Scanning af Dansk Vejtidsskrift juni/juli 2006

Dansk Amtsvejingeniørforening (Avf) afholdte i dagene den 28. - 30. maj 2006 ordinær generalforsamling og årsmøde i Storstrøms Amt på Hotel Maribo Søpark. Arrangørerne havde tilrettelagt et spændende fagligt program netop i dette år, hvor foreningen kan fejre sit 75 års jubilæum. Ligeledes var årsmødet omgærdet af det kollegiale og sociale samvær, som er så vigtig for, at et fagligt netværk kan fungere i praksis. De tilkendegivelser jeg i den anledning har modtaget fra såvel medlemmerne, de inviterede gæster, som udstillere fra vejsektorens leverandører, er opmuntrende og positive. Hvis ikke det lige var fordi, at værtsamterne forsvinder fra landkortet ved årsskiftet, og netværket spredes til kommunerne og Vejdirektoratet, kunne årsmøderne såmænd i sin nuværende form have fortsat 75 år mere. Det forhold, at kommunalreformen netop nu står for sin implementering, har affødt, at Avf igennem længere tid har forholdt sig til sit eksistensgrundlag. Der er foregået lokale diskussioner via kontaktpersoner i amterne. Bestyrelsen har været sat i opdrag til at undersøge forskellige muligheder om foreningens fremtid, og der er afholdt foreningsseminar med henblik på en samlet afklaring. Denne proces og afklaringsfase mundede bl.a. ud i, at foreningen bør opløses, og at bestyrelsen skulle være fremadrettet mod at forankre foreningens indre værdier, herunder Dansk Vejtidsskrift, i det nye vejsektorlandskab. Derfor vedtog Avf på sin generalforsamling den 28. maj 2006, at foreningen og rejsefonden skal opløses med virkning fra den 1. januar 2007, og som skal bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling den 5. september 2006. Det blev ligeledes vedtaget, at Dansk Vejtidsskrift skal leve videre under en fond, som der endnu kun er tegnet konturerne til. De perspektiver, som nu tegner sig for bladets fremtid, afhænger i høj grad af den opbakning bladet måtte tiltrække sig. Men ud fra de positive tilkendegivelser personkredsen omkring bladet har modtaget fra et bredt udsnit af vejsektoren, vurderes grundlaget for bladets eksistens i orden. Og senest dette er kommet officielt til udtryk her på denne plads i bladet, er månedens synspunkt, Dansk Vejtidsskrift i en ny fremtid, oktober 10, 2005, ved Ivar Schacke forhenværende international chef i Vejdirektoratet og formand for VEJ-EU. Ud i fremtiden forestiller jeg mig, at bladets faglige skarpe profil skal opretholdes. At det fortsat er et blad, hvor teknikere skriver til andre teknikere om deres undersøgelser og erfaringer, og som fastholdes i en database som hidtil, og hvor man siden hen kan rette personlig henvendelse til forfatteren om opklarende spørgsmål. Jeg forestiller mig ligeledes, at bladet bliver bredt forankret, dels i de nye kommunale vejvæsener, i Vejdirektoratet og blandt leverandørerne i den danske vejsektor, såsom Asfaltindustrien, Rådgivende Ingeniører og Danske Entreprenører, som en forudsætning for bladets fremtid. Det er min overbevisning, at bladet ikke kan overleve uden et tæt samspil med de anførte parter. Den nuværende organisation omkring bladet – i daglig tale kredsen omkring vejtidsskriftet – tegnes af eksterne redaktionelle medarbejdere, lokalredaktører i amterne, fagspecifikke temaredaktører, Avf som vælger direktøren og bladets bestyrelse. Så at sige alle med en vejfaglig baggrund, som enten har – eller har haft fingrene nede i mulden. Denne personkreds har med deres ildhu, og uden honorar for deres indsats, medvirket til den position bladet har indtaget som vigtig formidlingskilde for vejsektoren. Uden deres frivillige indsats, har det ikke kunnet lade sig gøre. Til kredsen omkring bladet hører selvfølgelig bladets to redaktører, som om nogen har forstået at samle trådene, og udviklet bladet til det vi ser i dag. Med denne erfaringsbaggrund – ja helt tilbage fra reorganisering af bladet i slutning af 80’erne – kan ingen vel klandre mig for, at bladet tænkes videreført ad det samme spor. Nu forestår der så et arbejde med fondsdannelse og med tilkobling til Vejdirektoratet, kommunernes vejvæsener og leverandørerne på vegne af hele vejsektoren. Der skal udvikles nye abonnementsmæssige tiltag, ligesom der er tanker omkring samling af hele vejsektoren i vejviserdatabasen, således man mere smidigt, dels kan skabe overblik og dels kan skabe kontakt til personer med samme opgaveområder. Dansk Vejtidsskrifts ledelse og ejere er nu inde i en fase, hvor der stadig væk henstår uafklarede spørgsmål, som der skal gives svar på, men med de hidtidige positive tilkendegivelser om bladet i erindring, arbejder vi fulde af fortrøstning videre.

Sverige har været igennem den strukturændring for amter og kommuner, som vi er i gang med nu. Derfor er der flere, som har specialiseret sig i rabatklipning, hvor der ofte køres i toholdsskift.

Ribe Amt har fået samlet alle betjeningsfunktioner på rabatklipperne i ét joystick og kan nu opdatere printkort, så systemet er tilpasset den enkelte fører.

En måde at få vejstriber til at reflektere mest muligt er ved at have så uens en overfladestruktur på striben som muligt. Dette kan opnås ved hjælp af strukturmarkering i termoplast, hvor den enkelte stribe består af et tilfældigt mønster inden for stribens bredde, og som derved danner striben. Resultatet er specielt markant ved våd refleksion.

Ribe Amt har fået samlet alle betjeningsfunktioner på rabatklipperne i ét joystick og kan nu opdatere printkort, så systemet er tilpasset den enkelte fører.

Går man 50 år tilbage i tiden foregik græsslåning på rabatter stadig nogle steder med le, men med udviklingen af rabatklippere ændredes slåningshastigheden radikalt.

Planeringsskær med hydraulisk indstilling af den vandrette skærevinkel, hydraulisk sideforskydning, hydraulisk indstilleligt blad og drejelige hjul 360 grader giver optimal mulighed for at vedligeholde sin vej. Lave et profil på vejen, så vandet kan løbe væk. Reparere huller på den rigtige måde. Få store besparelser på vejfyld ved at hente vejmaterialet tilbage på vejen. Undgå brugerne kører ræs på din vej.

Når græsset vokser, kommer kommunernes maskinpark på hårdt arbejde. Græsset skal klippes ofte, og i modsætning til snerydning kan arbejdet planlægges i forvejen. For at planerne ikke skal skride, er det derfor yderst vigtigt at maskinparken har den rette sammensætning. Kommunal græspleje byder på mange forskelligartede opgaver og tit i vanskeligt terræn.

Især i Norge og Sverige har man fundet ud af vigtigheden i at holde de mest trafikerede gader og tunneller rene. Målinger opstillet i større byer og på til- og frakørselsveje viser en tydelig sammenhæng mellem vejstøv og helbredsproblemer. Vejstøvet i de større norske byer giver luftvejsproblemer for mange mennesker og har ført til øgede omkostninger i sundhedssektoren.