En historie fra vort naboland Sverige, hvor vejmyndighederne for alvor har fået øjnene op for de fordele, som er forbundet med at anvende strømpeforingsteknologi til fornyelse af rørunderføringer.

Der er ny sammensætning i AG10, Arbejdsgruppen om Tilgængelighed. Gruppen har senest fået tilført kapacitet fra Statens Byggeforskningsinstitut, der arbejder med tilgængelighed til byggeri, transport og udearealer, herunder byrum og veje. Derudover er Københavns Kommune nu med i gruppen repræsenteret ved Benta Grevelund Karlsson. Gruppen arbejder p.t. med en ny vejledning i tilgængelighedsløsninger samt forbereder en tilgængelighedsdag i IDA den 2. september 2010 samt afholdelse af årsmøde for tilgængelighedsrevisorerne den 21. september 2010. I septemberudgaven af Trafik og Veje er gruppens sekretær Mogens Møller redaktør på månedens tema, der er Tilgængelighed. Gruppen består af: • Akademiingeniør Jens Pedersen, Vejdirektoratet (formand) • Teknikumingeniør Mogens Møller, Via Trafik Rådgivning A/S (sekretær) • Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune • Civilingeniør Birgit Gerd Knudsholt, Rødovre Kommune • Arkitekt Claus Bjarne Christensen, Danske Handicaporganisationer / Handiplan Plus • Cand. mag. Mirjana Saabye, Ældre Sagen • Cand. jur. Jørgen Bak, Danske Handicaporganisationer • Diplomingeniør Morten Højland Nielsen, Holbæk Kommune • Civilingeniør Søren Ginnerup, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) • Cand. scient. pol. Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune • Cand. scient. soc. Anna Laurentzius, Vejdirektoratet

