Scanning af Dansk Vejtidsskrift juni/juli 2007

Investeringer i anlæg er ikke kun et spørgsmål om anlægsomkostninger, men i ligeså høj grad et spørgsmål omkostninger til drift- og vedligehold. Denne artikel giver omkostninger til anlæg og efterfølgende drift og vedligehold et overordnet ”serviceeftersyn” ved at betragte en model for anlægs levetidsomkostninger. Artiklen pointerer vigtigheden af at koble økonomi og teknik og forudsiger, at dette vil blive et stadig vigtigere element i fremtidige anlægsprojekter.

I Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune, er der gode erfaringer med projektgranskning. Gennem flere projekter er det oplevet, at projektgranskning kan medvirke til at skabe bedre kvalitet og mere helhedsorienterede løsninger i anlægsprojektet, og efterfølgende sparer driftsmedarbejderen for mange ærgrelser i form af opfølgningsarbejder. Det giver også en større medarbejdertilfredshed, når projekterne lykkes fra starten. Som en ekstra gevinst medvirker projektgranskning som et godt eksempel på, hvordan tankegangen bag det netop udviklede kvalitetsledelsessystem anvendes i dagligdagen med hensyn til løbende læring inden for rammerne af den lærende organisation.

Vejdirektoratets samarbejde med de kommunale vejbestyrelser understøttes på vejsektoren.dk, hvor der er oprettet nye platforme til netværk og lokale samarbejdsfora.

Der er behov for en massiv kommunikation med lodsejere og naboer, når Vejdirektoratet anlægger eller udvider en vej. For at tilrette kommunikationen efter borgernes behov gennemfører Vejdirektoratet brugerundersøgelser hvert år.

Identificering og rangordning af områder med mange fodgængeruheld er en vigtig forudsætning for at kunne iværksætte en prioriteret indsats samt udvikle effektive strategier til forbedret fodgængersikkerhed. I en amerikansk artikel skitseres en ny metode til at studere mønstre i fodgængeruheld med henblik på at identificere zoner med høj risiko. Metoden kan anvendes på geografiske områder af meget forskellig størrelse og med store forskelle i antallet af uheld. Endvidere kan den bruges til at undersøge uheld for såvel et enkelt år som for en samlet årrække. Den kan endvidere bruges til belysning af mere specifikke aspekter af fodgængersikkerhed som f.eks. uheld på særlige tidspunkter, uheld blandt udvalgte grupper af fodgængere, uheld forårsaget af fodgængere, uheld forårsaget af bilister etc. Metoden illustreres ved hjælp af data fra et storbyområde i Las Vegas i perioden 1998-2002. Der henvises til originalartiklen for mere specifikke detaljer angående fremgangsmåde etc. Den udviklede metode er GIS-baseret og omfatter tre trin: (1) Geografisk kodning af fodgængeruheldsdata baseret på adresseoplysninger, (2) udarbejdelse af et kort over uheldskoncentrationer i forskellige områder, dvs. et kort over antallet af fodgængeruheld per geografisk enhed og (3) identificering af zoner med høj risiko samt disse zoners form og størrelse. Der skelnes mellem lineære zoner (klynge af uheld observeret langs en vejside) og cirkulære zoner (uheld observeret over et mere koncentreret areal, f.eks. i et vejkryds). Til rangordning af identificerede risikozoner skitseres to typer af metoder, enkeltmetoder og sammensatte metoder. Enkeltmetoderne omfatter uheldsfrekvensmetoden, uheldstæthedsmetoden og uheldsratemetoden. De sammensatte metoder omfatter SR-metoden (sum-of-the-ranks) and CS-metoden (Crash score). Princippet i de sammensatte metoder er at kombinere fordele ved enkeltmetoderne og ekskludere ulemperne. Titel: New methods to identify and rank high pedestrian crash zones: An illustration Forfattere: S. S. Pulugurtha, V. K. Krishnakumar og S. S. Nambisan. Publikation: Accident Analysis and Prevention, No. 39

Driftssikker planlægning. Planlægning af sikker drift. Sikker planlægning af driften. Ordlegen kan forekomme overflødig, men understreger, at der er flere aspekter i betegnelsen ”driftssikker planlægning”. I denne artikel diskuteres nogle af de muligheder, der er for at styre vejadministrations- og vejdriftsopgaver igennem den overordnede trafikplanlægning med udgangspunkt i en funktionsklassificering af de kommunale vejnet. De nye kommuner har alle tiders chance for allerede fra starten af deres virke at etablere en styrende sammenhæng imellem planlægning og drift på vejområdet. Artiklen er forfattet med udgangspunkt i de tanker, som vejafdelingen i Randers Kommune i øjeblikket gør sig på området, og kommunen har endnu ikke politisk vedtaget, hvorvidt og i hvor høj grad tankerne skal implementeres.

PIARC Komité C 4.5 ”Earthworks, drainage and subgrade” har i perioden 2004-2007 beskæftiget sig med fremme af brugen af lokal fremkommende materialer, anvendelse af geotekniske parametre i vejbygning og klimaforandringers mulige betydning for vejkonstruktioner.

I Vejjura besvarer vi en del henvendelser fra kommunerne om fortolkning af vejlovgivningen. Antallet af disse forespørgsler er stigende og vidner om, at der er et stort behov for videndeling og erfaringsudveksling på området – en videndeling der vil være til gavn for både kommunerne og staten. Behovet for en sådan videndeling kom klart frem på den række af møder, som Vejdirektoratet og kommunerne holdt i efteråret 2006 i anledning af kommunalreformen.

PIARC’s tekniske komité 3.2 (TC3.2) etableredes i sommeren 2003 med det formål at beskrive Risk management for roads, risikoledelse for vejområdet. I foråret 2007 har TC3.2 samlet sine resultater i en foreløbig version af rapporten ”Towards Development of a Risk Management Approach”, ”Final Report from PIARC TC 3.2, Risk management for roads”. Artiklen opsummerer de væsentligste temaer i rapporten.