen. Men det har været en stor udfordring at se på vores arbejdsopgaver med helt nye øjne. Det har medført en del ændringer. Selvom der skal spares, er det vedtaget, at der ikke bliver slækket på trafiksikkerheden.

Efter Jordforureningslovens fremkomst er jord fra offentlige vejarealer som udgangspunkt at betragte som forurenet jord. Vejdirektoratet har siden lovens ikrafttræden arbejdet med systematisk styring af vejjord, således at en forureningsspredning kan imødegås, og en genanvendelse af vejjorden kan finde sted. I artiklen beskrives, hvad miljørigtig håndtering af vejjord indebærer ved forskellige typer vejarbejder, samt hvorledes vejarbejder på andre forurenede arealer også kan indpasses i jordhåndteringen.