I forhold til den aktuelle klimadebat kan det være relevant at læse slutrapporten for projektet ”Scenarier for bæredygtig byudvikling” udarbejdet af Transportøkonomisk institutt i Norge og finansieret af Norges forskningsråd under programmet: Rammebetingelser, styringsmuligheder og virkemidler for en bæredygtig udvikling (RAMBU). Slutrapporten redegør for projektets tre dele; nemlig trendanalyse, analyse af tidligere planlægning og afprøvning af fremtidsværkstedet som metode til at påvirke befolkningen. Projektet havde som mål at analysere mulighederne for at nå frem til en mere bæredygtig byudvikling i form af reduceret brug af bil, reduktion af miljø gener, tilgængelig til service og kultur, nærhed til rekreative områder mv. og en mere retfærdig fordeling af adgangen af disse goder. Projektets delmål var at:  opnå bedre forståelse for trender og drivkræfter med hensyn til reurbanisering, mobilitet, livsstil mv. og muligheder som disse giver for at opnå en bæredygtig byudvikling.  opnå en bedre forståelse for manglerne ved tidligere planlægning med sigte på en miljøvenlig byudvikling  undersøge mulighederne som ligger i brugen af fremtidsværksteder (scenario workshops) med bred deltagelse som metode til at påvirke udviklingen. Tunge trender inden for transport- og arealbrug har ifølge slutrapporten bidraget til en byudvikling, som ikke er bæredygtig. Nye trender som reurbanisering, livsstil, informationsteknologi og fritidsmønstrer, som kan tænkes at påvirke den fremtidige udvikling, er også analyseret i projektet. Areal- og transportplanlægningen har været præget af kortsigtede løsninger, som kun i lille udstrækning tager hensyn til de omfattende samfundsmæssige trender, som virker både på kort og måske særligt på lang sigt. Analyserne viser også, at man kun i et begrænset omfang har nyttiggjort viden fra tidligere planlægningsprocesser, og at planlægningen ofte har været ad hoc-præget og kun i mindre grad tager hensyn til asymmetri i forskellige institutioners ressourcer og magt. Fremtidsværksteder repræsenterer et brug med dette, idet metoden sikrer bred deltagelse ved at trække forskellige aktører og interessenter med i planlægningsprocessen. Der er således gennemført et fremtidsværksted om ”Hvordan vi skal bo, leve og rejse i Oslo regionen i 2030”. Værkstedet havde tre faser, kritik, visioner og realisering. Erfaringerne viser, at metoden egner sig godt til at skærpe entusiasme og engagement i forhold til at formulere visioner om fremtiden og skitsere, hvordan man kommer dertil. Værkstedet fungerede som et pusterum for hverdagens krav og rammer med stimulerende tænkning om en fremtid, hvor alt var muligt. Nytten af heraf er ifølge rapporten, at man får genopfrisket/ tænkt over langsigtede mål/visioner for det, som man aktuelt arbejder med i den daglige planlægning. Samtidig viser erfaringerne, at værkstedet gav deltagerne en personlig værdi, idet den enkelte deltagers refleksioner om fremtidig udvikling fik et løft. Værkstedet var ikke integreret i nogen form for planproces, hvor processen eller aktørerne som driver den frem får en kollektiv nytte af værkstedet. Fremtidsværkstedet kan dog med fordel benyttes i en tidlig fase af planlægningen, hvor der stilles langsigtede mål op. Værksteder kan også spille en rolle over for politiske debatter. En bevidst medieprofilering af værkstedet og dens resultater kan bidrage til at vitalisere debatten og til at øge forestillinger om rummet for muligheder for fremtidig byudvikling. Medieprofilering vil også kunne være vigtig for deltagerne, som dermed kan føle, at de har været med på noget af betydning, og de kan desuden selv følge op videre i mediedebatten. Rapporten fremhæver, at formulering af langsigtede visioner kræver refleksion, hvor tid til en modningsproces ville være frugtbart. Hvis man har tid og ressourcer til et opfølgningsseminar, ville dette kunne bidrage positivt til flere formål, som:  bedre formulerede visioner og mål  stærkere integration i en planproces  fungere aktivt i en mediedebat, fange op på signaler fra denne til brug for næste fremtidsværksted  skabe engagement over tid ved at følge op på resultater. Titel: ”Scenarier for bærekraftig byutvikling - sluttrapport: TØI rapport nr. 888/2007”, Transportøkonmisk institutt, 2007.(51 sider). ISBN 978-82-480-0748-7 Forfattere: Jon Inge Lian , Anne Gjerdåker, Randi Hjorthol, Tor Lerstang, Per Kristen Mydske Udgiver: Transportøkonomisk institutt, Norge, juli 2007 Referent: Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Emneord: Norge, bæredygtig, byudvikling, planlægning, scenarier, fremtidsværksted, strategi, mål, miljø, storbytrafik

