Den 21. maj 2007 fik Dansk Vejtidsskrift ny ejer. Ejerskiftet er en konsekvens af amternes nedlæggelse og dermed ophør af Amtsvejingeniørforeningen, der tidligere ejede Dansk Vejtidsskrift. Ejeren er nu AvfFonden.

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 13. november 2006. Du har på vegne af D klaget over Kolding Kommunes afgørelse af 27. oktober 2006 om sikring af skråningen mod kommunevejen I-vej på ejendommen I-vej 26. Som det fremgår nedenfor, indeholder vejloven (Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) ikke bestemmelser om vedligeholdelse, forbedring eller retablering af en støttemur, som er en del af en bygning, der var opført før, vejen blev flyttet til det pågældende sted. Om kommunen har kunnet stille krav om sikring mod udskridning af vejen pga. udgravning, kan vi ikke tage stilling til. En sådan vurdering kræver en bevisvurdering, vi ikke kan foretage. Baggrund Vejen I-vej er anlagt på en skråning med vejskellet på toppen af skråningen. 5. april 2006 væltede en del af en mur neden for vejen. Muren er den sidste væg af en bygning, der brændte i 1991. Muren, der stod for foden af og formentlig er gravet ind i skråningen, fungerede som støttemur for skråningen. Højden på muren var 3-4 m. I 2005 blev forpladsen asfalteret. Forud for asfalteringen blev der optaget fundamenter, opbrudt betongulve, fjernet skorstensfundamenter og nedbrudt en tværgående væg udfor den væltede mur. Dette var den sidste oprydning efter branden i 1991. Ældre kortbilag viser, at vejen oprindeligt er gået gennem ejendommen. Mellem 1930 og 1935 blev vejen flyttet op på toppen af skråningen. Bygningen eksisterede på dette tidspunkt. Regelgrundlag Den, som bygger, udgraver eller lignende ved en offentlig vej, skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, for at sikre, at: • Der ikke opstår fare og ulempe for færdslen. • Vejarealet ikke skrider ud eller bliver beskadiget. Dette fremgår af vejlovens § 101, stk. 3. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter vejloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurdering) inden for lovens rammer. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen har fulgt vejlovens og forvaltningslovens (Lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer ) procedurer og krav. Men vi kan ikke foretage en bevisvurdering i sagen. Konklusion Vi kan oplyse, at der i vejloven ikke er mulighed for at kræve, at en støttemur til en offentlig vej, der befandt sig på stedet inden vejen, skal vedligeholdes af murens ejer. Hvis betingelserne i vejlovens § 101, stk. 3, er opfyldt, kan kommunen dog stille krav om, at den, der har foretaget udgravning eller lignende, skal sikre vejen mod at skride ud. Vi må dog afvise at tage stilling til klagen over Kolding Kommunes krav om, at ejeren af ejendommen I-vej 26 skal betale sikringen af skråningen. Det skyldes, at vi ikke kan vurdere, om oprydningen efter branden i 1991 har haft en sådan karakter, at ejeren var forpligtet til at sikre vejen mod udskridning efter vejlovens § 101, stk. 3, fordi det kræver en bevisvurdering, som vi ikke kan foretage. I mangel af enighed mellem parterne om dette, må spørgsmålet derfor afgøres af domstolene. Vi foretager os herefter ikke mere i sagen. ……… Vejdirektoratet, den 18. januar 2007(j.nr. 06/03589)

I e-mail af 28. september 2006 har du bedt Vejdirektoratet udtale sig om ovennævnte emne for så vidt angår vejafvanding. Vi kan oplyse, at grundejerens pligt til at vedligeholde private fællesveje i byer og bymæssige områder omfatter hele vejen med alt dens vejudstyr, herunder vejudstyr, der forsyner vejen med forsvarligt afløb. Dette fremgår af privatvejslovens (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999) § 57, stk. 1. Rendestensbrønde med tilbehør vil således være omfattet af denne pligt til at vedligeholde vejen. En afløbsledning vil ligeledes være omfattet heraf, i det omfang ledningens formål er at sikre forsvarligt afløb for vand fra vejarealerne. Vedligeholdelsespligten omfatter således ikke kun riste og brønde i vejen men også øvrige installationer og rør i vejen, hvis formål udelukkende eller overvejende er at bortlede vejvand. Vejdirektoratet, den 17. oktober 2006 (j.nr. 06/01541-2)

Ingen har endnu spurgt, om jeg overholder reglerne i forbindelse med undervisning og køretimer i forbindelse med erhvervelse af et kørekort, men alene om hvad kortet koster. Ingen spørger om grundighed i undervisningen, men kun om hvor nemt man kan slippe. ”Fri konkurrence” betyder at tilpasse sig kundernes ønsker, og det er hurtige, billige kørekort og mindst mulig viden og helst ingen indsigt. Det udgangspunkt forsøger de fleste køreskoler at takle på flere forskellige måder og med vidt forskellige resultater til følge.

Nye veje, nye mål, nye tiltag og flere midler – det er ingredienserne i Odense kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012. Rammerne for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde er på plads, så Odense Kommune har nu lagt en plan for at nå et ambitiøst mål om 40 procent færre dræbte og alvorlige skader. Målet kan nås, viser realistiske vurderinger – og skal nås.

Planlægning af de nationale og regionale cykelruter er en ny spændende udfordring, som kommunerne har fået tildelt efter amternes nedlæggelse. Et nyt projekt præsenterer her værktøjer, der kan hjælpe kommunerne med at etablere bedre cykelruter. Såvel tekniske som turistmæssige parametre indgår i planlægningsmetodikken.

På verdenskongressen i september 2007 fremlægger PIARC komité C 2.1 for bæredygtig udvikling og vejtransport sine resultater. I de sidste tre år har komitéen undersøgt og diskuteret temaer som implementering af bæredygtighed i vejprojekter og transportstrategier, social ansvarlighed (CSR), bæredygtig udvikling i forhold til finansiering og integration af vejtransport løsninger i der åbne land og bymiljøer. Nøgleordene for en succesfuld udvikling på et bæredygtigt grundlag er ”getting more – from less – for longer”.

Internationalt samarbejde er et must, hvis den danske vejsektor skal opretholde sin faglighed og sin viden om, hvad der rører sig inden for vejområdet i den store verden. Artiklen ser nærmere på nogle af de netværk, som kan være relevante at kende til og deltage i som vejmand eller -kvinde i dagens Danmark.

Inddrag brugerne før, under og efter vejen bygges. Gevinsten er direkte målbar i form af en styrket proces og et bedre resultat. Det var konklusionen på et seminar om kunderelationer gennemført i et samarbejde mellem Nordisk Vejteknisk Forbund og baltiske BRA.