Trafikken i de tre norske storbyer Oslo, Bergen og Trondheim har gennem mange år oplevet en jævn vækst i trafikken. Selv om væksten midlertidigt er stoppet som følge af lavkonjunkturen, der startede i efteråret 2008, så regner man med, at trafikken igen vil vokse fremover. Alle tre byer har i dag betydelige kø problemer, og inden for en tidsperiode på 5 til 10 år er det planlagt at begrænse væksten i vejkapaciteten. For at sikre fremkommeligheden er det nødvendigt med tiltag, som har en hurtig effekt for at begrænse anvendelsen af bil. Kørselsafgifter er blot en blandt flere tiltag, men også andre tiltag som forbedring af den kollektive trafik forventes at have effekt. Vurderingerne stammer fra en ny rapport fra Transportøkonomisk institutt (TØI) i Norge. Rapporten beskriver som nævnt myldretidstrafikken ind og ud af de tre byer Oslo, Bergen og Trondheim. Som nævnt har alle tre byer i dag forsinkelse og køer, men der har ikke været nogen dramatisk forværring af problemerne de sidste 10 år. I rapporten gives der en vurdering af, hvordan trafiksituation forventes at udvikle sig i løbet af de næste 5 til 10 år. Og såfremt der ikke indføres restriktioner som trængselsafgifter i kombination med forbedringer af den kollektive trafik, må fremkommeligheden påregnes at blive dårligere. Specielt peges der på, at forholdene for varetransport bør have speciel opmærksomhed i byområderne. Befolkningsvæksten og den økonomiske udvikling vil have stor betydning for den fremtidige vejtrafikkapacitet. Men på kort sigt forventes finanskrisen at få begrænse virkninger i myldretidstrafikken. Til sammenligning blev biltrafikken i Stockholm i myldretiden reduceret med 22 procent over bompengesnittet, da man indførte trængselsskat. Og her blev forsinkelserne målt i ekstra køretid reduceret med en tredjedel i morgenmyldretiden og halveret i eftermiddagsmyldretiden. Tiltagene havde også betydelige positive miljøeffekter. TØI’s rapport beskriver også forskellige forhold, som kan påvirker fremkommeligheden i Oslo, Bergen og Trondheim på 5 til 10 års sigt. Trafikmængderne i området omkring Oslo er dog betydelig større end i de to andre byer. I første kvartal af 2009 (januar til april) var der en reduktion i trafikvæksten på landsbasis i Norge med 1,1 procent. I Oslo blev trafikken gennem bompenge ringen reduceret med ca. otte procent i første kvartal af 2009 og nærved fem procent i byen som helhed. Afhængig af, hvordan samfundsøkonomien udvikler sig i Norge, kan dette medføre en midlertidig forbedring for fremkommeligheden på specielt trafikbelastede strækninger. Den store trafikreduktion i Oslo skyldes sandsynligvis både ændringer i bompengeringen i 2998 (bl.a. højere priser), lavere priser på månedskort til den kollektive trafik samt den generelle konjunkturnedgang. Når lavkonjunkturen er ovre, skønner TØI, at man sandsynligvis igen vil fortsætte trafikvæksten. TØI peger også på, at trods trafikken nu falder, så må man ikke konkludere, at trafikproblemerne er ved at blive løst. I Trondheim og Bergen ses ikke tilsvarende reduktioner i trafikken, som det ses i Oslo. Vejtrafikindekset for Sør-Trøndelag viste i første kvartal af 2009 en nedgang på 1,5 procent, mens det i Hordaland var en vækst på 1,0 procent. Alle tre byer har nu en netto tilflytning, som forventes at fortsætte i de kommende år. TØI mener, at en vigtig udfordring i den forbindelse er at udbygge transportsystemet således, at det kan betjene den øgede befolkning og erhvervslivet på en rationel måde. Kø problemerne er i dag størst i Oslo regionen, og det er da også her, at man forventer størst befolkningstilvækst. I forbindelse med den såkaldte Oslopakke 3, forventes der en befolkningstilvækst på 230.000 i Oslo og Akershus i løbet af den kommende 20 års periode, og at transportefterspørgslen forventes at stige med 30 procent frem til år 2025. Titel: ”Storbytrafikken i dag og fem til ti år framover: TØI rapport nr. 1026/2009”, Transportøkonmisk institutt, 2009.(63 sider). ISBN 978-82-480-0991-7 Forfattere: Viggo Jean-Hansen, Jan Usterud Hanssen og Harald Aas Udgiver: Transportøkonomisk institutt, Norge, juli 2009 Referent: Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Emneord: Norge, fremkommelighed, prognoser, storbytrafik, varetransport, byregion

Nordisk Vejforum (NVF) fylder 75 år

Københavns Kommunes Center for Veje indledte i 2009 et omfattende og flerårigt samarbejde med Københavns Energi omkring tv-inspektion af Center for Vejes stikledninger fra vejbrønde.

I forbindelse med et nordisk samarbejdsprojekt om ”Den dimensionsgivende trafikant” er der gennemført et litteraturstudium om fodgængerhastigheder med særlig fokus på ældre trafikanter. Der er desuden gennemført registreringer af fodgængerhastigheder i seks danske signalregulerede kryds. Denne artikel giver en summarisk oversigt over den eksisterende viden om ganghastigheder.

Det har undertiden været gjort gældende, at vejbestyrelsen har en særlig rådighedsret / ejendomsret over vejarealerne, og at vejbestyrelsen med henvisning til denne kan afslå alle sager om forskellige typer af privat råden over offentlige vejarealer, som ikke tjener noget trafikalt formål. Artiklen søger, med udgangspunkt i en række eksempler fra Vejdirektoratets egen praksis, at godtgøre, at synspunktet er noget mere nuanceret, idet forvaltningsretten spiller en væsentlig rolle i disse sager.